Medvirkede i TV2 News som brandingekspert vedr. Qatar, VM og Budweiser

TV2 News bad mig deltage i en 19-nyhedsudsendelse, for at vurdere de branding-mæssige konsekvenser ift. historien om Qatar, der op til weekenden stoppede tilladelsen til salg af alkohol i forbindelse med VM-fodboldkampene. Beslutningen blev taget kun 2 dage før kampstart.

Det er naturligvis en kontroversiel beslutning. Særligt når man tænker på, at storsponsoren er øl-producenten Budweiser, som har lagt på den pæne side af 800 mio. kr. i forbindelse med dette VM.

Spørgsmålet er derfor også relevant: Hvilke implikationer har historien ift. branding af Budweiser og Qatar? Det bad TV2 News mig forholde mig til i et 6 minutters langt interview i bedste sendetid.

Hør interviewet herunder eller læs andre vigtige pointer, som jeg ikke nåede at komme ind på.

Jeg har desværre ikke tilladelse til at bringe dette TV2 News-indslag som video. I stedet kan indslaget derfor høres som lyd. Foto: TV2 News med tilladelse fra Jens Hølmkjær Jacobsen, Redaktør, Udlandsredaktionen International News Editor.

De brandmæssige konsekvenser for Budweiser

Budweiser bliver pludselig forhindret i at sælger deres produkt til et VM, som de selv er hovedsponsor i. Det er vildt! Hele verden har hørt historien. Budweiser er blevet fanget i et spil, som de ikke har indflydelse på. Derfor vil deres image heller ikke lide skade. Historien er snarere med til at skabe sympati for brandet - eller indgyde en ekstra relevans omkring deres alkohol-produkter. Budweiser placeres midt i en værdikamp - skal alkohol skal være tilladt eller ikke - og hurtigt vil kampen sandsynligvis også indbefatte flere vestlige frihedsidealer end kampen for alkohol!

Det viser sig, at stærke brands ofte er kendetegnet ved, at de har en kamp at kæmpe, som ligger målgruppen på sinde. Derfor ligner det også en ren PR-foræring til et alkoholprodukt.

På Budweisers vestlige hjemmemarked, vil der øjensynligt kun være oprejsning og medvind i en værdikamp. Alkohol handler pludselig om meget mere - frihed, tillid og fællesskab. Og ganske ufrivilligt får Budweiser foræret muligheden for at blive talsperson for disse værdier, som jo kun er “likeble” i langt størstedelen af deres marked.

På den måde er der opstået en situation, hvor Budweiser kan forvandles til en moderne frihedskæmper. Salgsmæssigt er det en ønskeposition for et brand. Den moderne forbruger kan pludselig drikke øl og realisere sine frihedsidealer. Hvordan Budweiser så forvalter muligheden må tiden vise. Men muligheden er nærmest at betragte som et “strategi window” - “ain't seen that coming!”

De PR-mæssige konsekvenser for Budweiser

Udskifter jeg så brandingperspektivet med et PR-perspektiv, er der ligeledes dumpet en social story ned i Budweisers Qatar-turban. Historien er interessant fordi den er så kontroversiel og fuldstændig paff-overraskende! Det vil kun øge antallat af gange navnet Budweiser anvendes i medierne og på SoMe.

Husk, at en af hovedårsagerne til et sponsorships ofte er at øge kendskabsgraden og at købe sig til at komme i “top of mind” hos forbrugerne. Man ved simpelthen at forbrugere har nemmere ved at købe produkter fra brands, som rangerer højere på den indre “lystavle”. Passer det? Ja! Og tænker du over det, er det nok også lang tid siden, at du har købt noget, du ikke vidste eksisterede. Derfor har Simon Spies også en form for pointe, da han udtalte de berømte ord, at “dårlig omtale er bedre end ingen omtale”. Dog er negative implikationer på et brandś image yderst skadeligt. Det er nemlig langsommeligt og dermed dyrt at rette op på. Men med marketingsbriller er det forfærdeligt slet ikke at blive set. Man skal i “top of mind” hos ens målgruppe. Og en sag som denne skaber faktisk en ret optimal situation - set med PR-briller, da sagen ikke skader Budweiser - det er Qatar, som er skurken.

Det er dog klart, at tabet fra ølsalget er betragteligt og uden tvivl vil få et efterspil imellem Qatar og Budweiser. Men i et større perspektiv er det stadig småting. I 2018 fulgte ca. 3,5 mia. mennesker VM-slutrunden. At blive eksponeret for så mange mennesker er nærmest uvurderligt målt på kendskabsgrad, branding og muligheden for at højne ens salg.

De positive brandmæssige konsekvenser for Qatar

Ser vi på Qatar, er der tale om et land med 2-delt DNA. På den ene side ligger landet i mellemøsten - det har dybe rødder, en historie og skikke i sync med en muslimsk tradition og kultur hvorfor Islam da også er statsreligion i Qatar. På den anden side vælter det op med skyskrabere og en vestlig og kapitalistisk tankegang dikterer udviklingen.

Ser vi på de mange værdifællesskaber, som deler Qatars religiøse og kulturelle rødder, vil brandet sandsynligvis ikke tage skade som følge af deres uprofesionelle behandling af Budweiser. Her kan Qatar nærmest styrke sin position som loyal overfor sine grundværdier. Ved at trække alkohol-tilladelsen tilbage, sikrer Qatar netop rammer, som er i overensstemmelse med udbredte fortolkninger af Islam og hele den kulturelle tradition, som ses i store dele af mellemøsten. Qatar kan på denne måde nærmest styrke sin position overfor sine landsmænd.

De negative brandmæssige konsekvenser for Qatar

Omvendt er det klart, at brandet Qatar tager stor skade i de værdifællesskaber, som i overvejende grad kun er enige i den vestlige og kommercielle del af landets DNA. Danmark, Europa og USA hører naturligvis ind under denne kategori.

Konkret er der tilliden som påvirkes. For kan man nu stole på et land som Qatar i andre henseender. Forretningsfolk og andre interessenter vil fremadrettet stille spørgsmålstegn ved store beslutninger. Når et hovedsponsorat på over 800 mio. kr. åbenbart ikke låser en aftale fast - er det så overhovedet muligt at stole på beslutninger, hvis religiøse motivationer eller kulturelle skikke pludselig “overruler” vigtigheden? Det er denne lille nagende skepsis, som fremadrettet vil påvirke, forretninger med Qatar og troen på, at aftaler overholdes.

Tillid er i øvrigt en svær enhed at genoprette. Her virker “PR” eller “præcissions-branding-tiltag” nemlig ikke særlig godt. Det kan nærmest gøre skaden dybere, da smukke velmenende reklamefilm, og øvrige tiltag, nemt gennemskues af kritiske vel-oplyste forbrugere. Det eneste der ordentlig virker er, at forbrugerne og målgruppen gentagne gange oplever og erfarer, at Qatar kan man regne med.

Nogle laver her den fejlslutning om branding, at der er tale om glimmer og ballon-fyrværkeri. Det kan ikke ligge branding mere fjernt. Branding er identitet og DNA. Selvom branding også har i et grafisk og visuelt udtryk, skal der altid være en forankring til produktets inderste sjæl.

Nu omfavner ECCO Rusland med ny kampagne

ECCO har lanceret en ny kampagne i Rusland: "7 år på benene, og vi er slet ikke trætte". Budskabet er bl.a. skrevet på en stor lysreklame i shoppingcentret “Gallerija” på Sejrspladsen i Sankt Petersborg, hvor dette billede også er fra. Nedenunder lysreklamen ses en lukket Starbucks-café, der valgte at forlade Rusland pga. krigen - men ikke ECCO! De bliver - og hvorfor?

Billedet stammer fra shoppingcentret “Gallerija” på sejrspladsen i Sankt Petersborg og viser ECCOs nye aktuelle kampagne med budskabet “Syv år på benene, og vi er slet ikke trætte”. Foto: Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll.

Hvad betyder det for ECCOs brand, at de bliver i Rusland ?

DR Radio P4 Syd kontaktede mig for at høre hvilken betydning det har, når virksomheder som ECCO lancerer store kampagner i Rusland. Det kom der 4, nok ret kritiske, minutter ud af.

Hør interviewet nederst i artiklen.

Fra et vestligt brand-perspektiv, er det et ualmindelig malplaceret budskab ECCO anvender, og jeg forstår simpelthen ikke hvordan en international spiller som ECCO, kan bruge dette budskab I Rusland, uden at se de åbenlyse symbolske budskaber, der nærmest synes at forherlige Ruslands invasion; konteksten taget i betragtning.

Tanken om at være apolitisk køber jeg ikke - det er ganske simpelt ikke muligt længere. Og tanken om at passe på de 1500 russiske ECCO medarbejdere, køber jeg heller ikke - ikke længere! Rusland har invaderet et land med 44 mio. indbyggere, de har bombet, hærget, slået ihjel og truer med A-våben - det må alt andet lige veje højere - langt langt langt højere.

Hvorfor ECCO holder fast i Rusland vides ikke. Det strider imod sund PR og værdibaseret branding. Jeg ved dog, at ECCO foretog deres største investering nogensinde lige inden krigen, da de købte 250 butikker af deres distributør for over 1 mia. kr. Jeg ved også, i følge Finans.dk, at de russiske forretninger indbragte over 100 mio. kr. før skat sidste år til Ecco. Men handler det simpelthen om noget så simpelt som penge? De bange anelser er nok grunden til, at denne sag gør så ondt på os danskere. Vi vil gerne have værdierne i orden. Det er vores selvopfattelse som forbrugere.

Men ser man på ovenstående graf, bliver det tydeligt, at ECCO sandsynligvis kan fastholde en stærk international position ved at ofte de danske forbrugeres kærlighed for deres brand - uanset at de fastholder et engagement i Rusland. Vi skal ikke langt væk fra det danske marked før forbrugerne intet aner. I Danmark er vi godt oplyste om brandets ageren. Dette er anderledes syd for grænsen, hvor branden nemmere smelter i et med tapetet.

Billedet viser en ECCO butik i shoppingcentret “Gallerija” på sejrspladsen i Sankt Petersborg før kampagnen.

Et skobrand er en accessory, som vi tager på. Det er derfor vigtigt med et identitetsfællesskab. Men fællesskabet er svært at få øje på. De værdier som danskerne troede, at ECCO havde, synes svære at genfinde i ECCOs måde at håndtere situationen på.

Vi var stolte af ECCO på linje med fx LEGO, MAERSK, CARLSBERG. Den status er for længst forduftet på det danske marked, hvor store spillere som bl.a. Salling, Sport24 og modeportalen Miinto har droppet samarbejdet med ECCO. Carsten Herholdt

Klik ind og hør interviewet med P4 om ECCO

Radio DR P4 Syd kontaktede mig i eftermiddags vedr. ECCO og deres nyeste kampagne i Rusland. Det kom der disse 4 nok ret kritiske minutter ud af på DR P4 Syd. Kampagnen hedder: "7 år på benene, og vi er slet ikke trætte". Budskabet er skrevet på en stor lysreklame i shoppingcentret Gallerija på Sejrspladsen i Sankt Petersborg. Nedenunder ses en lukket Starbucks-café, der valgte at forlade Rusland pga. krigen - men ikke ECCO! Klik og hør interviewet med P4 om ECCO.

ECCO er tilstede i 89 lande verden over. De har ca. 2.200 konceptbutikker rundt omkring i verden.

Brugt som brandingekspert i POLITIKKEN vedr. sag om Qatar, FIFA, McDonalds, Coca-Cola, Adidas og Budweiser

McDonalds, Coca-Cola, Adidas og Budweiser. Men hvordan kan det være, at det netop er disse brands, som vender tilbage på henvendelse fra Amnesty International og Human Rights Watch?

Sent mandag aften blev jeg kontaktet af journalist, Jakob Aaberg Lauridsen, fra Dagbladet Politikken. Han havde netop fået fingrene i interessant viden. De tre menneskerettighedsorganisationer Amnesty International, Human Rights Watch og FairSquare havde nemlig skrevet til FIFAs 14 officielle sponsorer og partnere. De opfordrede dem til at lægge pres på FIFA så migrantarbejdere og familier kan få kompensation i lyset af dødsfald, skader og illegale rekrutteringsgebyrer. Jeg blev oplyst om, at det kun var de 4 gigant-brands, som havde vendt tilbage på denne henvendelse: McDonalds, Coca-Cola, Adidas og Budweiser.

Spørgsmålet fra Politikken og journalist, Jakob Aaberg Lauridsen, lød derfor:

• Hvad får de her brands ud af at melde deres støtte ud?

• Har de reelt et valg?

• Betyder det noget for de brands, der ikke har ville støtte op eller svare?

Som svar sendte jeg disse 9 citater til journalisten fra Politikken.

Vi taler her om populærkulturens allerstørste brands. De kender spillet og ved, at det er en del af deres produkter. Vi bliver nødt til at vinke farvel til simple pomfritter, sko, øl og læskedrik. Der er mere på spil. I mange år er deres produkter og brands nemlig blevet er stodfodret med immateriel merværdi - kald det bare identitet. Og det er lige her, at vi finde svaret på dit spørgsmål.

Moderne og kritiske forbrugere vil kun konsumere identitetsprodukter, hvis de i rimelig grad oplever, at de stemmer overens med deres egen identitet. Og derfor er det heller ikke nogen overrasker, at netop Budweiser, Adidas, McDonald’s og Coca-Cola alle melder tilbage med et svar, der afspejler empati - det er jo sådan, vi gerne vil se os selv.

Nu kan det sagtens være, at de rent faktisk også mener det, de siger. Men omvendt har de intet alternativ. En dårlig samvittighed vil symbolsk forplante sig til dårlig smag i Colaen.

Mange laver den fejl, at tage disse brands for givet. Men havde de ikke været opmærksomme i netop situationer, som denne, ville deres markedsposition uden tvivl kunne lide skade. Deres produkter slukker ikke bare tørsten. Forbrugerne anvender dem, bevidst og ubevidst, som accessories i deres egne selvfortællinger til andre og dem selv. Hvis brandets identitet derfor ikke længere er “likeble”, er det ud af vagten.

Samtlige af disse 4 brands er også kendt for diverse SCR (Corporate Social Responsibility). Det vil derfor virke hult, hvis virksomhederne pludselig var ligeglade med selvsamme værdier i Quatar.

Jeg tror, at flere af de brands, som ikke har svaret, vil stå frem i de kommende dage. Men når det netop er de 4 store drenge, der har svaret, er det også et udtryk for, at de kender det her kulturelle spil og nærmest har en afdeling siddende klar. Det kan godt være lidt noget andet i andre brancher.

Ikke at have svaret på en rapport, er ikke det samme som at være ligeblad. Jeg tror, at kompleksiteten i denne sag kommer til at forplumre kommunikationen og historierne så konsekvensen ved ikke at have svaret udviskes.

Under VM kommer vi til at have en konstant todelt nyhedsdækning - fodbold på den ene side og Quatar og menneskerettigheder på den anden. Uanset Quatars store forsøg og forberedelser med at styre fortællingen, er rapporten fra Human Right Watch og Amnesty International kun et startskud. Særligt identitetsbrands er derfor igang med at forberede sig på denne situation, så de kan se forbrugerne i øjnene 24/7.

Klik på artikelbilledet herunder og bliv kom direkte til artiklen hos Politikken, hvor jeg blev brugt som brandingekspert i sagen om sponsorer i Amnesty International, Qatar, FIFA og migrantarbejdere.

Om sammenlægningen af SuperBrugsen og Kvickly: Hvordan ændre navn på et brand?

Måske står du i samme situation som SuperBrugsen og Kvickly? Konceptet eller markedet har flyttet sig og pludselig opstår tanken - må man godt ændre navn på et brand?!

Erhvervsmediet FINANS bad mig dele nogle af de brandstrategiske overvejelser, man bør gøre sig, ift. at skifte navn på et brand. Deres konkrete afsæt var nyheden om SuperBrugsen og Kvickly. Coop, der ejer begge disse butikskæder har nemlig meddelt, at de vil slå butikskæderne sammen. Men hvad med navnet?

Hvis du klikker på billedet herunder, kan du læse artiklen hos Finans.dk (betalingsartikel). Men læser du i stedet videre under billedet, kan du frit læse alle de overvejelser, jeg delte med Clara Stegger, journalist på Finans, da hun ringede til mig og spurgte til SuperBrugsen, Kvickly og deres brand-navn. Måske nogle af disse overvejelser kan være til inspiration ift. det navn & brand, du selv har involveret dig?

Mine indledende tanker til Finans.dk

Coop har læst situationen “spot-on” denne gang. Til gengæld har deres imperium ikke lykkedes at ramme forbrugerne præcist nok med deres nuværende butikskoncepter. Fakta skulle jo være indbegrebet af discount og al det sjove - ideen var forfriskende, reklamerne ligeså men Netto har sejret som førerhunden i dansk dagligvarehandel.

Efteråret er begyndt at blæse. Coops træk skal derfor ses som en klog beslutning - men den er altså også født ud af en tvingende nødvendighed. Coop prøver simpelthen at sikre, at kundernes efterspørgsel også bliver mødt med butikker og koncepter, der er så relevante og skarpe, at de giver genlyd i forbrugernes valg ved køledisken. 

Spørgsmål fra Finans.dk: Skal Coop beholde et af de eksisterende navne, og i så fald hvilket, og hvorfor? Eller skal de finde på et helt tredje?

Godt spørgsmål! Men det kommer an på hvad Coop vil sætte i stedet. Hvis analysen er, at Coop er nødt til at sætte noget spritnyt i stedet, ja, så duer det ikke at fortsætte med at rode rundt i gamle associationer fra Kvickly og SuperBrugsen. Så bliver de nødt til at køre gravemaskinen frem og begrave de gamle butikskoncepter. 

Men jeg er sikker på, at Coop ligger søvnløse - de skal jo tænke langsigtet. For hvad gør de, hvis markedet pludselig ændrer sig igen. Så står med et nyfødt koncept, som færre end estimeret gider handle i? 

Medmindre Coop har et radikalt nyt koncept i støbeskeen, vurderer jeg, at den mest fornuftige løsning er at anvende en “endorsed brandarkitektur”. Den bygger bro og antyder noget nyt uden at forlade det gamle. Dermed slettes de nuværende navne ikke, men genfødes i en ny form som f.eks. SuperBrugsen-GoGreen eller Kvickly-GoGreen. Ja, eksemplet med ’Go-Green’, er jo så hvis Coop vil positionere sig i retning af økologi eller grøn energi.

På denne måde bevarer Coop kendskabsgraden. Forbrugerene bliver ikke bange men kender universet. En sådan model sikrer, at Coop på et senere tidspunkt har muligheden for at genskabe Kvickley, når markedet igen ændrer sig. 

Spørgsmål fra Finans.dk: Er der noget, som Coop skal være opmærksomme på i den her situation i forhold til sammenlægning og brandingen?

Gid vi havde en spåkugle - Coop vil i hvert fald betale dyrt for en. Det er jo enormt dyrt at ændre dagligvarebutikkerne fordi de er fysiske og tunge at modellere rundt med. Udfordringen er jo hvis de økonomiske tendenser i samfundet pludselig ændrer sig tilbage igen - og hurtigere end Coop kan følge med. Her bliver Coop nødt til at sprede risikoen ud, så de altid har relevante koncepter uanset konjunkturen i samfundet. 

Vil der være noget tilvænningstid hos forbrugerne, nu hvor det sammenlægges? Hvis ja, kan man minimere det og hvordan? 

Vi kommer ikke uden om, at forbrugere er vanedyr. Vi køber de samme varer igen og igen og handler de samme steder igen og igen. Coops helt store fordel er deres fysiske placeringer. For en forbruger, som er vandt til at handle i SuperBrugsen på hjørnet af købmandsvej, vil have langt nemmere ved at gå ind i en ny butik på samme lokalitet. 

Tiden taget i betragtning ser vi dog allerede nu, at forbrugere nemmere flytter indkøbsvaner, fordi de skeler til økonomien. Hvis Coop derfor føder et discountkoncept, vil jeg forvente, at de vil have langt nemmere ved at tiltrække nye kunder ind i et nyt koncept end for bare 1 år siden, hvor priserne endnu ikke var eksploderet.

Carsten Herholdt medvirker som brandingekspert i TV2 News magasinet “Business Class” om SPIES i lyset af DRs dokumentar om Simon Spies

“Business Class” på TV2 NEWS bad mig vurdere, om DRs nye dokumentar om Simon Spies vil skade det nuværende SPIES-brand og om et navneskifte vil være den rigtige løsning. Det var interessant at dygtige Frederik Preisler, fra brandingbureauet Mensch, og jeg, havde meget forskellige opfattelser. Frederik argumenterede for, at dokumentaren vil påvirker SPIES-brandet, som bør træde i karakter. Hør mine argumenter og hvorfor jeg mener, næsten, det modsatte...hele indslaget kan ses på TV2.

Se hele udsendelsen og de øvrige deltageres kommentarer på: TV2 NEWS d. 25. aug. kl ca. 18.20 I Magasinet “Business Class” med Vibeke Daell Bjerrum som Vært.

Bør SPIES ændre navn pga. "morgenbolledamerne"?

Skal SPIES ændre navn pga. “Simon Spies og morgenbolledamerne “, som er DRs nye dokumentar. Berlingske har interviewet Frederik Preisler, grundlægger og partner i brandingbureauet Mensch samt mig, der arbejder med branding og reklame igennem The Brand Agency. Lad mig uddybe en af mine pointer i artiklen, som i øvrigt kan tilgås ved at klikke på billedet (betalingsmur).

Frederik og jeg er enige om meget - på nær en ting. Jeg kan slet ikke se for mig, at Spies ændrer navnet. Konsekvenserne er simpelthen for store. Berlingske citerer mig derfor:

"Carsten Herholdt peger på, at det vil være en ulempe for koncernen at skifte navn – det er nemlig en fordel for koncernen, at folk kender Spies-navnet.

»Jeg tror, den her sag kommer til at gavne dem, fordi lige nu bliver det nemmere at huske deres navn,« lyder det fra Carsten Herholdt, der får tankerne ledt hen på det gamle Spies-citat: »Dårlig omtale er bedre end ingen omtale.«

Det sidste lyder desværre forsimplet og arrogant, så lad mig forklare sidstnævnte.

Samtlige associationer, oplevelser, ferieminder, konnotationer, grafiske og visuelle forbindelser, der er skabt imellem SPIES og deres rejsende, går til navnet SPIES! I det øjeblik navnet ændres, slettes forbrugerenes mulighed for at benytte samme købsrute. Brandet dør!

Selvfølgelig vil hjemmesiden omdirigere fra gammel til nyt domæne og hjælpe forbrugerne. Men forbrugerne vil stå tilbage med et navn, de ikke kan huske - og det navn vil i bedste fald være et stykke blankt papir uden minder, associationer og betydning. I værste fald vil navnet blive et kollektivt monument over SPIESs forsøg på at slette deres historie og omgå virkeligheden.

Et sådant scenarie ville medføre et utal af kroner på at skabe en tilsvarende kendskabsgrad som SPIES har i dag - og for hvad? Simon Spies er død og han kan ikke længere sige undskyld for sine seksuele eskapader. Det må være smerteligt. SPIES koncernen kan tage afstand og udtrykke deres medfølelse. Naturligvis. Men en undskyldning kan de ikke give.

Hvis vi skal sætte det i perspektiv...

Den anden dag fik jeg lyst til at benytte Star Tour!!! Nope...den gik ikke. Og jeg vidste det jo godt, men havde glemt det. De hedder Tui.dk og skiftede immervæk navn for 6 år siden. Igennem det grafiske har Tui fastholdt universet, så man har en fornemmelse af, at havne det rigtige sted. Men hvis det handler om at SPIES skal benægte Simon Spies, er et navneskifte jo ikke nok. Hele det grafiske univers skal også ændres. Det fjerner brandet og vil være et tilbageslag for SPIES uden sammenligning.

Hitler holdt åbningstalen for Volksvagens nye fabrik i Wolfsburg kun 160 kilometer udenfor Berlin i sommeren 1938. Fabrikken skulle lave det tyske folks bil og havde bånd til det nazistiske regime.

I dag er det de færreste, der forbinder det tyske bilfirma Volkswagen med Hitlers propaganda og politik. Men skal også de ændre deres navn? Så meget desto mere!

Jeg tror, at det er muligt at tage historien på sig. Ikke ved at fornægte den og ændre navne. Man kan også blive og kæmpe ved at ændre asociationerne, fordi ens virksomhed har ændret sit DNA. Man kan opmuntre ved at vise verden, at et nedbrud kan blive til et gennembrud.

Derfor gør det ondt, at ECCO ikke går foran.

BØRSEN har netop kontaktet mig for at høre om min vurdering af ECCOs beslutning om at fortsætte deres forretning i Rusland. Børsen spurgte mig som brandingekspert og reklamemand.

Er du interesseret, kan du herunder læse de fulde citater, som Mathias Sommer fra Børsen, sendte til godkendelse efter vores telefonsamtale:

---

Værdimæssigt utroskab

For mig at se, er det et værdimæssigt utroskab. Brands bliver opbygget billede for billede, og det har Ecco gjort minutiøst og dygtigt. De har spundet deres sko ind i stærke nordiske associationer fyldt med alt det lyse og skandinaviske. Det er sådan, man skaber brands. Problemet er bare, at vi nu er vidne til helt andre billeder - vi fodres med dem dagligt fra Ukraine - de skriger for livet og brænder sig fast på vores nethinde.

Som et brand, er det værste der kan ske, hvis man forbindes med disse billeder - men det er det, der sker. Ecco brænder sig mere og mere fast på vores nethinde som værdimæssig utro. Og sådanne billeder kan være meget svære at rense væk.

Det apolitiske eksisterer ikke længere

Jeg tænker, at Ecco prøver at forholde sig apolitisk og lukke øjnene for det hele. De stikker hovedet i jorden som en struds, som om virkeligheden ikke eksisterer. Men det skriger bare til himlen, når vi ved, hvad der sker i Ukraine. Så Ecco elsker ikke putin, Ecco er ikke vild med krig. Men Ecco prøver at lukke øjnene for virkeligheden, og det er en kæmpe, gigantisk, stor fejl.

Lige nu brænder de her billeder sig fast hos forbrugerne, og billederne vil også dukke op efter en krigstid; dem kan man ikke slette igen, og det bliver Eccos største udfordring.

ECCOs største investering er Rusland

Jeg har selv den tanke, at det her må være hard core business. De siger selv, at det handler om medarbejderne. Men mon ikke det også handler om, at man for få år siden lavede sin største investering nogensinde i Rusland, og at man har over en tredjedel af sit salg i Asien, hvor den her krig fylder langt mindre.

Men jeg forstår godt, at det er svært. Ecco har dermed et kæmpe aktiv i Rusland, og hvis de smutter overtager Kreml sandsynligvis butikkerne, som så må figurere som et tab.

Walk the talk

Hvis man vil have et stærkt brand, så skal man også gøre, hvad man siger. Ecco har nogle andre nedskrevne værdier. Nu bliver de nødt til at “walk the talk”.

Jeg tror også, at det her gør rigtig ondt på os danskere, fordi vi har nogle brands, som vi er rigtig stolte over. Det føles godt, da Mærsk hurtigt trak sig fra Rusland. Der var handling bag deres værdier. Omvendt er vi skuffede og indignerede, når Ecco simpelthen lukker øjnene og spiller på to heste i en virkelighed, der er forbundet med oversøiske net-kabler og derfor afslører sig selv.

Virkeligheden råber

Personligt har jeg ikke lyst til at fodre folkedomstolen med hetzstemning - det gør intet godt. Men Ecco må gerne mærke presset. Jeg tror ikke, at forbrugerne kan skille tingene ad, og derfor kommer det her til at bide Ecco i fremtiden - det vil backfire. Heldigvis har jeg et håb om, at Ecco på et tidspunkt hører at virkeligheden råber så højt, at de er nødt til at forholde sig til den.

Det er ikke for sent, ECCO

Er det for sent? Jeg mener ikke, det er for sent, hvis de hopper ud af Rusland nu. Det handler om at stå på den rigtige side, men om de trækker sig første marts eller 1. maj, det tror jeg ikke eftertiden vil huske.

Usolidarisk

Det er enormt egoistisk at stille sig selv uden for det pres, vi forsøger at skabe på Kreml. Forbrugerne betaler i øjeblikket prisen i form af stigende priser på madvarer, energi, og så bliver det egoistisk, når en virksomhed bare kører videre, fordi man har lavet en stor investering, som man ikke har lyst til at miste.

JP.dk kalder ECCO Putinister - P4 spørger mig om konsekvensen

DR P4 Syd kontaktede mig i dag. Emnet var sko-giganten ECCO, der som bekendt ikke ønsker at stoppe deres engagement i Rusland. Med dette afsæt langede Jyllandsposten i dagens leder ud efter ECCO, som de kalder “Erhvervslivets putinister”. P4 ønskede at høre til de brandmæssige aspekter. I en direkte udsendelse lød min kommentar som følge:

Journalisten fra DR P4 var ikke klar over følgende, da han kontaktede mig. Men allerede d. 26 marts 2022 kontaktede jeg på eget initiativ ECCO. Jeg forstod ikke hvordan virksomheden kunne forsvare at fastholde deres forretning i Rusland, og ønskede at påvirke deres beslutning. P4 kunne ikke få svar fra ECCO. Jeg mener derfor, at det er relevant dels at publicere min henvendelse til ECCO, dels at lade deres svar stå frem.

---

Kære Ecco

Jeg arbejder som brandingekspert og citeres jævnligt i de allerstørste danske nyhedsmedier. Inden jeg sikkerts får et standardsvar på min mail, at I ikke diskuterer bandets strategi med udenforstående, så håber jeg, at I sender mailen videre til ledelsen og bestyrelsen.

Jeg forstår ikke, at Ecco, med sine gode værdier, kan retfærdiggøre at blive i Rusland. Det er der mange, der ikke gør. Argumentet er måske hensynet til de ansatte, som jo er uskyldige i denne sag. True! Men med det “mind-set” ville det ikke have været muligt at gennemføre en eneste sanktion for at lægge pres på Rusland.

Hvor er det vigtigt, at vi står sammen. Kun derved kan vi lægge pres på Kreml igennem befolkningens utilfredshed. Med situationen i Ukraine er neutralitet ikke længere en mulighed - det er at stikke hovedet i jorden.

Jeg har altid været stolt af Ecco, når jeg rejste rundt i verden. Nu mærker jeg, at faktisk ikke længere kan, eller vil, støtte jeres brand. Jeg ved om nogen hvor meget flid og ressourcer, der er blevet kastet efter et brand af jeres størrelse. Det kommer ikke uden stærkt arbejde. Billede for billede, association for association - sådan skaber vi brands. Men nogle billeder kan ikke vaskes af nethinden. Nogle oplevelser er så hårde, at man aldrig glemmer dem.

Jeres beslutning om at blive i Rusland, er et sådant billede. Det vil ikke blive vasket af forbrugernes nethinde. I har stadig en muligheden - nemlig at lægge jer fladt ned. Smid stoltheden overbord. Jeres utallige relationer til skønne mennesker i Rusland kan naturligvis gøre, at I vurderede forkert af et godt hjerte. I kan evt. bruge Bidens tale fra Polen i aften om at stå sammen, som et afsæt til at skifte kurs.

Ønsket om at passe på medarbejderne er jo i udgangspunktet stærkt, selvom de fleste nok tror, at det nok snarere handler om økonomi og om at sikre sig en god "efter-position” i Rusland. Men - hensynet til et sønderbombet land overruler ethvert aspekt til hensynet af nogle medarbejderne. En bombet og splittet familie i den ene hånd og hensynet til en god arbejders løn i den anden. I står med en sag, hvor den moralske forpligtelse ikke er at tage fejl af. Lad ikke et dårligt billede brænde sig fast på nethinden - det kan ikke slettes.

Rigtig god aften

Carsten

Ekstra Bladet bruger Carsten Herholdt som branding-ekspert om Nadia Nadim

Her er mine fulde svar på journalistens spørgsmål

- Der er jo opbygget en ret særlig og positiv fortælling om Nadia Nadim. Hun har superkræfter med bolden, og dufter lidt af "det flyvende tæppe”. Og vi elsker det. Hun har tilført kvindefodbold eventyr og magi. For hun er ikke bare dygtig - hun er spændende og hele hendes “appearance" sælger billetter. Det er jo alt det her, som står i spil, når hun involverer sig med et land som Qatar, som har været kritiseret for korruption og udnyttelse af migrantarbejdere. Hendes image udfordres og sagen kan ende med at påvirke hende negativt.

- Åbenhed afmystificerer og fastholder forbindelsen til hendes fans, så det er ret uheldigt, når hun ikke ønsker at udtale sig om sagen. Men vi glemmer nok, at hun sandsynligvis hverken kan eller må sige noget, da hun sandsynligvist er bundet på hænder og fødder i en NDA (Non-disclosure Agreement). Og jeg vil gætte på, at det er gigantisk meget sværere at drible med denne bold end UEFAs. Yes, så det er en sag der kan backfire, og give hende en moralsk lussing.

- Folkestemningen er jo meget kritisk i forhold til det der foregår i Qatar, og med god grund. Dermed kan jeg konstatere, at hun har placeret sig selv i en meget vanskelig situation.

- Qatar har jo brug for en reklamesøjle, der bærer målgruppens tillid. Det skal være en person, der kan bygge bro mellem kulturer og lande. Nadia Nadim er perfekt i den audition. Så jeg forstår 100% deres valg af Nadim til det formål. Til gengæld er vi danskere enormt kritiske, og vi gennemskuer ret nemt denne klassiske PR-strategi.

Ghost kitchens! Bør du være bange? Eller gribe trenden?

Det er med kæmpe fornøjelse, at jeg gav dette interview til magasinet VISITOR om fænomenet "Dark Kitchens" set i lyset af branding, PR og muligheden for ny konceptudvikling.

Ghost Kitchens" eller "dark kitchens" er en cool, anderledes og provokerende trend med kickoff i New-York. Og jeg vurderer, at den har et stort potentiale i Danmark, og at vi vil se den migrere over i helt andre brancher og indtage nye konceptuelle former.

VISITOR er et branchemagasin og en kæmpe inspirationskilde til de fleste i oplevelsesindustrien og skræddersyet til hotel-, restaurant- og turisterhvervet. Yes, du bør tjekke både trenden og magasinet ud, som i øvrigt er en æstetisk lækkerbisken. 

Northside bliver 100% plantebaseret. Ingen kød! Er det smart og god branding, spurgte DR P1.

True story! Northside bliver både 100% økologisk og 100% plantebaseret fra 2022. DR P1 morgen ringede og interviewede mig om de brandmæssige perspektiver.

Hør min analyse i radioklippet:

---

BT interviewede mig om Bitz vs Würtz, PR-shitstormen

»Jeg noterer mig, at han har valgt at lukke ned for kommentarer på sine sociale medier, og lige præcis i en shitstorm er det sjældent godt at lukke fuldstændig ned.«

Sådan udtalte jeg bl.a. til journalisten fra BT, da han ringede for at få min vurdering som brandingekspert af de brandingmæssige udfordringer for Kasper Würtz - og særligt Christian Bitz, som jo har været udsat for en regulær shitstorm, efter at landsretten har vurderet, at han krænker Kasper Würtzs ophavsret på dele af hans keramik.

Klik på billedet og læs alle mine øvrige kommentarer om shitstormen til BT-journalisten.

Derfor kaldte jeg kjolen en PR-“genistreg” til TV2-journalisten

Klik på billedet herover og læs artiklen fra TV2, eller læs mine øvrige kommentarer herunder:

---

The MET er et overdådighedshorn af en galla, som afholdes i New York’s Metropolitan Museum of Art. Derfor er det også klart, at det giver genlyd, når en politiker som Alexandria Ocasio-Cortez dukker op til en sådant arrangement iført en gallakjole påtrykt budskabet ”Tax the rich”. Ja, det er en iscenesættelse som en moderne Robinhood, som jeg sagde til journalisten til TV2.  

Men det er mere end det – det er en tendens og en udvikling i måden vi kommunikerer på, som vi vil se meget mere til i de kommende år.

Udfordringen er, at Politikere er underlagt de samme spilleregler, som de brands, jeg selv hjælper til hverdag. Første udfordring er overhovedet at komme i betragtning. I en social og digital kommunikationskultur har pressemeddelelsen udspillet sin rolle. Politikerne kan ikke længere regne med, at denne kommunikationstype bliver set, hørt og forstået af deres vælgere.

Konsekvensen er, at kommunikationsformer, som før alene hørte hjemme i mere aktivistiske miljøer, som fx Greenpeace eller Amnesti International, migrerer ind i en lang række af andre typer af miljøer. Politik er stadigvæk omgivet af en sfære af noget højtideligt, formelt, grundigt og substantielt. I lyset af dette fundament, er det derfor også virkningsfuldt når en politiker pludselig bryder spillereglerne, og bruger sin krop og kjole, som et moderne Tweet. 

Nøglen bag effekten kan beskrives igennem begrebet ”Linking Value”:

”Postmodern seek product and services less for their use value than for their linking value (Cova 1996:20)

Alexandria Ocasio-Cortez faciliterer en historie. Hun skaber noget at tale om og fodrer SoMe-algoritmerne med en historie, som spiller på mediernes egen banehalvdel. I bedste fald er konsekvensen, at hun kommer til at styre morgendagens agenda. Hun server og bestemmer emnet. Og da hun er afsenderen, har hun på forhånd gode kort på hånden og vil blive associeret som en moderne Robin Hood. 

Imidlertid er der en faldgruppe. Ja, hun kaprede overskrifterne. Men hvad er det, der debatteres. Er det det amerikanske skattesystem eller hendes kjole og dermed selve formen. Og her er udfordringen, som vi kan lære noget af. For ja, det er vigtigt at blive set – ellers kommer man ikke i betragtning. Men man skal også blive forstået uden at den moderne pressemeddelelse ”back firer”.

Hvis vi drejer perspektivet til en dansk kontekst, er det er ikke lang tid side, at Nicklas Bendtner flashede sine boxershorts med teksten ”Paddy Power”. Det udløste spillerkarantæne og en bøde på 735.000 kr. Kommunikationsstrategien trækker paralleller. Men indenfor politik er dette fænomen forholdsvist nyt. Man ville aldrig kunne forestille sig en ældre politiker som Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti, anvende disse PR-strategier. Til gengæld har vi set flere eksempler, hvor Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, netop har udnyttet effekten i en taktik, der baserer sig på ”linking value”.

Medvirkede som brandingekspert for TV2

TV2 ringede i dag. Perfekt timing.

Jeg har i mange år gået og funderet over kongehuse som brands. For mig at se, kan en stor del af deres “mystik” nemlig forklares igennem Walter Benjamins aurabegreb. Det var derfor god timing, at TV2 spurgte ind til disse dynamikker i forbindelse med det aktuelle interview med Oprah Winfrey.

Der udspiller sig et voldsomt opgør i det britiske kongehus. Fra et brandingperspektiv er det interessante, at Harry og Megan sprænger “auraen” med det stærkeste våben til denne mission - gennemsigtighed!

Aura er afhængig af ingridiencer som “distance”, for at kunne opretholde magien. Det bliver derfor spændende at følge kongehusets modsvar og den “forhandling” af parrets fortælling, som vi er vidne til. Harry og Megan har indstillet sigtekornet til “sympati” for deres situation. Det virker til at lykkes i skrivende stund. Dog skal vi ikke undervurdere kongehusets resonans i det britiske folk.

Men hvor meget vi end gerne ville, får vi aldrig sandheden at kende. I stedet er vi vidne til, at PR i denne skala er en “forhandling” af virkeligheden, en narration som kan redigeres, diskuteres og gensidigt erobres af de medvirkende parter.

Klik på billedet og læs artiklen

Oversæt din virksomhed til et brand

Jeg har grundlagt The Brand Agency for at hjælpe små- & mellemstore virksomheder og organisationer med at indfri deres potentiale. Det gør jeg ved at ”oversætte” virksomhedernes DNA til visuelle kommunikationsløsninger i relation til PR, branding og kommunikation.

Jeg oplever, at mange organisationer og mellemstore virksomheder har baseret deres kommunikation på mere eller mindre tilfældige løsninger. Pludselig kommer der skub i salget, ambitionerne eller udfordringerne, og de eksisterende ”hovsa - løsninger” er ikke længere tilstrækkelige. Her har The Brand Agency sin berettigelse.

Mit arbejde starter typisk med at ”oversætte” virksomheden fra sit nutidsscenarie til et stærkt brand, der er gearet til markedssituationen. Det gør jeg bl.a. ved at identificere kerneværdier, identitet og DNA hvorefter disse ”oversættes” til konkrete strategiske visuelle koncepter som kampagner, storyboards og videoproduktioner mm. Alle disse ideer er forankret i virksomhedens DNA og den brandstrategiske konkurrencesituation.

Når ideerne er udviklet følger jeg dem derefter til dørs. Her differentierer jeg mig. Parallelt med arbejdet som brandingstrateg, har jeg nemlig også ”hands on” med mange af de kreative discipliner. Jeg har fx selv optaget, klippet og colorgradet både små og stor reklamefilm til både SoMe, biograf og TV for store virksomheder og organisationer.

Berettigelsen er imidlertid den lange række af kampagner, som gentagne gange har sparket døren ind til store målgrupper og skabt mio. af views og omtale i både små og store nationale kampagner. Samtidig er berettigelsen tårnhøj kreativitet i kombination med et unikt netværk, hvor "den gode ide" altid betragtes som den hellige gral.

Hvis du ikke er på jagt efter ”copy paste” men stærke kommunikationsløsninger, der tager afsæt i din virksomhed og potentiale, vil vi være et godt match.

Efterskoler har brug for Covid19-optimererede PR-metoder

Covid19 hindrer mange af de nuværende PR-metoder, som efterskolerne og de mellemstore virksomheder har i deres arsenal. Her er det ekstremt vigtigt, at PR-tiltagene ikke standses eller sættes på stand-by. Arsenalet skal istedet udskiftes, justeres og optimeres til Covid-19. Nedenstående video er et lille eksempel på dette - en lille brik i en større strategi. Bliv inspireret af de strategiske overvejelser videoen nederst.

Foto: Carsten Herholdt / Rapper på Høng Efterskole: Max Buchard-Johansen

Du skal fastholde den høje konverteringsprocent trods Corona

Hvis du driver en efterskole er der stor sandsynlighed for, at konverteringsprocenten højnes markant, efter en fysisk fremvisning på skolen. Det skyldes et kendt princip i marketing, som måske bedst beskrives med IKEA. Her ser man nemlig ikke bare møbler på hylderne. Man ser komplette iscenesættelser af rum. Det betyder, at forbrugerne nemt kan drømme og forestille sig produkterne i deres eget hjem. Butikken har lavet koblingen - derfor sker købet nemmere. Du ser det mange steder - tænk på menukortet. Er du afsted med dine børn, havner valget let på en af de 3 børnemenuer, når din lille prinsesse skal have mad. Forretningen har lavet koblingen - derfor er det ekstremt nemt. Det samme sker på en rundvisning på efterskolerne. Eleven skaber billeder i hjernen - og når eleven pludselig forestiller sig, at være en del af fællesskabet, er købet reelt sket. Derfor højnes konverteringsprocenten også under rundvisninger. Og derfor er Covid19-restriktioner det rene gift for salget af “billetter” til næste skoleår, når PR-successer som “Efterskolernes Dag” pludselig ikke må inkludere det fysiske besøg på skolen.

Covid19 har gjort sit indtog. Så hvad gør man, når man ikke må vise skolen frem?

Forstanderen fra Høng Efterskole forudså hurtigt denne problemstilling. Derfor havde han brug for hjælp! Skolen må nemlig ikke længere fremvise deres elevfløj (opdateret okt. 2020) pga. Covid19. Jeg skulle derfor udtænkte en ny plan, så værelserne alligevel kunne blive fremvist. Målet var i første omgang efterskolernes dag samt ved personlige rundvisninger på skolen. Naturligvis ønskede forstanderen også at videoen skulle vises på SoMe.

En klassisk “kedelig” video-fremvisning, kan måske fungere til efterskolernes dag. Her er de besøgende “bænket” og motiveret. Men skal videoen også fungere på SoMe, skal den enten versioneres eller designes alternativt - jeg gjorde det sidste, så vi slog 2 fluer med et smæk. Videoen kan nu bruges til rundvisninger på skolen samt på SoMe.

Min inspiration til dig er ordet, “stolthed”

Min opskrift var i denne omgang at finde frem til noget “stolthed” på skolen. Elever deler det, de er stolte af - det fungerer simpelthen bedre viralt! Her faldt jeg over eleven, Max, der kunne rappe. Og sørme om der ikke også var en 3 gange Danmarksmester som DJ, Anders Hahn Dinesen. Jeg satte dem sammen og bad Max skrive en tekst, hvor elevværelsernes forskellighed skulle stå som et symbol for den forskellighed og rummelighed, der er på skolen. Igennem videoen kommer Max så forbi en række forskellige værelser - ikke for mange og ikke for få. Målet er ikke at lave en komplet fremvisning. Seerne vil derfor stå tilbage uforløst, hvis målet alene er at se alle kroge af alle værelser. Men dette er ikke mit mål - jeg ønsker at indfange følelsen på værelserne. Salget hos IKEA skyldes den følelse, deres udstillinger genererer hos målgruppen. Vi responderer som forbrugere på de følelser, vores hjerner genererer. Kommende elever køber ikke ind i stole, krydsfiner, skriveborde og gardiner. De køber ind i følelsen. Og kan de mærke den, er de solgt! Dertil er målet stadig, at dem på SoMe booker en rundvisning og bliver ramt af individuelle rundvisninger på skolen. Det er nemlig stadig tilladt - bare ikke i elevværelserne og andre steder (okt. 2020)).

I dette konkrete tilfælde var løsningen denne video. Men udgangspunktet er forskellig hos de enkelte efterskoler og virksomheder. Kommunikation skal derfor skræddersys til ens unikke behov. Og vigtigst er det, at vi ikke sætter kommunikationen på vågeblus - din målgruppe kan ikke købe dine produkter, hvis ikke den kender dem. Derfor skal du blive set - igen og igen…

Skal jeg hjælpe med dit næste step?

Jeg, Carsten Herholdt, driver dette reklamebureau, The Brand Agency, i Aarhus, og er specialiseret i Branding, PR og markedsførring. Jeg faciliterer bl.a. processer for efterskoler og mellemstore virksomheder, der har til hensigt at optimere deres brand. Mange oplever, at de er vækstet over tid igennem knopskydninger og “tilfældige” omstændigheder. Mange oplever her et behov for, at få deres skole, virksomhed eller produkt “oversat” til en ny opdateret kommunikationsstrategi, som flugter med virksomhedens identitet, markedet og stærk brandforankret PR. Kan du genkende dette, er det en mulighed, at lade mig hjælpe dig med hele processen. Det kan selvfølgelig også være, at du mere specifikt har behov for billeder eller video, som jeg har stor erfaring med i all målestokke - uanset om det er til lokalt eller til en national kampagne målrettet TV, biograf, facebook, youtube, web og grafisk materiale.

Carsten Herholdt medvirkede i TV Avisen og P4 Nyhederne som branding-ekspert i deres direkte live-udsendelser

Fre. d. 10 juli 2020 medvirkede jeg som brandingekspert i både DR TV-Avisen, P4 Nyhederne Storkøbenhavn og P4 Morgen Østjylland. Alle udsendelserne var live og handlede om årets aflyste festivaller.

Flere af festivalerne har stablet små alternative ideer på banen. Men er det en god ide, og hvordan påvirker det deres brand? Det var nogle af de spørgsmål, jeg blev stillet.

Hør og se alle udsendelserne herunder:

Brandingekspert, Carsten Herholdt, der driver The Brand Agency i Aarhus, medvirkede i TV Avisen d. 10. juni kl 08.43 i et indslag omkring årets festivaller, der har lavet nye tiltag, da de ikke kan afholde den traditionelle festival. Hvad betyder det for deres brand og er det en god ide, lød nogle af spørgsmålene.

Radio: P4 Morgen Østjylland

Der kan gå få sek. inden afspilningen afspilles, når du har klikket..

Mine udtalelser starter ca. 40 sek. inde i indslaget.

Radio: P4 Nyhederne live Storkøbenhavn

Der kan gå få sek. inden afspilningen afspilles, når du har klikket..

Lidt hurtige billeder…

Nyhederne på dr.dk bragte denne artikel, hvor de havde interviewet mig om de aflyste musik festivaler.

Klik på billedet og gå til artiklen…

Aflyste musikfestivaler laver radio og intimkoncerter_Branding ekspert_ Carsten Herholdt _The Brand Agency.jpg

Udtalelserne fra artiklen kan læses løsrevet her:

Bliver i folks bevidsthed

Det er en god idé, at festivalerne holder sig aktuelle, fortæller branding-ekspert Carsten Herholdt, der ejer The Brand Agency.

- De har kun ting at vinde ved det her. De bliver i folks bevidsthed og får PR, som de kan bruge, når næste års festival skal promoveres, siger han.

- Vi skal huske på, at den årscyklus, hvor en stor oplevelse leder til et nyt salg, er blevet fuldstændigt smadret. Festivalpublikummer er generelt relativt loyale og gentager gerne deres billetkøb til næste års festival – baseret på indeværende års store oplevelse.

Mulighed for at skille sig ud

Dog skal festivalarrangørerne ikke være for nervøse, hvis deres tiltag flopper, eller hvis man slet ikke har fundet på noget, mener Carsten Herholdt.

- Jeg tror ikke, at der vil være nogen negativ konsekvens. Jeg tror, at der er en chance for at shine og skille sig positivt ud og virkelig vise, at man har fundet på en god idé. Men hvis man ikke gør noget, så har corona sat parentes om en lang række ting i år. Derfor bliver de også tilgivet af forbrugerne, vurderer han.

---

Hjulmands kommentar er ikke kun kontroversiel - den er stærk!

Danske Spil er blandt fodboldlandsholdets sponsorer, men står det til den nye landstræner Kasper Hjulmand, skal spilreklamer forbydes. Det siger han i et interview med Radio4 i sportsprogrammet "Fremkaldt". Det fik Ritzau til at kontakte mig for en vurdering af de PR- & marketingsmæssige implikationer .

Klik på billedet læs artiklen:

Bonusmateriale

Susan Fournier har forsket i sammenhængene imellem brands og forbrugere. Hun siger klokkeklart, at mennesker vælger livet, ikke brands! Brands skal tjene et aspekt i livet, og kan ikke være et mål i sig selv.

Jeg nævner det, fordi uanset om brandet er et "nationalt klenodie", som landsholdet, eller en simpel aftershave, så skal de tjene vores liv. Med det afsæt, lyder min analyse og opbakning til BT i dag om Hjulmand at:

"Det er kontroversielt, men hvis man stopper op, kan man også tænke, om det i virkeligheden ikke er forbilledligt med en landstræner, der er dedikeret sporten så meget, så han nægter at lade den blive inficeret med spil og betting, som har vist sig at kunne ødelægge mennesker.«

»Så hvis jeg tænker branding, reklame og pr, så tænker jeg, at her har vi en landstræner, der har noget på hjerte.«

»Men det er klart, at Danske Spil bliver udfordret her, da det er deres kerneprodukt, og det kan de ikke lave om på,« siger Herholdt."

En landstræner som gør op med konventionerne, fordi han fokuserer på “livet”, som Fournier kalder det, bliver positiv interessant at følge. Eller lad mig citere en af verden fremmeste eksperter på branding og innovation:

“The Genesis of cool is to lead culture, if you have to hunt it, you´re not cool.” Douglas D. Holt.

Erhvervsuddannelsernes største brandingproblem

Hvad er erhvervsuddannelsernes største brandingproblem, og hvad gør vi ved det?

Det spørgsmål fik jeg stillet af Vitus Robak. Han er vært på Radio Loud, der er hele Danmarks nye tale - og kulturradio - målrettet unge. Indslaget blev bragt man. d. 18 maj. kl. 12.00 - 13.00

Klik herunder og hør mit svar:

Svaret kommer efter ca. 30 sek. intro.

Vitus Robak er vært på radio LOUD og havde inviteret Anders Frost i studiet. Han er erhvervsuddannelsesordfører for erhvervsskolernes elevorganisation.

Snakken handlede meget om hvordan erhvervsskolerne klarer sig ift. de gymnasielle uddannelser. I den forbindelse, ønskede Vitus at betragte Erhvervsskolerne som et brand. Vitus ringede derfor til mig for at lave ovenstående båndede interview.

Jeg bringes ca. 30 min inde i interviewet imellem Vitus og Anders. Ønsker du at høre denne indledning henviser jeg til programmet, som du finder direkte hos Radio LOUD.

---

Nyt parti - autentisk eller uprofessionel?

Hvad tænker du om det her?

En af mine udtalelser til bt i denne artikel er, at vi danskere er ved at brække os over iscenesat, korrekt, karrierepolitik. Og i det lys kan det være en fordel, at det nye parti Fremad, vælger at lancere sig selv igennem deres lidt "småkiksede" webdesign. Det tror jeg, at mange vil være enige i, at det er.

Klik og læs artiklen hos bt her:

Jeg tror på, at noget ufærdigt eller "grimt" nogle gange er kommunikativt stærkere end det umiddelbart "smukke". Det kan nemlig skabe en følelse af noget ægte - passion, hjerteblod, græsrod! Derfor appellerer det stærkere til os vælgere eller forbrugere.

Det uperfekte og “grimme” taler endda særlig stærkt, når det ses sammen med det "perfekte". Her udstiller det nemlig (nogle gange) det "overfladiske" i det perfekte; og peger derved på sig selv som det autentiske, ærlige, troværdige og dermed vedkommende.

I det lys kan Fremads web medvirke til at positionere Simon Emil og Christina Egelund som et positivt modstykke til de andre "smukke" og velpolerede partier, der med dyre professionelle kommunikationsløsninger blot manifesterer, at autenticiteten og nærværet måske er røget sig en tur. Partiet Fremad bliver derved "ægte og vedkommende" i blå blok.

Well - det her holder i teorien. Og jeg har tit anvendt det i praksis. Men lige her har jeg en følelse af, at det er gået alt for stærkt for Simon Emil og Christina Egelund. Og med det referer jeg udelukkende til deres web. Kommunikationen i øvrigt har bt ikke bedt mig forholde mig til.

Jeg tror ikke engang, at man skal lægge noget særligt i deres valg af font og farver. Det hele er sket meget hurtigt. Logofonten giver alt andet end en følelse af en nem og ubesværet liberal frihed, da den er baseret på en kryptisk serif font, der ikke peger fremad men snarere tilbage i tiden. Og så undrer det mig, at vælge et navn, der så tydeligt associerer med Fremskridtspartiet. Den konnotation opstår udelukkende pga. valg af partinavn. Billedet på landingpagen tilpasser sig ikke ens skærmstørrelse. På min 27” Imac, kunne jeg ikke se ansigterne og indlæste siden flere gange, inden jeg forstod, at det var en ret kikset fejl. Farveforløb, logofont anvendt som tekstfont på deres portrætter, sammenknytning af foto og grafiske elementer….der er mange ting, at nævne. Men….

Hvad tænker du

Tilbage til dig. Vi oplever ting forskelligt. Hvordan oplever du det nye parties hjemmeside: Er den autentisk og vedkommende, uprofessionel eller er alle disse refleksioner om noget så snævert som deres web fuldstændig ligegyldig?