Dit SEO-bureau har brug for dit brand!

Dette er et gæsteblogindlæg fra SEO-konsulenten, Mark A.C. Andersen, som jeg har lært at kende gennem et lokalt erhvervsnetværk. Siden har vi hjulpet hinanden med forskellige ting, og vi spørger hinanden til råds angående SEO, branding, design og meget mere.

Mark er bl.a. ansvarlig for søgemaskineoptimering (SEO) hos Cosina, og i den forbindelse har han erfaret hvordan SEO og branding hænger sammen.

View fullsize

SEO-konsulenten, Mark A.C. Andersen, Foto: Carsten Herholdt

Er branding et fy-ord?

Mange SEO eksperter ser ”branding” som et fy-ord.

Branding er nemlig uhåndgribeligt, det er umuligt at måle værdien af, og så kræver det kreativitet og en del ressourcer.

Men branding er ved at få et comeback efter et årti, hvor vi mest har snakket om cost per click, ROAS, performance marketing og content marketing.

Det skyldes delvist at man ikke længere høster frugten som first mover inden for performance marketing disciplinerne. Selv små virksomheder er kommet med på vognen når vi snakker PPC, retargeting, SEO og content marketing. Konkurrencen om synlighed er altså spidset til på Google, Facebook og andre hjemmesider, og det gør det meget dyrere end tidligere.

Derudover, skyldes det også den måde Google er begyndt at ranke hjemmesider på. Brandet har nemlig stor indflydelse på hjemmesidens placeringer i Google, og det gælder både personlige brands og virksomheders brand.

---

Branding som ranking factor

For at forstå sammenhængen mellem branding og SEO, skal man vide lidt om hvordan Google bedømmer en websides kvalitet og relevans i forhold til andre.

Der findes en række forskellige ranking factors som er påvirket af brandet, og dermed kan et forbedret brand resultere i højere Google-placeringer. Lad os kigge på de tre vigtigste her.

---

Links fra andre hjemmesider

Links har altid været den vigtigste ranking factor, i hvert fald når man vil gøre en forskel på et konkurrencepræget søgeord. Og links, i hvert fald de gode af dem, er i høj grad et resultat af brandet.

Brands der er kendt i befolkningen har nemmere ved at få sine historier ud i medierne og dermed få værdifulde links og mentions. Her kan jeg nævne store folkekære brands som Vestas, Carlsberg og Lego. Men også mindre brands der har noget kant kan komme ud i medierne. For eksempel har Sinful gjort en aktiv indsats for bryde igennem i en tabubelagt branche og serieiværksætteren Martin Thorborgs personlige brand har været med til at skabe en masse omtale af bl.a. Dinero.

Hvis du jævnligt kommer ud i store nationale medier, vil du få et stort ranking-boost på Google, som dine konkurrenter med mindre kendte brands ikke gør.

---

Click-through-rate (klikrate)

Også kendt under forkortelsen CTR er klikraten en vigtig ranking factor på Google. Jo flere der klikker på dine søgeresultater i stedet for dine konkurrenters, jo mere relevant er din hjemmeside i Googles øjne, og derfor er det i Googles interesse at forbedre dine placeringer.

Alt andet lige, hvis Google for eksempel kan se, at 30% af alle søgninger på søgeord x resulterer i et klik på det øverste resultat, og at 35% resulterer i klik på dit søgeresultat som er nummer to på listen, vil Google naturligvis flytte din hjemmeside op som nummer ét i stedet for konkurrenten.

Klikraten er noget som du har stor mulighed for at påvirke, fordi du, til en hvis grad, kan bestemme hvad der skal stå i overskriften og beskrivelsen på dit søgeresultat. Og det er her dit brand spiller ind.

Som et kendt brand, vil du nemlig have en fordel frem for dine mindre kendte konkurrenter. Hvis du for eksempel søger efter best lasagna recipe, så ville du sikkert hellere klikke på det søgeresultat der har Jamie Oliver som afsender end det søgeresultat der kommer fra en ukendt bloggers hjemmeside.

Derfor skal du bruge dit brand aktivt i overskriften (title tag) og beskrivelsen (meta description) på dine landingssider, i hvert fald hvis du har det bedste brand inden for kategorien.

---

Brand-søgninger

Antallet af brandede søgninger er også med til at fortælle Google hvor populær du er i forhold til dine konkurrenter.

Hvis du for eksempel har en online lampebutik der hedder brightlight.dk, og 1000 personer googler brightlight.dk lamper hver måned, så vil Google vide at du er et kendt brand inden for kategorien lamper.

Hvis der så kun er 500 der søger efter dine konkurrenters brands + søgeordet lamper, vil du have meget bedre mulighed for at ligge #1 på søgeordet lamper.

Netop derfor kan man få stor SEO-værdi ud af en TV-kampagne og andre offline annoncer.

---

Boost dit brand og få bedre placeringer

Som du nok kan se, er der mange gode grunde til at arbejde på dit brand. Jo mere kendt det er, jo flere vil linke til din hjemmeside, omtale den, klikke ind til den og ikke mindst søge efter den på Google – alle vigtige faktorer for din synlighed. Derfor er dit SEO-bureau meget afhængig af dit brand.

Venligst, Mark A.C. Andersen

---

Tak Mark, for relevante pointer omkring SEO!

Jeg er i øvrigt sikker på, at Mark gerne vil hjælpe dig med SEO. Er du interesseret er hans mail: mark.andersen@macating.dk

Se også gerne mere på cosina.dk, som Mark er en del af.

Carsten Herholdt i TV2 Nyhederne som Branding Ekspert vedr. Niklas Bendtner

Nyheden om at Danmarks “fodbold-celebrity stjerne” NR 1, nu er skiftet til F.C.København har givet genlyd i medierne. I den forbindelse kontaktede både Tipsbladet og TV2 Nyhederne mig for at få en vurdering af de brandingmæssige implikationer. Både TV2 Nyhederne og Tipsbladet var klar over, at jeg ikke har beskæftiget mig med sport og viden derom. Men deres ærinde var et andet. TV2 kl. 19.00 Nyhederne ville anlægge et blik på Niklas Bendtner, som et brand. Og så var jeg pludselig på hjemmebane. Se indslaget herunder:

Brandingekspert Carsten Herholdt fra The Brand Agency deltog i TV2 Nyhederne 19.00 d. 4. sept. 2019 vedr. Niklas Bendtner, der er blevet rekkruteret til F.C. København.

---

Journalisten og tilrettelæggeren på TV2 Nyhederne havde en række spørgsmål. De gik meget grundigt til værks selvom selve indslaget med mig kun varede 15-20 sek. Er du derfor interesseret i flere af mine svar, kan du læse mine noter som forberedelse herunder:

---

Nicklas Bendtner er – udover sine fodboldkvaliteter – især kendt for sit blakkede ry. Hvad betyder det PR-mæssigt?

Det er faktisk det, der ER, PR-effekten. I den her reklamemæssige ”spam-kultur” vi lever i, er det kun det, der er relevant, eller det som skiller sig voldsom ud, der kaprer vores interesse. Bendtner skiller sig ud. Og her tjener alle sagerne et stærkt afsæt for PR. Alle reklamer som vi husker, er kendetegnet ved en ting - ”mental processing”. De får hjernen til “rotere”, fordi vi undres, standser op eller tænker ”what the fuck”. Kommunikation kan aldrig føre til at salg med mindre det starter med et attention. Det Attention er Bendtner en garanti for pga. det brand, har bygget op omkring hans navn.

Hvordan kan et blakket ry være en kæmpestor fordel?

Det moderne menneske er blevet indrammet i et ”gigantisk excel ark” fyldt med arbejde, indkøb og tøjvask. Celebrities og kendte bliver her den moderne hofnar, der underholder os. 

Du kan se en serie, gå til en koncert eller blive underholdt, da Bendtners skulle betale 735.000 kr. for at flashe sine boxershorts som et PR-stunt. Opskriften på underholdningen indeholder de samme ingredienser.

Er Nicklas Bendtner stadig et godt brand?

Han er Gladiatoren i arenaen der kaprer publikums øjne med underholdning i verdensklasse. Og det spil mestrer Bendtner eksemplarisk set med PR-briller. Bendtner er et stærkt brand. Om det er godt afhænger af, hvad man vil opnå. Hvis det handler om synlighed er han et godt brand. Handler det om respekt og sunde værdier, er han måske et mindre godt brand.

---

Tipsbladet

Ligesom TV2 Nyhederne spurgte Tipsbladet mig om en vurdering af de PR-mæssige, og branding-mæssige, konsekvenser af Niklas Bendtners skifte til F.C. København. Du kan læse hele mit svar ved at klikke på billedet nedenfor.

En del af mit svar til journalisten lød:

“Bendtners lidt blakkede ry er en kæmpe, gigantisk fordel rent PR-mæssigt. Det er tæt på genialt, vil jeg sige. Han har what the fuck-effekten. Han er i stand til at skabe det, man i min branche omtaler som ”mental processing”. Husker man reklamer, er det, fordi de fik hjernen til at rotere. Nicklas Bendtner har lige præcis have den indvirkning.

Han vil helt sikkert kunne skabe en øget interesse til danske fodbold i form af et ”attention” - men ikke nødvendigvis i form af ”likeability”. Han bliver ugens underholdning. Han er Gladiatoren i arenaen, der kaprer publikums øjne med underholdning i verdensklasse. Bendtner spiller dette spil eksemplarisk set med PR-briller. Om han også er en god fodboldspiller, ved jeg ikke. Det må andre afgøre, siger Carsten Herholdt.”

— Carsten herholdt

JYSK er med i Miley Cyrus' nye musikvideo

Miley Cyrus har lavet en ny musikvideo til hendes sang, 'Nothing Breaks Like a Heart'. Ca. 2 min. og 54 sek. inde i sangen ses JYSK’ logo. Det interessante er, at videoen er renset for logoer og at videoen generelt er nedsattureret - på nær dette logo. BT bad mig give en vurdering af situationen set med reklame- & brandstrategiske øjne.

Herunder kan du læse artiklen, se musikvideoen og til slut kan du læse alle de kommentarer, jeg gav journalisten. Jeg kunne skrive meget mere, men han havde kun brug for et par få kommentarer.

HELE mit svar til journalisten

Der er tale om stort held. Intet andet.

Miley Cyrus er et gigantisk identitetsbrand. Musikvideoen er spækket med stærke seksuelle og nærmest pornofiserede billeder, homoseksuelle, kontroversielle politiske og religiøse referencer blandet med en portrættering af de dele af materialismen, som vi skammer os over. Det virker imidlertid effektivt i en musikvideo. Miley Cyrus har brug for kant; men for et produktbrand som JYSK, er det et farligt ”no-go-area.”

Miley Cyrus har ingen interesse i at blande et kønsløst brand ind i hendes produkter. Det skal ikke forstås som noget negativt ift. JYSK. Men når man kommer ind i JYSK, er der skabt et anonymt univers, hvor en markant og ekstrovert identitet ikke er det bærende princip. Det handler om produkter, pris og service - ikke andet. Det sidste JYSK ønsker er, at skræmme nogle forbrugere væk pga. specielle holdninger. Derfor er der heller ikke tale om product placement eller lign. I sådanne tilfælde skal der altid være en eller anden attraktiv win win effekt. Og JYSK kan ikke tilbyde en attraktiv identitet ift. det univers, som Miley Cyrus lever i. Ej, heller omvendt.

Jeg tror desværre heller ikke at effekten ville være nævneværdig på konsumer-niveau. Logoet kan kun ses i cirka 0,5 sekund i et meget lille udsnit af billedet. Og i så tætklippet en video, vil man typisk ikke nå at registrere et så lille element.

Det er dog alligevel interessant, at logoet overhovedet optræder i videoen. Videoen er nemlig renset for lign. consumer-logoer. Resten af videoen er colorgradet, så farverne er nedsattureret - men JYSK’ logo er ikke nedsattureret. Det står relativt skarpt. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det er en fejl; men en sjov en af slagsen!

Som brandingekspert producerer jeg også reklamefilm til både TV og social media. På sådanne optagelser kan der faktisk nemt snige sig elementer ind, som efterfølgende må retoucheres i postproduktionen. At det er sket, er derfor ikke utænkeligt. At det så ikke er fjernet efterfølgende er en dobbeltfejl – jeg har svært ved at se det anderledes.

Effekten for JYSK er det her! BT´s artikel og dette indlæg er i sig selv effekten. Bare det at vi taler om brandet, er med til at placere det i ”top of mind”, hvilket er forudsætningen for al salg. Men sammenlignet med al den omtale, som et tilsvarende beløb ville kunne have genereret i form af diverse SoMe aktiviteter, er det utænkeligt, at JYSK har købt sig til en placering i Miley Cyrus’ seneste musikvideo.

Branding ekspert: Dette kan redde Jensens Bøfhus

Klik på billedet og læs artiklen på BT eller læs alle mine kommentarer til journalisten under billedet

Ja, den nye situation kan være starten på en sund revitalisering af Jensens Bøfhus. Men den nye konstellation er samtidig også den eneste reelle mulighed for at skabe et ”turn around”. Med Palle Skov Jensens exit er der nemlig opstået et såkaldt ”strategic window”. De 8 nye ejere har pludselig mandat til at styre restauranten i den retning, de tror på. Grundlæggeren sidder ikke længere for bordenden og angiver kursen. På den måde er der åbnet et ”strategic window”. En gennemgribende justering af konceptet og brandet kan derfor gennemføres. 

De 8 fynske ejere skal dog ”acte” forholdsvist hurtigt. De her vinduer har det nemlig med at lukke sig igen.  

De otte rigmænd skal være sig bevidst, at forretningen sandsynligvis har brug for 3 til 5 år, før bøfhuset kan være tilbage på sporet. Det tager lang tid at genopbygge et brand og en forretning, så den igen er rentabel. 

Samtidig er det afgørende at forstå, at forbrugerne er komplet ligeglade med opkøbet, Palle Skov Jensens afgang og de nye ejere. Det eneste der tæller for forbrugerne er konkurrenceparametrene: service, kvalitet, pris, koncept og restauranternes geografiske placering. Det er derfor her, de 8 erhvervsfolk skal sætte ind ASAP.

Ejerne bliver nødt til at tage et svært valg: enten skal de stå fast på deres oprindelige koncept, eller også skal de tilpasse deres koncept til markedet.

Det er en ny virkelighed, Jensens Bøfhus lever i sammenlignet med for bare 10 år siden. Folk spiser oftere ude, og de bruger flere penge. Der er opstået nye kulturelle traditioner og koncepter. Pludselig er det et hit med café burgere, og store madhaller som Street Food i Aarhus vinder indpas. Forbrugerne efterspørger derfor ikke den samme type Jensens Bøfhus, som tidligere. Skal bøfkæden derfor have en berettigelse, skal de revitaliseres. 

Der er her to veje at gå. Enten finder Jensens Bøfhus tilbage til sit DNA, opdaterer det og vinder konkurrencen over andre lignende restauranter. Eller også genopfinder de deres koncept, så de tilbyder forbrugeren noget, som disse ikke kan få andet steds. Sidstnævnte kan umiddelbart virke som et sats. Det er altid tryggere, at gøre det man plejer. Men Jensens Bøfhus synes at være havnet i et red ”red ocean”. Her er markedet blodrødt og kampen svær at vinde. Men vælger Jensens Bøfhus at udvikle et helt nyt koncept, som selvfølgelig er forankret i afgørende dele af deres DNA, så får de muligheden for at svømme over i et ”blue ocean”, hvor sigtbarheden er langt bedre og konkurrencen mindre. For mig at se, er det den mest gangbare vej at gå.  

Sådan devaluerer Bang og Olufsen sit brand

Kære Bang & Olufsen. Jeg besøgte jeres store butik i Aarhus centrum. Det første der mødte mig var tilbudsskiltet: “spar 100 kr.” Jeg var helt paf! Det er decideret pinligt. I jeres luksuskategori er en sådan salgsstrategi med til at underminere og devaluere jeres brand!  

B&O, I har altid tilhørt en genre af digitale ekstraordinære luksusprodukter. I sælger ikke firkantede højtalere eller fjernsyn. I sælger design, interiør; ja, nærmest kunst proppet med merværdi! Tilfældigvis kommer der så lyd og billeder ud af jeres kunstværker, så de også får en visuel og auditiv brugsværdi. Men det er ikke bare højtalere og fjernsynsapparater, I sælger. I har skabt et unikt univers af merværdi, hvor prisen ikke er summen af komponenterne. I stedet handler det om ting som kultur, identitet, dannelse, god smag, æstetik, minimalisme og meget mere.

Når I så sætter jeres produkter på tilbud, underminerer I ovenstående. Pludselig bliver I placeret i et ”red ocean”, hvor I konkurrerer med almindelige producenter som Phillips, Sony, Samsung, LG og Prosonic mm. Dermed handler det om pris. Og det må det aldrig, aldrig, gøre i jeres niché. Aldrig! Jeres brand og produkter lever ”hinsides” penge. Lad mig fortælle hvorfor: 

Ved at kommunikere tilbud, endda tåkrummende pinelige tilbud på sølle 100 kr., peger I på, at kunden skal beslutte sit køb ud fra helt almindelige kriterier som bl.a.: pris, størrelse, lysstyrke, frekvensområde mm. Og bang - merværdien er i fuld gang med at fordampe. Dermed placerer I jeres luksusbrand i en konkurrencesituation, der imagemæssigt trækker det ned - som hvis Michael Jackson havde sagt ja til at medvirke i X-factor”.

Jeg har tidligere været i Milano og Paris for udelukkende at observere hvordan det ikoniske og identitetsskabende luksusbrands, Louis Vuitton, skaber merværdi omkring sit brand. Jeg lagde bl.a. mærke til, at selve betalingssituationen aldrig var synlig i butikken. Hvorfor. Fordi penge blot peger på det fact, at selv Louis Vuittons produkter i sidste ende er et konsum. Pengene afslører, at deres produkter i sidste ende er menneskelige og helt almindelige. Derfor var der heller ikke synlige priser på deres labels. Og derfor var der aldrig en dynge T-shirts i alle størrelser. Der hang én! Og ofte i en montre, så forbrugeren blev distanceret. Distancering er nemlig enormt effektfuld – det at man ikke kan komme helt hen til et produkt, en celebrity eller lign., skaber nemlig myter, drømme og forestillinger. Produktet sublimeres og den brandmæssige og økonomiske værditilskrivning eksploderer. Det er derfor, at ”rekvisitter” som den røde løber, bodyguards, montre, overdrevne priser mm. er strategiske brandingtiltag. Visse high-end luksus brands producere nogle gange produkter, hvor prisen er så gigantisk, at salget er nærmest lig nul. Men målet er ikke at sælge produktet. Målet er at skabe en fortælling, der smitter af på alle de andre produkter. Når I sætter ting på tåkrummende tilbud, så smadrer i fuldstændig den distancering I har opbygget igennem mange år. Merværdien fordamper.

Luksusbrands anvender en marketingsstrategi, som er 180 grader omvendt al almindelig teori og sund fornuft. I skal aldrig konkurrere på pris og tilbud. Jeres produkt er nemlig unikt og transcenderet til noget, der langt overgår de almindelige fjernsyns- & højtalerproducenter. I skal heller ikke føje forbrugerne og lade dem diktere jeres designlinje. I er nemlig et brand med noget på hjerte. Derfor skal I gøre det, I tror på, uanset forbrugerefterspørgslen. Og det gør I! Dem der er enige med jer kan så blive ”disciple”, og dem der ikke er, må så shoppe et andet sted.

Tænk sig. For nogle år siden, fjernede Steve Jobs muligheden for, at afspille Flash på Iphones, da det bl.a. åd for meget batteri. Folk skreg! Pludselig kunne man ikke se vise animationer, videoer mm. Men han gjorde hvad han ville, fordi han fulgte sin overbevisning og viste vejen. Han gik foran i stedet for bagved. Det kræver mod, men det virker hvis man tør.

Jeres DNA og designs er dybt inspirerende og forbilledligt. I har også fordoblet overskuddet. Godt gået! Men hold for alt i verden op med at sætte jeres ekstraordinære og smukke produkter på tilbud med pinlige 100 kr. Det er en direkte hån mod jeres brand og vil på sigt devaluere den ikoniske brandværdi, som I trods alt stadig har.

JENSENS BØFHUS' NYE STRATEGI FEJLER

Ekstra Bladet havde brug for brandstrategiske øjne på det danske bøf-klenodie, og spurgte mig om en analyse af bøf-kædens seneste kampagne. Det ultrakorte svar er her, at strategien er god, men desværre eksekveret forkert.

Klik på billedet og gå til artiklen fra Ekstra Bladet eller læs hele mit svar under billedet.

Artikel bragt i Ekstrabladet juli 2018 

Herunder kan du læse hele det svar, som jeg sendte ind til journalisten fra Ekstra Bladet

Jensens Bøfhus prøver med denne kampagne at anvende en strategi bygget op omkring autenticitet. I deres nuværende situation kan dette valg fungere ganske effektivt, hvis det gøres rigtigt. 

Som forbrugere er det enormt befriende, når brands tør være hudløs ærlige. Vi er blevet så stopfodret af reklamer, at vi nærmest er blevet resistente. Vi gennemskuer det iscenesatte. Ærlighed skaber ”goodwill” og troværdighed; det er et godt afsæt for en re-positionering af Jensens Bøfhus. Derfor er det rigtig set, at Jensens Bøfhus nu står frem og åbent erkender, at noget ikke har været godt nok, og at det nu vil blive ændret. Tiltaget med ”God bøf eller gratis” bliver her beviset på, at det ikke bare er tom snak.

Problemet er bare, at selve reklamefilmen er konstrueret forkert – på alle planer! 

Hvis Jensens Bøfhus vil træde frem og se danskerne i øjnene, så skal de også gøre det. Forbrugeren skal kunne mærke, at de mener det, at de har noget på spil, at det ikke bare er endnu et marketingstiltag. Man skal have samme følelse, som når et menneske står lige foran en og fortæller noget betydningsfuldt. Og her fejler de katastrofalt. 

Se reklamefilmen her

Jensen Bøfhus virker nemlig ikke husløst ærlige i deres kommunikation. De går ikke hele vejen og stiller sig ikke op lige foran kunderne. I stedet anvender reklamefilmen samme opskrift, som alle andre konstruerede reklamefilm. Scenerne er opstillede, ”voice over” er tydeligvis ikke fra den administrerende direktør, men fra en professionel ”speaker”, og hele følelsen er så overdrejet ”smilende”, at den ikke virker autentisk. Strategi og form matcher ikke hinanden. Derfor mister budskabet om ”god bøf eller gratis” også sin effekt, som bevis for den genvundne passion for bøffer.

En anden vigtig ting er, at hvis Jensens Bøfhus ønsker at erklære deres passion for bøffer, så duer det ikke, at vise en startscene fra chefens kontor samt senere fra en kontorafdeling. Det fjerner fuldstændig lidenskaben og peger blot på, at Jensens Bøfhus i virkeligheden er en kommerciel virksomhed, hvor det handler om profit. Det samme gælder den blålige farvegrading, som ubevidst er med til at videoen fremstår som en coorporate video.

Det er i øjenfaldende, at videoen blot nævner, at Jensens Bøfhus vil gøre oplevelsen bedre; men det nævnes ikke hvordan. Derfor sidder man tilbage med følelsen af, at alt er ved det gamle – specielt når tallerkenen til slut fuldstændig ligner den, man kender fra de sidste år. 

Rent brandstrategisk håber jeg, at de har nogle tiltag undervejs. Jensens Bøfhus har de seneste år fået stærk konkurrence fra andre Bøf-restauranter. Derfor bliver de nødt til at genopfinde deres koncept, så de stadig har en berettigelse. Her er et nyt logo eller menukort ikke nok – tiltag, som de tidligere har forsøgt sig med i år. En rebrandingsstrategi bliver nødt til at spille på flere strenge end fb, TV2-reklame og en ny visuel identitet.

Strategien fejler ikke noget – det gør eksekveringen desværre.  

Den Kongelige Ballet på road trip

Jyllandsposten havde brug for en branding-ekspert og kontaktede mig i denne anledning. Det handlede om Den Kongelige Ballet, der nu er draget på road trip i Danmark. Journalisten bad mig vurdere dette tiltag set igennem brandstrategiske briller. Læs mit svar herunder eller klik og læs artiklen. 

Det her handler ikke bare om at få flere danskere til at føle stolthed over balletten. Ønsket er i lige så høj grad at øge billetsalget; og det gøres så igennem eventbaseret og strategisk PR.

Barrieren ind til det elitære og finkulturelle skal væltes, hvis Hr. og Fru Danmark skal omdannes til potentielle kunder i butikken. Man kan jo ikke købe noget, man ikke overvejer at købe. Her er ballettens udfordring. En meget stor del af danskerne overvejer slet ikke balletten som en mulighed. Den kongelige Ballet popper simpelthen ikke op i bevidstheden, når næste oplevelse skal købes. Det mønster bryder balletfestivallen, utrolig gennemført, ved at trække Brøndby-drengene ind i det Kongelige Teater, slippe Nikolaj Hübbe løs i metroen eller til Spot Festivallen i Aarhus; det nedbryder distancen. Festivallen bliver en slags ambassade direkte ind i danskernes bevidsthed og agerer dermed fangarm ind til Det Kongelige Teater.

Strategien kan dog have en slagside. Det er netop det distancerende og elitære, som opretholder den magiske aura, som også er Ballettens berettigelse. Fjernes den devalueres brandet og magien fordamper til duften af fadøl og grillmad.

Folkeligheden kan simpelthen blive for stor. Vi kan se eksempler på dette med brandet Apple, og sandsynligvis er det også ved at ske for Kongehuset -  ikke i det korte perspektiv. Her er der altid jubel, når institutionerne nedbryder deres barrierer. Men langsigtet kan en sådan kommunikationsstrategi skade det DNA, som netop er Den kongelige Ballets levebrød og identitet. Det betyder ikke at Den kongelige ballet så må dreje nøglen om. Det betyder bare, at det særlige, magiske og transcendente forlader scenen og Den kongelige Ballet.

Festivallen er dog kun en årlig tilbagevendende begivenhed. Derfor bliver en endegyldig forfladigelse af brandet ikke tilfældet. Effekten er blot at Den Kongelige Ballet sparkes ind i hjernen hos danskerne, hvilket er et nødvendigt for billetsalg.

Mads Christensen "you are so last year"

Art Direction & layout: The Brand Agency Billede: Hövding

Jeg har lige hørt historien om Mads Christensens "cykelhjelm-fobi" i TV2 News. Well - hvis jeg havde været cykelhjelmproducenten Hövdings reklamebureau, havde jeg udnyttet situationen og designet denne annonce, som jeg så ville fyre af i JP, Pol og på fb. ASAP

Den selvudnævnte feinschmecker, Mads Christensen, blev højaktuel fordi han sagde, at man "ligner en idiot med en cykelhjelm" og derfor aldrig selv villle bruge en. Men det der nok skabte mest røre var, da han sagde, at hans børn selv må bestemme, om de vil bruge cykelhjelm, så snart de er over 8 år. 

Historien er siden mandag blevet bragt i bl.a. TV2 News, MetroXpress og kører nu i selvsving.

Agil kontekstbaseret reklame

Da jeg læste historien, tænkte jeg, at det måtte kunne udnyttes via "agil kontekstbaseret reklame".

Konceptet er enkelt. Man identificerer en historie, som har mediernes interesse. Det skal være en historie, der fanger an i ens egen målgruppe. Denne kontekst udnytter man så ved at snylte på historien. Det gør man ved at designe en reklame, som spiller bold op ad historien på en intelligent måde, som vækker målgruppen interesse, og som har en høj "attention" fordi reklamen er relevant ind i historien.

Jeg tænke, at det måtte være et perfekt afsæt for en producent af cykelhjelme. Og her kom jeg så i tanke om Hövding, der er et Svensk brand. De har opfundet en cykelhjelm, der virker ligesom en airbag. Den er placeret på halsen i form af en krave. Og ved hjælpe af bl.a. accelerometer og gyroskop, kan kraven yderst præcist registrere, når en ulykke er ved at ske, hvorefter airbaggen affyres og hele hovedet indkapsles i en luftboble, som er ca. 3 gange så meget stødabsoberende, som en almindelig cykelhjelm.

Hövding cykelhjelmen er positioneret som "fashion". Den taler så at sige direkte til Mads Christensen. Jeg så derefter nogle lækre fashionbilleder fra brandet og tænkte, at det kunne være sjovt hvis den selvudnævnte modeekspert blev dømt ude af den selvsamme produktkategori, som han kritiserede - og endda udkonkurreret i hans eget spil. Derfor fandt jeg på ideen med "Mads Christensen, you are so last year".

Reklamen ville tale direkte til det publikum som feinschmeckeren, Mads Christensen, har. Dette annonceeksempel ville jeg derfor fyre af i Jyllandsposten og Politikken som helsides annoncer. Da cykelhjelmen koster over 2000 kr. vurderer jeg pr. mavefornemmelse, at Hövding taler til en målgruppe, som værdisætter fashion og derfor er parat til at købe et premium produkt; ligesom Mads Christensens målgruppe.

Reklamesucces er ikke facebook-likes. Brug istedet disse 2 simple tricks.

En tendens: Bureauer udlægger mange facebook-views som kampagnesucces. Det er misvisende. Succes skabes i stedt via disse 2 tricks.

På facebook tæller et view, hvis du har set blot 0 - 3 sek af en video. Og da videoer autoplayes i nyhedsstrømmen, når man scroller ned over siden, er antal views derfor ikke nødvendigvis et tal for succes. Det er selvfølgelig fristende at udlægge det sådan, men det kan lige så god være et udtryk for: "hvad er det" + "kedeligt" + "klik videre" = 2 sek = ingen effekt. 

Så hvis dit reklamebureau udlægger en kampagnesucces som antal views så spørg ind. Et interessant spørgsmål kunne fx være: "Hvor mange har set mere en 90 % af videoen? Det kan facebook nemlig også godt fortælle.

Byron Sharp, der er Professor of Marketing Science ved University of South Australia, refererer i denne kontekst til en meget stor undersøgelse fra Australien der viser, at kun 16% af TV-seerne kan huske en aktuel TV-reklame, som telefonisk bliver genfortalt for vedkommende. Og et stor antal af de der rent faktisk kan huske reklamen, vil ikke være i stand til at koble reklamen til det rette brand.

Kan man hverken huske reklamen eller brandet reklamen er koblet til, er effekten effektløs; eller i al fald yderst begrænset. Det er logisk. Men hvad er løsningen da?

Trick 1

Min er faring er, at en reklame først for alvor lykkes i ovenstående succeskriterier, hvis reklamen integreres meningsfuldt i den kontekst den kommunikerer i. Der er fx stor forskel på en passiv "product placement", som en pose chips på bordet i en TV-serie, og så en pose chips, der direkte og meningsfuldt er skrevet ind i fortællingen. Det kunne fx. være en scene som denne:

Person 1: "...hey dude....Kims er godt nok top-nærrige med hvidløgen, hva?!. Person 2: Det er fordi du spiser dem forkert. "Smask/bang" (posen springes af person 2 imellem hænderne og indholdet klaskes ud på person 1).

Denne integration er pludselig meningsgivende i konteksten og derfor langt nemmere at huske!  

Trick 2

Trick nr 2 er, at reklamen skal skabe en mental proces i hjernen. Bare et eller andet som gør, at man stopper op og undrer sig, reflekterer eller tænker WTF. Jeg så engang en abribus-reklame (de der store reklamer i busskure) for Kodimagnyl hovedpinepiller. Man så et ansigt hvor panden var krøllet helt ned i øjnene. Jeg reflekterede straks at, at plakaten var faldet ned, og at det var sjovt og pudsigt. Det plejer de jo aldrig at gøre....indtil jeg så så, at det var hele ideen. Man kunne dels fornemme smerten og dermed "reason to buy", og dels huske reklamen, fordi den skabte en mental reflektion. Simpelt og godt tænkt.

Et andet godt eksempel er denne PR-happening. En korsmark med 16000 kors blev placeret ud til E45 som en kæmpe militærkirkegård. Medierne begyndte ligefrem at tale om trafiksikkerhed, fordi PR-happeningen åbenbart skabte så meget "mental bearbejdning", at den stjal evnen til at køre bil (eller også var budskabet politisk ukorrekt). Eneste "call to action" var et banner, der var placeret midt på marken. Her stod der: "16000.dk". Ja, og hvorfor? Well - I tell you! Der var mange besøgende på den hjemmeside. Og hvorfor?

Er du nysgerrig så bevis min pointe ved at klikke dig videre...:

Apple dør! Derfor! Og den brandstrategiske løsning!

Apple har et problem! Jeg kalder det for 10 års krisen. Der er nemlig en tendens; brands har momentum i ca. 10 år. Derefter falmer de. Deres aura forsvinder simpelthen og de går i et med de andre kedelige brands. Brandet dør ikke, det mister bare den stærke brandeffekt og sin tidligere ikoniske status.

Sagen er, at stærke ikoniske brands har et fælles særkende. De bliver et bindeled. På den ene side er vores kulturelle selvbillede. På den anden side er realiteterne. Det brand, som virkelig evner, at forbinde de 2 verdener tilskrives en helt særlig merværdi.

Disse brands indlejrer deres fortælling i forskellige produkter. Og når vi konsumerer produkterne får vi adgang til de selvfortællinger, som kan agere bindeled imellem virkelighed og det illusionsfyldte selvbillede. Her taler jeg ikke om den overfladiske "cool" faktor. Nej, disse brandfortællinger er langt mere dybe, kulturelle, specifikke og konkrete. 

For ca. 8 år siden var Apples fortælling, at det var dedikeret kreativt. Det blev en stemme for at turde at tænke anderledes og bryde konventionerne. Det råbte "fuck" autoriteterne og turde konceptudvikle produkter, som modsvarede den almindelige kulturelle tænkning. Hus på, at denne årrække var endnu ikke præget af Hololens, Teslaer, Touchdisplays, google glases, notifikationer, smart TV etc.

Apple var risikovilligt, provokerende, modsattænkende, dedikeret, indædt kreativt, opsøgte stærk simpelhed istedet for alt og ingenting. Denne tænkning talte ind i den daværende kultur. Ja, det blev et udsyn, en løsning, en fremsynethed, der banede vejen, for en komplet ny møde at tænke design, innovation og it-udvikling på. 

Det betød, at en kæmpe målgruppe af designere, art directorer, musikerer, fotografer og kreative i det hele taget, tog Apple til sig. Ikke bare på grund af produkterne. Nej, produkterne var faktisk ofte specifikationsmæssigt ikke på højde, med konkurrenterne. Men Apple kæmpede en anden kamp. Apple banede vejen og viste et nyt mindset. Og netop fordi dette mindset blev en art løsning, på den stilstand og krampe, som kunne identificeres, blev det en brobygger. 

Målgruppen fik adgang til Apples kreative fortælling, der som kreativ var højt agtet og efterspurgt. Ligesom alle andre var det kreative segment også bange for at blive afsløret i at "man ingen ting vidste, kunne og dybest set bare var et flop". Ved at konsumere Apples produkter, kunne selvfortællingen om, at "jeg er kreativ, anderledes tænkende, rebel, lidenskabelig - og jeg evner faktisk at tænke nyt. - mm" opretholdes. Denne rygdækning var eftertragtet.

Brands som evner at stille den rigtige fortælling til rådighed for målgruppen oplever, at det ikke i samme omfang behøver at reklamere. Brandets værdi medfører, at de mest dedikerede og lidenskabelige kreative frivilligt bruger brandet. Her tænker jeg på dem, der ikke gør det for penge. Dem der lever drømmen og friviligt og ukommercielt bestiger Mount Everest, longboarder den igennem Tokyo eller stifter et sub-kultur. Dem ser vi som almindelige mennesker nemlig op til. De er autentiske og deres lidenskabelighed indiskutabelt. Det er her film, musik mm. har benzinen til de stærke fortællinger, som vi drømmer os ind i. Hvilket blot beviser pointen, at disse fortællinger er eftertragtet. 

For ca. 8 år siden stillede Apple en narration til rådighed, som løste kulturens behov. Ovenstående lidenskabelig målgruppe positionerede sig derfor gratis via Apple. Og vi andre fulgte trop.

Men det der sker er imidlertid, at kulturen er i proces. Den flytter sig. Og flytter de enkeltes brands´fortællinger sig ikke samtidigt, bliver de uaktuelle. De lidenskabelige har ikke længere brug for den hidtidige fortælling. De har brug for en ny! I dag findes Hololens, Teslaer, Touchdisplays, google glases, notifikationer, smart TV etc. I dag har vi taget Apples oprindelige banebrydende mindset til os. Det er ikke længere Apple, der har patent på denne tænkning. Alle har taget tænkningen til sig. 

Apple taler stadig om, at de tænker anderledes, at de udvikler produkter, som gør vores liv lettere. Det er den samme smøre, men ikke længere løsningen på den dissonans, som eksisterer imellem kulturen og vores udfordring ift. at se fremad. Hele kommunikationskonceptet er det samme som for 8 år siden. Jonathan Ive leverer stadig voice over til strømlinede produktvideoer. Og ja, hans stemme er forførende! Men fortællingen er den samme; og derefter ikke eftertragtet, da kulturens udfordringer ikke er den samme som for 8 år siden. Dødskramperne ses nu ved, at Apple køber og køber. Køber sig til omtale, endorcement via celebrities, køber sig til innovation, køber, køber, køber mm.

Mit råd til apple er derfor simpelt. Tro ikke, at I skal starte med at opfinde de nye produkter, som vi ikke ved, at vi har brug for; jf. det gamle kommunikationskoncept. Drop den gamle fortælling og identificer den nye brandfortælling, som anno 2017 er eftertragtet af målgruppen og kulturen; den der løser vores nuværende behov. Identificer den "contradiction" vi lever med; og løs den så. Ellers ender i med at opfylde brandstrateg, Davis Aakers, "trap": "the attribute fixation trap". En konkurrence på hurtighed, størrelse, tyndhed, fart mm. er en kamp, der placerer brandet i "the red oscean", og som devaluerer brandet, så den kulturelle brandværdi forsvinder og efterlader Apple på linje med Dell, HP og andre kedelige brands, hvis eneste fokus er disse såkaldte "attributes" som processorkraft, batterilevetid og skærmopløsning. 

Så Apple. Glem jeres nuværende produkter. Identificer og fokuser på den nye fortælling, og vis så produktvejen til opfyldelsen deraf. Lev denne nye fortælling. Make it real. Også hvis det betyder, at næste produkt ikke er en "Iphone 8" eller en "Apple car", ja "so be it"! Måske lige netop derfor....

IKKE FLERE KLICHEER, TAK!

THE BRAND MANIFEST

Det handler alt sammen om at blive set og komme i betragtning. Hvis du skal sælge dit produkt, skal du lykkes at trænge igennem overklistrede reklameblokke, modeblade, instagramprofiler og tusindvis af stressede forbrugerhjerner. 

Det er her, du skal hen, hvis du vil lykkes at sælge dit produkt! Du skal ind i epicentret af forbrugernes vindblæste virkelighed. Orkanens midte er din endedestination, for her bliver du sanset, set og lyttet til - alt sammen en forudsætning for salg. Men vejen er ikke ”the highway”. Stærk kommunikation og effektive kampagner har altid et element af ukendthed og "off road" over sig. Det er nemlig det, der har styrken til at forføre din målgruppe og skabe et eftertragtet: ”WOW....I´ve-never-seen-that-before”!  Derfor - ikke flere klicheer, tak! Jeg tror simpelthen Ikke på intetsigende copy-paste-løsninger. Det er min reklamefilosofi - it´s all about the idea; altid! Kommunikation er evnen til at hijacke ens målgruppe igennem vedkommende og nytænkende PR-løsninger - og det er min berettigelse. Tjek gerne mine cases og oplev PR der gik en omvej, for at gå den lige vej til de største nationale nyhedsstationer.

Carsten Herholdt, The Brand Agency

10 STEPS TO SUCCES!

Anbefalinger til en skarp brandingstrategi!

By Carsten Herholdt & The Brand Agency

1) Bliv set! Forbrugerne kan nemlig ikke købe noget, som de ikke ved eksisterer!

2) Vær lækker! Anvend "smooth", "crisp" og smækker-lækkert design! Ingen gider købe noget, som de ikke tiltrækkes af; i hvert fald ikke hvis der er tale om et identitetsbrand. Og handler det om B2B, så vær lækker alligevel - i det mindste som en "ad on" ift. den "hard core" økonomi, som ofte bestemmer udfaldet i denne branche. Det letter kommunikationen, og får dig ofte til at få større synlighed og rækkevidde. Hvorfor? Fordi øjet altid tiltrækkes af det smukke. Nå ja, og så skaber det intern stolthed i virksomheden! Trust me - I´we seen it again and again!

3) Bliv forstået! Sikr at din produkt-arkitektur er let at afkode. Alt for mange virksomheder tilbyder produkter og gode serviceydelser, som uden tvivl har en berettigelse, men som simpelthen ikke formidles godt nok. Det betyder, at køb udebliver. Tænk gerne konceptuelt - det letter ofte kommunikationen.

4) Skab mental bearbejdning; så bliver du nemlig husket! Så snart du får forbrugernes hjerne til at rotere i sammenstødet med dine marketingsaktiviteter er konsekvensen, at du huskes. Specielt denne opfordring har potentiale, fordi markedet er propfyldt med kommunikative budskaber, som ikke har et stærkt "hook", og derfor nemt passerer nethinden uden adgang til hjernen; og dermed hukommelsen. en Australsk undersøgelse viste, at der inden for TV-reklamer var 84% spild. Ca 40% af de adspurgte kunne ikke huske en given reklame. Og af de, der rent faktisk kunne huske reklamen (fordi hjerneaktivitet ikke blev aktiveret), var det kun 40%, der formåede at forbinde reklamen med det rigtige brand. Alt i alt betød det, at der var 84% spild. Derfor er det ikke nok at betale for reklameplads. Dit "content" er altafgørrende! Vær kreativ.

5) Fokuser på de "lette forbrugere", altså dem der køber mindst. Her er potentialet størst! Men hvad så med Paretos regl om at 20% af forbrugerne står for 80 % af salget? Beklager - det lyder smukt, men passer ikke ind ift. marketing. Virkeligheden, inden for salg af letomsættelige forbrugervare, er snarere, at 30-50% af forbrugerne står for 80% af salget. Og her er sandheden igen, at disse "tunge" forbrugere i forvejen køber dit produkt højfrekvent - du er altså i forvejen i "top of mind". Så hvorfor så bruge energi på af fastholde dem? Potentialet hos lette forbrugere er beviseligt større. (naturligvis afhængig af produkttype).

6) Skab mental og fysisk synlighed; samt tilstedeværelse. I et klassisk større varehus, er der ca. 30.000 produkter. Hvis ikke du "popper" op på nethinden, fordi du er i "top of mind", kan du godt droppe dine forhåbninger om at blive købt. Og hvis end ikke du er tilstede i distributionsnetværket ja, så bliver du stensikkert ikke købt - i hvert fald ikke hvis du tilhører kategorien af let-omsættelige varer, som shampoo, tændstikker og vaskepulver.

7) Opbyg hukommelsesstrukturer, så "sociale anledninger" bliver et "cue" til køb. Hvis dit produkt ikke bare svæver alene, men er brandet på en måde, så det har nogle stærke links til forbrugernes livsverden, så bliver du nemmere købt. For hvad er en pizza uden en cola, sushi uden hvidvin eller en biograf uden popcorn?

8) Glem din besættelse af target markets. En stor undersøgelse af forskellen på Fords og Chevrolets kunder viste fx., at forskellen var ikke-eksisterende. Og tænker du efter, så ved du det også godt: at McDonalds' forbrugere ikke er anderledes end Burger Kings! Hele kategorien er din kampplads. Udvid dine kampagner til at omfatte hele kategorien i stedet for at tro, at du kan spare penge ved at kommunikere til et meget præcist defineret "target market" inden for din kategori. Det er nonsens og en myte, som lyder godt, men som ikke er dokumenteret. McDonalds' forbrugere kan tilgengæld godt være anderledes end de besøgende på Noma. Men her er der tale om forskellen på kategorien af fastfood og kategorien af luksusoplevelser inden for mad.

9) Lad være med at panikke når du opdager, at du ikke er differentieret i markedet. Det er volapyk, at der kun er plads til unikke brands. Differentiate or die! Ja, det lyder catchy, men er ikke 100% sandt. I såfald burde vi ikke kunne finde "Shell" på landkortet, ej heller "Coop remulade" eller de 10.000 af andre pizzeriaer, som flyder på ethvert gadehjørne. Vær i stedet optaget af at være distinkt! Vær tydelig, let at se og nem at forstå og finde! Glem ikke vigtigheden af den oprindelige definition af et brand, bare fordi begrebet tilhører marketingens vugge. Den klassiske definition af et brand fra The American Marketing Association lyder: ”A brand is a distinguished name or symbol (such as a logo, trademark, or package design) intended to identify the goods or services of either one seller or a group and to differentiate those goods or services from those of competitors". Differentiering indgår nok som et ønske og et mål, men er ikke et "must". Der er en plads i markedet - også til dig, hvis du griber det rigtigt an.

10) Fokuser på at udvide dit kundegrundlag, i stedet for at brænde al energien af på at fastholde dine nuværende kunder. Jamen, koster det ikke 5 gang så meget at få fat i nye kunder, som at fastholde de eksisterende kunder. Nej! Primært fordi markedet for "lette" forbrugere er "enormt". Du kan kæmpe røven ud af bukserne for at fastholde dine nuværende forbrugere - og hvis du er heldig kan din markesandel stige med et procentpoint. Men hvis du i stedet fokuserer på de ca 50-70% af "switchere", som de fleste letomsættelige forbrugerbrands rummer, og som derfor også indgår i dit konkurrencebillede, ja så er mulighederne selvsagt langt mere gunstige end en strategi, der brænder al krudtet af på at skabe vækst ved af fastholde det eksisterende kundegrundlag. Accepter i stedet, at også du har mange "switchere" som kunder - og omfavn istedet mulighederne i de konkurrerende brands "switchere".

Nå ja...og 11) Det er klart, at det ikke giver mening at lave en generalisering, som jeg dog netop har gjort. Naturligvis skal en brandstrategi indtænke din konkrete branche og dine unikke udfordringer. Alligevel har jeg observeret nogle tendenser. Værsgo! Tænk over dem! Og endnu bedre, kontakt The Brand Agency, hvis du ønsker hjælp til at optimere dit brand og din omsætning. Så syretester vi dit brand, og optimerer det langt ind i fremtiden! You´ll gonna love it!

Strategisk PR-fif: Tænk som en parasit!

Vidste du, at der hvert sekund bliver uploadet 1 times video til Youtube. Woaw! Støjen du er oppe imod er øredøvende. I dag bliver der faktisk genereret lige så meget information på bare 2 dage, som der blev genereret fra ”begyndelsen” og indtil 2013 (E. Schmidt). Det betyder, at hvis du skal lykkes med at promovere dit budskab, brand eller virksomhed, bliver du nødt til at være særdeles strategisk i din kommunikation. Lad mig derfor servere dagens PR-fif: Tænk som en parasit!

Forestil dig, at du er en parasit. I stedet for selv at generere blod, suger du dig fast på de større dyr, som i forvejen har masser af blod. Overfør så denne metode til det produkt, brand eller virksomhed, som du skal have promoveret.

I stedet for selv at forsøge at skabe avisoverskrifter, snylter du på de temaer, som har mediernes opmærksomhed. De eneste 2 faktorer, som så skal opfyldes for at lykkes med denne strategi er timing samt, at du vinkler din fortælling, så den bliver relevant. Din historie skal simpelthen spille bold op ad de nyhedshistorier, som i forvejen har mediernes interesse.

Lad mig give dig et eksempel. I 2010 var Toyota igennem en shitstorm, da de blev nødt til at tilbagekalde hele 10 millioner biler world wide, fordi bilernes bremsesystem kunne svigte. Reklamebureauet, JWT Copenhagen udnyttede forbilledligt den aktuelle medieinteresse for Toyota, med en perfekt vinkling af deres kundes produkt. Resultatet så sådan ud:

Made By: JWT Copenhagen

Ved hjælp af humor udnyttede bureauet anledningen til at promoverede DPT-garagedøre. Alle uheldige Toyota-ejere, som havde oplevet svigtende bremser, kunne spare 20% på en ny Garagedør. That´s funny og pointen går rent hjem!

Kampagnen var timet, humoristisk og vinklede garagedørene perfekt ind i den aktuelle Toyota-skandale. Og ja, naturligvis har det krævet mod. Kampagnen kunne have backfiret voldsomt, hvis en Toyotaejer fx blev dræbt pga. svigtende bremser. Det skete heldigvis ikke, og kampagnen blev en kæmpe succes. Derfor: udnyt timingen, handl hurtigt og vinkle dit produkt, så det udnytter anledningen og snylter på den opmærksomhed, som en mediebegivenhed i forvejen har skabt.

Herunder kan du læse omkring 2 kampagner, som blev skabt her på bureauet, og som udnyttede ovenstående strategi. Begge eksempler lykkedes i øvrigt med at kapre mediernes overskrifter i en grad, så kampagnen gik fra at være en "parasit" til at blive selve værtsdyret!

Shut the fuck up - en PR genistreg!

Tjek lige bannerteksten: Museums are awesome because everyone shuts the fuck up. 

Set på gavlen til Kvindemuseet i Aarhus.

Rent PR- & brandingmæssigt er banneret dybt inspirerende. Det vidner om et museum, som er særdeles bevidst omkring deres udfordringer, produkt, kategoriudfordringer samt den målgruppe, som de ønsker at kommunikere til.

For lad os være ærlige! Navnet "Kvindemuseet" klinger for de fleste af grå montre med lange tætskrevne erindringer forfattet på ældgamle skrivemaskiner fra et fjernt fjernt århundrede. Gangene må lugte fælt af genbrugsbutik, og museet må være proppet med ligegyldige billeder, kuglepenne, sengetøj, garnruller og indtørret leverpostej - right?

Derfor er dette banner også en brand-strategisk genistreg. Teksten lykkes både PR-mæssigt, samtidig med, at banneret i den grad også er med til at re-positionere museet som nutidigt, overraskende og ungdommeligt aktuelt.

Shuts the fuck up skaber "attention", fordi det skriger imod den arkitektoniske kontekst og de mange image-fordomme. Og lad mig slå fast. Attention er ALTID første kommunikative step ift. PR og øget salg. Attention kan simpelthen ikke undervurderes! Grunden er, at vi kun kan købe de produkter, som "popper" op i vores hoveder. Naturligvis! Derfor er beslutningen om at bruge en fluorescerende mintgrøn font-farve også velvalgt, da det tiltrækker øjets opmærksomhed, fordi det kontrasterer den murstensgrå kontekst. Sætningens proklamation Shuts the fuck up gennemhuller dertil de image-fordomme, som museet target market har. Derfor lykkes banneret også ift. en re-positionering, der bryder med de mange image-fordomme; - både fordommene ift. kvindemuseet men også fordommene ift. selve kategorien, museum.

Naturligvis kan budskabet så også provokere dele af museets målgruppe; og måske nærmest hindre salget til disse. Hertil må overvejelsen være, at de positive salgs-konsekvenser langt overstiger disse uønskede sidekonsekvenser. Min erfaring er her, at virksomheder, produkter og brands altid skal være opmærksomme mod, ikke at grow old with the wrong target market. Det er nemlig den visse stille død! Derfor er valget omkring kommunikationsdiskursen også velvalgt.

Så...stærkt arbejde, Kvindemuseet!!! Og husk nu, at kommentarer altid er værdsat, hvis de dufter af brandstrategisk opmærksomhed.