• Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • Blog om branding
Menu

The Brand Agency

Founded by Carsten Herholdt
  • Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • Blog om branding

BLOG OM BRANDING, REKLAME OG SOCIALE MEDIER

Alle blogindlæg er skrevet af Carsten Herholdt, der er brandingekspert, fotograf og stifter af branding- & reklamebureauet, The Brand Agency. Carsten Herholdt anvendes jævnligt som brandingekspert og er citeret i samtlige større danske nyhedsmedier.

 
  • Hør mig præsentere, hvad der kendetegner et stærkt brand, i denne live-transmitterede paneldebat på TV Midtvest under Skivemødet 2024.

    Jeg diskuterer PR, branding og kommunikation for yderkommuner, men min karakteristik af, hvad der skaber et stærkt brand, rækker bredere og gælder naturligvis også kommercielle virksomheder, organisationer, produkter m.m.

    Paneldebatten foregik i selskab med Lars Riis, grundlægger af modetøjsfirmaet ELSK, udviklingschef for VisitNordvestkysten, Mai Manaa, samt iværksætter Niels Sønderby, der fungerede som moderator.

Søg efter emner relateret til reklame, branding eller søg efter specifikke nyhedsmedier, jeg er citeret i.

Brandingekspert, Carsten Herholdt, medvirker i paneldebat om branding på Skivemødet 2024 live transmitteret af TV Midtvest.

 

Artikelbillede fra Borsen.dk

Klik på billedet og læs artiklen (betalingslink) eller læs alle de svar, jeg gav Børsen, da jeg talte med deres journalist, Peter Høyer:

Spørgsmål: Hvad er betydningen for et dansk brand, at det markedsfører sig på den her måde i Rusland på trods af, at landet er en krigsførende nation i Europa?

De danske forbrugere er travle, og der er efterhånden mange problematikker at navigere imellem, hvis man vil foretage indkøb, der er etisk og moralsk verificerede. Jeg vil derfor sige det sådan her: I dag betyder det ingenting for Aller Petfood Group, men fra i morgen kan det begynde at få konsekvenser. Sagen er jo, at de danske forbrugere simpelthen ikke kender til den her historie om Aller Petfood Group. Og selvom der er tale om et kvalitetsprodukt, bliver det i Danmark udelukkende forhandlet fra diverse lokale forhandlere. Brandet er altså ikke kendt fra de store supermarkeder men snarere den lokale maskinstation. Derfor vil historien heller ikke vække forargelse på samme måde som ECCO, der før Ruslands invasion efterhånden havde bidt sig fast i danskernes stolthed.  

Spørgsmål:Hvad kan man udlede generelt om de virksomheder som Ecco og Aller Petfood Group, der fortsætter deres aktiviteter i Rusland og på sociale medier?

Forbrugerne kan i hvert fald konstatere, at virksomhederne ikke er villige til at trække sig fra det Russiske marked, selvom selvom prisen er, at virksomhedernes mange skatteindtægter støtter Ruslands krig mod Ukraine. For nogle forbrugere er dette vigtigt, de fleste lukker øjnene og få er ligeglade. Sådan er det. Men de 2 virksomheder er dybt forskellige. Ecco er et decideret brand, der sælger fodtøj indhyllet i identitet og kvalitet. Derfor betyder det noget, hvad de gør - de forvalter jo en del af forbrugerens identitet. Aller Petfood sælger omvendt kvalitetsmad til hunde og katte, men er langt mere usynlig som brand. Deres produkter er ikke identitet og bliver ikke båret på kroppen som en forlængelse af forbrugerens identitet. Derfor er interessen heller ikke lige så stor.

Spørgsmål: Hvad tænker du om den retorik, som virksomheden bruger i sin ledelsesberetning, hvor krigen omtales som ”turbulensen” og ”den nuværende politiske situation”?

Virksomheden forsøger sig med en non-politisk tilgang, hvor de søger at holde sig ude af konflikten, da konsekvensen handler om virksomhedens overlevelse, da deres forretning afhænger af Rusland. Deres ledelsesberetning kan både blive læst i Rusland og Danmark. Man skal altid passe på med at motivfortolke, men det er åbenlyst, at “turbulens” er en meget vag formulering, set fra et Europæisk perspektiv - Rusland har jo invaderet Ukraine. Virksomheden sikrer derfor deres fortsatte mulighed for engagement på det Russiske marked.

Spørgsmål: Er der et rigtigt eller forkert, at man som vestlig virksomhed fortsætter sine aktiviteter i Rusland på nuværende tidspunkt?

De fleste virksomheder har naturligvis et latent ønske om at ekspandere deres forretning. I det perspektiv er politisk uro og krig en svær størrelse at navigere i. Pludselig er virkeligheden, virkelig, og virksomhedernes værdier bliver testet om de mest var flotte som payoff-sætninger skrevet på neon i “sans serif”, eller om de rent faktisk styrer virksomheden handlinger - også selvom konsekvensen er en punktering af dele af forretningen.       

Spørgsmål: Hvad risikerer man som dansk virksomhed ved at fortsætte i Rusland?

Den er vel ikke så meget længere end at man med sikkerhed kan vide, at man har været med til at støbe “skatte-kugler”, som bruges mod Ukraine. Og rent kommercielt risikerer man, at forbrugerne lærer historien at kende og boykotter ens produkt. Etisk forbrug er i fremmarch. Vi ønsker ikke bare de rigtige produkter i indkøbsvognen; vi har brug for at kunne se vores forbrug i øjnene - det er trenden!

# Børsen brugte Carsten Herholdt som brandingekspert om Aller Petfood Group og ECCO der begge lukrerer på Rusland.

Børsen bruger Carsten Herholdt som brandingekspert

October 18, 2023
Læs om Carsten Herholdt og The Brand Agency

Tags brandingekspert, branding-ekspert, ecco, Aller Petfood Group, børsen, The Brand Agency, Brandstrateg Carsten Herholdt, Carsten Herholdt
Comment
Bang-og-Olufsen-by-Carsten-Herholdt-and-The-Brand-Agency.jpg

Sådan devaluerer Bang og Olufsen sit brand

September 23, 2018

Kære Bang & Olufsen. Jeg besøgte jeres store butik i Aarhus centrum. Det første der mødte mig var tilbudsskiltet: “spar 100 kr.” Jeg var helt paf! Det er decideret pinligt. I jeres luksuskategori er en sådan salgsstrategi med til at underminere og devaluere jeres brand!  

B&O, I har altid tilhørt en genre af digitale ekstraordinære luksusprodukter. I sælger ikke firkantede højtalere eller fjernsyn. I sælger design, interiør; ja, nærmest kunst proppet med merværdi! Tilfældigvis kommer der så lyd og billeder ud af jeres kunstværker, så de også får en visuel og auditiv brugsværdi. Men det er ikke bare højtalere og fjernsynsapparater, I sælger. I har skabt et unikt univers af merværdi, hvor prisen ikke er summen af komponenterne. I stedet handler det om ting som kultur, identitet, dannelse, god smag, æstetik, minimalisme og meget mere.

Når I så sætter jeres produkter på tilbud, underminerer I ovenstående. Pludselig bliver I placeret i et ”red ocean”, hvor I konkurrerer med almindelige producenter som Phillips, Sony, Samsung, LG og Prosonic mm. Dermed handler det om pris. Og det må det aldrig, aldrig, gøre i jeres niché. Aldrig! Jeres brand og produkter lever ”hinsides” penge. Lad mig fortælle hvorfor: 

Ved at kommunikere tilbud, endda tåkrummende pinelige tilbud på sølle 100 kr., peger I på, at kunden skal beslutte sit køb ud fra helt almindelige kriterier som bl.a.: pris, størrelse, lysstyrke, frekvensområde mm. Og bang - merværdien er i fuld gang med at fordampe. Dermed placerer I jeres luksusbrand i en konkurrencesituation, der imagemæssigt trækker det ned - som hvis Michael Jackson havde sagt ja til at medvirke i X-factor”.

Bang+&+Olufson+og+Carsten+Herholdt+ejer+af+The+Brand+Agency_LQ-1.jpg
Bang+&+Olufson+og+Carsten+Herholdt+ejer+af+The+Brand+Agency_LQ-3.jpg
Bang+&+Olufson+og+Carsten+Herholdt+ejer+af+The+Brand+Agency_LQ-4.jpg
Bang+&+Olufson+og+Carsten+Herholdt+ejer+af+The+Brand+Agency_LQ-5.jpg

Jeg har tidligere været i Milano og Paris for udelukkende at observere hvordan det ikoniske og identitetsskabende luksusbrands, Louis Vuitton, skaber merværdi omkring sit brand. Jeg lagde bl.a. mærke til, at selve betalingssituationen aldrig var synlig i butikken. Hvorfor. Fordi penge blot peger på det fact, at selv Louis Vuittons produkter i sidste ende er et konsum. Pengene afslører, at deres produkter i sidste ende er menneskelige og helt almindelige. Derfor var der heller ikke synlige priser på deres labels. Og derfor var der aldrig en dynge T-shirts i alle størrelser. Der hang én! Og ofte i en montre, så forbrugeren blev distanceret. Distancering er nemlig enormt effektfuld – det at man ikke kan komme helt hen til et produkt, en celebrity eller lign., skaber nemlig myter, drømme og forestillinger. Produktet sublimeres og den brandmæssige og økonomiske værditilskrivning eksploderer. Det er derfor, at ”rekvisitter” som den røde løber, bodyguards, montre, overdrevne priser mm. er strategiske brandingtiltag. Visse high-end luksus brands producere nogle gange produkter, hvor prisen er så gigantisk, at salget er nærmest lig nul. Men målet er ikke at sælge produktet. Målet er at skabe en fortælling, der smitter af på alle de andre produkter. Når I sætter ting på tåkrummende tilbud, så smadrer i fuldstændig den distancering I har opbygget igennem mange år. Merværdien fordamper.

Luksusbrands anvender en marketingsstrategi, som er 180 grader omvendt al almindelig teori og sund fornuft. I skal aldrig konkurrere på pris og tilbud. Jeres produkt er nemlig unikt og transcenderet til noget, der langt overgår de almindelige fjernsyns- & højtalerproducenter. I skal heller ikke føje forbrugerne og lade dem diktere jeres designlinje. I er nemlig et brand med noget på hjerte. Derfor skal I gøre det, I tror på, uanset forbrugerefterspørgslen. Og det gør I! Dem der er enige med jer kan så blive ”disciple”, og dem der ikke er, må så shoppe et andet sted.

Tænk sig. For nogle år siden, fjernede Steve Jobs muligheden for, at afspille Flash på Iphones, da det bl.a. åd for meget batteri. Folk skreg! Pludselig kunne man ikke se vise animationer, videoer mm. Men han gjorde hvad han ville, fordi han fulgte sin overbevisning og viste vejen. Han gik foran i stedet for bagved. Det kræver mod, men det virker hvis man tør.

Jeres DNA og designs er dybt inspirerende og forbilledligt. I har også fordoblet overskuddet. Godt gået! Men hold for alt i verden op med at sætte jeres ekstraordinære og smukke produkter på tilbud med pinlige 100 kr. Det er en direkte hån mod jeres brand og vil på sigt devaluere den ikoniske brandværdi, som I trods alt stadig har.

Det siger kunderne om Carsten Herholdt
Tags Brandstrateg Carsten Herholdt, The Brand Agency, Bang og Olufsen fejler
Comment