Tjek lige bannerteksten: Museums are awesome because everyone shuts the fuck up.
Rent PR- & brandingmæssigt er banneret dybt inspirerende. Det vidner om et museum, som er særdeles bevidst omkring deres udfordringer, produkt, kategoriudfordringer samt den målgruppe, som de ønsker at kommunikere til.
For lad os være ærlige! Navnet "Kvindemuseet" klinger for de fleste af grå montre med lange tætskrevne erindringer forfattet på ældgamle skrivemaskiner fra et fjernt fjernt århundrede. Gangene må lugte fælt af genbrugsbutik, og museet må være proppet med ligegyldige billeder, kuglepenne, sengetøj, garnruller og indtørret leverpostej - right?
Derfor er dette banner også en brand-strategisk genistreg. Teksten lykkes både PR-mæssigt, samtidig med, at banneret i den grad også er med til at re-positionere museet som nutidigt, overraskende og ungdommeligt aktuelt.
Shuts the fuck up skaber "attention", fordi det skriger imod den arkitektoniske kontekst og de mange image-fordomme. Og lad mig slå fast. Attention er ALTID første kommunikative step ift. PR og øget salg. Attention kan simpelthen ikke undervurderes! Grunden er, at vi kun kan købe de produkter, som "popper" op i vores hoveder. Naturligvis! Derfor er beslutningen om at bruge en fluorescerende mintgrøn font-farve også velvalgt, da det tiltrækker øjets opmærksomhed, fordi det kontrasterer den murstensgrå kontekst. Sætningens proklamation Shuts the fuck up gennemhuller dertil de image-fordomme, som museet target market har. Derfor lykkes banneret også ift. en re-positionering, der bryder med de mange image-fordomme; - både fordommene ift. kvindemuseet men også fordommene ift. selve kategorien, museum.
Naturligvis kan budskabet så også provokere dele af museets målgruppe; og måske nærmest hindre salget til disse. Hertil må overvejelsen være, at de positive salgs-konsekvenser langt overstiger disse uønskede sidekonsekvenser. Min erfaring er her, at virksomheder, produkter og brands altid skal være opmærksomme mod, ikke at grow old with the wrong target market. Det er nemlig den visse stille død! Derfor er valget omkring kommunikationsdiskursen også velvalgt.
Så...stærkt arbejde, Kvindemuseet!!! Og husk nu, at kommentarer altid er værdsat, hvis de dufter af brandstrategisk opmærksomhed.