Jeg har lige hørt historien om Mads Christensens "cykelhjelm-fobi" i TV2 News. Well - hvis jeg havde været cykelhjelmproducenten Hövdings reklamebureau, havde jeg udnyttet situationen og designet denne annonce, som jeg så ville fyre af i JP, Pol og på fb. ASAP
Den selvudnævnte feinschmecker, Mads Christensen, blev højaktuel fordi han sagde, at man "ligner en idiot med en cykelhjelm" og derfor aldrig selv villle bruge en. Men det der nok skabte mest røre var, da han sagde, at hans børn selv må bestemme, om de vil bruge cykelhjelm, så snart de er over 8 år.
Historien er siden mandag blevet bragt i bl.a. TV2 News, MetroXpress og kører nu i selvsving.
Agil kontekstbaseret reklame
Da jeg læste historien, tænkte jeg, at det måtte kunne udnyttes via "agil kontekstbaseret reklame".
Konceptet er enkelt. Man identificerer en historie, som har mediernes interesse. Det skal være en historie, der fanger an i ens egen målgruppe. Denne kontekst udnytter man så ved at snylte på historien. Det gør man ved at designe en reklame, som spiller bold op ad historien på en intelligent måde, som vækker målgruppen interesse, og som har en høj "attention" fordi reklamen er relevant ind i historien.
Jeg tænke, at det måtte være et perfekt afsæt for en producent af cykelhjelme. Og her kom jeg så i tanke om Hövding, der er et Svensk brand. De har opfundet en cykelhjelm, der virker ligesom en airbag. Den er placeret på halsen i form af en krave. Og ved hjælpe af bl.a. accelerometer og gyroskop, kan kraven yderst præcist registrere, når en ulykke er ved at ske, hvorefter airbaggen affyres og hele hovedet indkapsles i en luftboble, som er ca. 3 gange så meget stødabsoberende, som en almindelig cykelhjelm.
Hövding cykelhjelmen er positioneret som "fashion". Den taler så at sige direkte til Mads Christensen. Jeg så derefter nogle lækre fashionbilleder fra brandet og tænkte, at det kunne være sjovt hvis den selvudnævnte modeekspert blev dømt ude af den selvsamme produktkategori, som han kritiserede - og endda udkonkurreret i hans eget spil. Derfor fandt jeg på ideen med "Mads Christensen, you are so last year".
Reklamen ville tale direkte til det publikum som feinschmeckeren, Mads Christensen, har. Dette annonceeksempel ville jeg derfor fyre af i Jyllandsposten og Politikken som helsides annoncer. Da cykelhjelmen koster over 2000 kr. vurderer jeg pr. mavefornemmelse, at Hövding taler til en målgruppe, som værdisætter fashion og derfor er parat til at købe et premium produkt; ligesom Mads Christensens målgruppe.