En tendens: Bureauer udlægger mange facebook-views som kampagnesucces. Det er misvisende. Succes skabes i stedt via disse 2 tricks.
På facebook tæller et view, hvis du har set blot 0 - 3 sek af en video. Og da videoer autoplayes i nyhedsstrømmen, når man scroller ned over siden, er antal views derfor ikke nødvendigvis et tal for succes. Det er selvfølgelig fristende at udlægge det sådan, men det kan lige så god være et udtryk for: "hvad er det" + "kedeligt" + "klik videre" = 2 sek = ingen effekt.
Så hvis dit reklamebureau udlægger en kampagnesucces som antal views så spørg ind. Et interessant spørgsmål kunne fx være: "Hvor mange har set mere en 90 % af videoen? Det kan facebook nemlig også godt fortælle.
Byron Sharp, der er Professor of Marketing Science ved University of South Australia, refererer i denne kontekst til en meget stor undersøgelse fra Australien der viser, at kun 16% af TV-seerne kan huske en aktuel TV-reklame, som telefonisk bliver genfortalt for vedkommende. Og et stor antal af de der rent faktisk kan huske reklamen, vil ikke være i stand til at koble reklamen til det rette brand.
Kan man hverken huske reklamen eller brandet reklamen er koblet til, er effekten effektløs; eller i al fald yderst begrænset. Det er logisk. Men hvad er løsningen da?
Trick 1
Min er faring er, at en reklame først for alvor lykkes i ovenstående succeskriterier, hvis reklamen integreres meningsfuldt i den kontekst den kommunikerer i. Der er fx stor forskel på en passiv "product placement", som en pose chips på bordet i en TV-serie, og så en pose chips, der direkte og meningsfuldt er skrevet ind i fortællingen. Det kunne fx. være en scene som denne:
Person 1: "...hey dude....Kims er godt nok top-nærrige med hvidløgen, hva?!. Person 2: Det er fordi du spiser dem forkert. "Smask/bang" (posen springes af person 2 imellem hænderne og indholdet klaskes ud på person 1).
Denne integration er pludselig meningsgivende i konteksten og derfor langt nemmere at huske!
Trick 2
Trick nr 2 er, at reklamen skal skabe en mental proces i hjernen. Bare et eller andet som gør, at man stopper op og undrer sig, reflekterer eller tænker WTF. Jeg så engang en abribus-reklame (de der store reklamer i busskure) for Kodimagnyl hovedpinepiller. Man så et ansigt hvor panden var krøllet helt ned i øjnene. Jeg reflekterede straks at, at plakaten var faldet ned, og at det var sjovt og pudsigt. Det plejer de jo aldrig at gøre....indtil jeg så så, at det var hele ideen. Man kunne dels fornemme smerten og dermed "reason to buy", og dels huske reklamen, fordi den skabte en mental reflektion. Simpelt og godt tænkt.
Et andet godt eksempel er denne PR-happening. En korsmark med 16000 kors blev placeret ud til E45 som en kæmpe militærkirkegård. Medierne begyndte ligefrem at tale om trafiksikkerhed, fordi PR-happeningen åbenbart skabte så meget "mental bearbejdning", at den stjal evnen til at køre bil (eller også var budskabet politisk ukorrekt). Eneste "call to action" var et banner, der var placeret midt på marken. Her stod der: "16000.dk". Ja, og hvorfor? Well - I tell you! Der var mange besøgende på den hjemmeside. Og hvorfor?
Er du nysgerrig så bevis min pointe ved at klikke dig videre...: