Her er mine fulde svar på journalistens spørgsmål
- Der er jo opbygget en ret særlig og positiv fortælling om Nadia Nadim. Hun har superkræfter med bolden, og dufter lidt af "det flyvende tæppe”. Og vi elsker det. Hun har tilført kvindefodbold eventyr og magi. For hun er ikke bare dygtig - hun er spændende og hele hendes “appearance" sælger billetter. Det er jo alt det her, som står i spil, når hun involverer sig med et land som Qatar, som har været kritiseret for korruption og udnyttelse af migrantarbejdere. Hendes image udfordres og sagen kan ende med at påvirke hende negativt.
- Åbenhed afmystificerer og fastholder forbindelsen til hendes fans, så det er ret uheldigt, når hun ikke ønsker at udtale sig om sagen. Men vi glemmer nok, at hun sandsynligvis hverken kan eller må sige noget, da hun sandsynligvist er bundet på hænder og fødder i en NDA (Non-disclosure Agreement). Og jeg vil gætte på, at det er gigantisk meget sværere at drible med denne bold end UEFAs. Yes, så det er en sag der kan backfire, og give hende en moralsk lussing.
- Folkestemningen er jo meget kritisk i forhold til det der foregår i Qatar, og med god grund. Dermed kan jeg konstatere, at hun har placeret sig selv i en meget vanskelig situation.
- Qatar har jo brug for en reklamesøjle, der bærer målgruppens tillid. Det skal være en person, der kan bygge bro mellem kulturer og lande. Nadia Nadim er perfekt i den audition. Så jeg forstår 100% deres valg af Nadim til det formål. Til gengæld er vi danskere enormt kritiske, og vi gennemskuer ret nemt denne klassiske PR-strategi.