True story! Northside bliver både 100% økologisk og 100% plantebaseret fra 2022. DR P1 morgen ringede og interviewede mig om de brandmæssige perspektiver.
BT interviewede mig om Bitz vs Würtz, PR-shitstormen
»Jeg noterer mig, at han har valgt at lukke ned for kommentarer på sine sociale medier, og lige præcis i en shitstorm er det sjældent godt at lukke fuldstændig ned.«
Sådan udtalte jeg bl.a. til journalisten fra BT, da han ringede for at få min vurdering som brandingekspert af de brandingmæssige udfordringer for Kasper Würtz - og særligt Christian Bitz, som jo har været udsat for en regulær shitstorm, efter at landsretten har vurderet, at han krænker Kasper Würtzs ophavsret på dele af hans keramik.
Klik på billedet og læs alle mine øvrige kommentarer om shitstormen til BT-journalisten.
Derfor kaldte jeg kjolen en PR-“genistreg” til TV2-journalisten
Klik på billedet herover og læs artiklen fra TV2, eller læs mine øvrige kommentarer herunder:
The MET er et overdådighedshorn af en galla, som afholdes i New York’s Metropolitan Museum of Art. Derfor er det også klart, at det giver genlyd, når en politiker som Alexandria Ocasio-Cortez dukker op til en sådant arrangement iført en gallakjole påtrykt budskabet ”Tax the rich”. Ja, det er en iscenesættelse som en moderne Robinhood, som jeg sagde til journalisten til TV2.
Men det er mere end det – det er en tendens og en udvikling i måden vi kommunikerer på, som vi vil se meget mere til i de kommende år.
Udfordringen er, at Politikere er underlagt de samme spilleregler, som de brands, jeg selv hjælper til hverdag. Første udfordring er overhovedet at komme i betragtning. I en social og digital kommunikationskultur har pressemeddelelsen udspillet sin rolle. Politikerne kan ikke længere regne med, at denne kommunikationstype bliver set, hørt og forstået af deres vælgere.
Konsekvensen er, at kommunikationsformer, som før alene hørte hjemme i mere aktivistiske miljøer, som fx Greenpeace eller Amnesti International, migrerer ind i en lang række af andre typer af miljøer. Politik er stadigvæk omgivet af en sfære af noget højtideligt, formelt, grundigt og substantielt. I lyset af dette fundament, er det derfor også virkningsfuldt når en politiker pludselig bryder spillereglerne, og bruger sin krop og kjole, som et moderne Tweet.
Nøglen bag effekten kan beskrives igennem begrebet ”Linking Value”:
”Postmodern seek product and services less for their use value than for their linking value (Cova 1996:20)
Alexandria Ocasio-Cortez faciliterer en historie. Hun skaber noget at tale om og fodrer SoMe-algoritmerne med en historie, som spiller på mediernes egen banehalvdel. I bedste fald er konsekvensen, at hun kommer til at styre morgendagens agenda. Hun server og bestemmer emnet. Og da hun er afsenderen, har hun på forhånd gode kort på hånden og vil blive associeret som en moderne Robin Hood.
Imidlertid er der en faldgruppe. Ja, hun kaprede overskrifterne. Men hvad er det, der debatteres. Er det det amerikanske skattesystem eller hendes kjole og dermed selve formen. Og her er udfordringen, som vi kan lære noget af. For ja, det er vigtigt at blive set – ellers kommer man ikke i betragtning. Men man skal også blive forstået uden at den moderne pressemeddelelse ”back firer”.
Hvis vi drejer perspektivet til en dansk kontekst, er det er ikke lang tid side, at Nicklas Bendtner flashede sine boxershorts med teksten ”Paddy Power”. Det udløste spillerkarantæne og en bøde på 735.000 kr. Kommunikationsstrategien trækker paralleller. Men indenfor politik er dette fænomen forholdsvist nyt. Man ville aldrig kunne forestille sig en ældre politiker som Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti, anvende disse PR-strategier. Til gengæld har vi set flere eksempler, hvor Pernille Vermund fra Nye Borgerlige, netop har udnyttet effekten i en taktik, der baserer sig på ”linking value”.
Medvirkede som brandingekspert for TV2
TV2 ringede i dag. Perfekt timing.
Jeg har i mange år gået og funderet over kongehuse som brands. For mig at se, kan en stor del af deres “mystik” nemlig forklares igennem Walter Benjamins aurabegreb. Det var derfor god timing, at TV2 spurgte ind til disse dynamikker i forbindelse med det aktuelle interview med Oprah Winfrey.
Der udspiller sig et voldsomt opgør i det britiske kongehus. Fra et brandingperspektiv er det interessante, at Harry og Megan sprænger “auraen” med det stærkeste våben til denne mission - gennemsigtighed!
Aura er afhængig af ingridiencer som “distance”, for at kunne opretholde magien. Det bliver derfor spændende at følge kongehusets modsvar og den “forhandling” af parrets fortælling, som vi er vidne til. Harry og Megan har indstillet sigtekornet til “sympati” for deres situation. Det virker til at lykkes i skrivende stund. Dog skal vi ikke undervurdere kongehusets resonans i det britiske folk.
Men hvor meget vi end gerne ville, får vi aldrig sandheden at kende. I stedet er vi vidne til, at PR i denne skala er en “forhandling” af virkeligheden, en narration som kan redigeres, diskuteres og gensidigt erobres af de medvirkende parter.
Klik på billedet og læs artiklen
Oversæt din virksomhed til et brand
Jeg har grundlagt The Brand Agency for at hjælpe små- & mellemstore virksomheder og organisationer med at indfri deres potentiale. Det gør jeg ved at ”oversætte” virksomhedernes DNA til visuelle kommunikationsløsninger i relation til PR, branding og kommunikation.
Jeg oplever, at mange organisationer og mellemstore virksomheder har baseret deres kommunikation på mere eller mindre tilfældige løsninger. Pludselig kommer der skub i salget, ambitionerne eller udfordringerne, og de eksisterende ”hovsa - løsninger” er ikke længere tilstrækkelige. Her har The Brand Agency sin berettigelse.
Mit arbejde starter typisk med at ”oversætte” virksomheden fra sit nutidsscenarie til et stærkt brand, der er gearet til markedssituationen. Det gør jeg bl.a. ved at identificere kerneværdier, identitet og DNA hvorefter disse ”oversættes” til konkrete strategiske visuelle koncepter som kampagner, storyboards og videoproduktioner mm. Alle disse ideer er forankret i virksomhedens DNA og den brandstrategiske konkurrencesituation.
Når ideerne er udviklet følger jeg dem derefter til dørs. Her differentierer jeg mig. Parallelt med arbejdet som brandingstrateg, har jeg nemlig også ”hands on” med mange af de kreative discipliner. Jeg har fx selv optaget, klippet og colorgradet både små og stor reklamefilm til både SoMe, biograf og TV for store virksomheder og organisationer.
Berettigelsen er imidlertid den lange række af kampagner, som gentagne gange har sparket døren ind til store målgrupper og skabt mio. af views og omtale i både små og store nationale kampagner. Samtidig er berettigelsen tårnhøj kreativitet i kombination med et unikt netværk, hvor "den gode ide" altid betragtes som den hellige gral.
Hvis du ikke er på jagt efter ”copy paste” men stærke kommunikationsløsninger, der tager afsæt i din virksomhed og potentiale, vil vi være et godt match.
Efterskoler har brug for Covid19-optimererede PR-metoder
Covid19 hindrer mange af de nuværende PR-metoder, som efterskolerne og de mellemstore virksomheder har i deres arsenal. Her er det ekstremt vigtigt, at PR-tiltagene ikke standses eller sættes på stand-by. Arsenalet skal istedet udskiftes, justeres og optimeres til Covid-19. Nedenstående video er et lille eksempel på dette - en lille brik i en større strategi. Bliv inspireret af de strategiske overvejelser videoen nederst.
Foto: Carsten Herholdt / Rapper på Høng Efterskole: Max Buchard-Johansen
Du skal fastholde den høje konverteringsprocent trods Corona
Hvis du driver en efterskole er der stor sandsynlighed for, at konverteringsprocenten højnes markant, efter en fysisk fremvisning på skolen. Det skyldes et kendt princip i marketing, som måske bedst beskrives med IKEA. Her ser man nemlig ikke bare møbler på hylderne. Man ser komplette iscenesættelser af rum. Det betyder, at forbrugerne nemt kan drømme og forestille sig produkterne i deres eget hjem. Butikken har lavet koblingen - derfor sker købet nemmere. Du ser det mange steder - tænk på menukortet. Er du afsted med dine børn, havner valget let på en af de 3 børnemenuer, når din lille prinsesse skal have mad. Forretningen har lavet koblingen - derfor er det ekstremt nemt. Det samme sker på en rundvisning på efterskolerne. Eleven skaber billeder i hjernen - og når eleven pludselig forestiller sig, at være en del af fællesskabet, er købet reelt sket. Derfor højnes konverteringsprocenten også under rundvisninger. Og derfor er Covid19-restriktioner det rene gift for salget af “billetter” til næste skoleår, når PR-successer som “Efterskolernes Dag” pludselig ikke må inkludere det fysiske besøg på skolen.
Covid19 har gjort sit indtog. Så hvad gør man, når man ikke må vise skolen frem?
Forstanderen fra Høng Efterskole forudså hurtigt denne problemstilling. Derfor havde han brug for hjælp! Skolen må nemlig ikke længere fremvise deres elevfløj (opdateret okt. 2020) pga. Covid19. Jeg skulle derfor udtænkte en ny plan, så værelserne alligevel kunne blive fremvist. Målet var i første omgang efterskolernes dag samt ved personlige rundvisninger på skolen. Naturligvis ønskede forstanderen også at videoen skulle vises på SoMe.
En klassisk “kedelig” video-fremvisning, kan måske fungere til efterskolernes dag. Her er de besøgende “bænket” og motiveret. Men skal videoen også fungere på SoMe, skal den enten versioneres eller designes alternativt - jeg gjorde det sidste, så vi slog 2 fluer med et smæk. Videoen kan nu bruges til rundvisninger på skolen samt på SoMe.
Min inspiration til dig er ordet, “stolthed”
Min opskrift var i denne omgang at finde frem til noget “stolthed” på skolen. Elever deler det, de er stolte af - det fungerer simpelthen bedre viralt! Her faldt jeg over eleven, Max, der kunne rappe. Og sørme om der ikke også var en 3 gange Danmarksmester som DJ, Anders Hahn Dinesen. Jeg satte dem sammen og bad Max skrive en tekst, hvor elevværelsernes forskellighed skulle stå som et symbol for den forskellighed og rummelighed, der er på skolen. Igennem videoen kommer Max så forbi en række forskellige værelser - ikke for mange og ikke for få. Målet er ikke at lave en komplet fremvisning. Seerne vil derfor stå tilbage uforløst, hvis målet alene er at se alle kroge af alle værelser. Men dette er ikke mit mål - jeg ønsker at indfange følelsen på værelserne. Salget hos IKEA skyldes den følelse, deres udstillinger genererer hos målgruppen. Vi responderer som forbrugere på de følelser, vores hjerner genererer. Kommende elever køber ikke ind i stole, krydsfiner, skriveborde og gardiner. De køber ind i følelsen. Og kan de mærke den, er de solgt! Dertil er målet stadig, at dem på SoMe booker en rundvisning og bliver ramt af individuelle rundvisninger på skolen. Det er nemlig stadig tilladt - bare ikke i elevværelserne og andre steder (okt. 2020)).
I dette konkrete tilfælde var løsningen denne video. Men udgangspunktet er forskellig hos de enkelte efterskoler og virksomheder. Kommunikation skal derfor skræddersys til ens unikke behov. Og vigtigst er det, at vi ikke sætter kommunikationen på vågeblus - din målgruppe kan ikke købe dine produkter, hvis ikke den kender dem. Derfor skal du blive set - igen og igen…
Skal jeg hjælpe med dit næste step?
Jeg, Carsten Herholdt, driver dette reklamebureau, The Brand Agency, i Aarhus, og er specialiseret i Branding, PR og markedsførring. Jeg faciliterer bl.a. processer for efterskoler og mellemstore virksomheder, der har til hensigt at optimere deres brand. Mange oplever, at de er vækstet over tid igennem knopskydninger og “tilfældige” omstændigheder. Mange oplever her et behov for, at få deres skole, virksomhed eller produkt “oversat” til en ny opdateret kommunikationsstrategi, som flugter med virksomhedens identitet, markedet og stærk brandforankret PR. Kan du genkende dette, er det en mulighed, at lade mig hjælpe dig med hele processen. Det kan selvfølgelig også være, at du mere specifikt har behov for billeder eller video, som jeg har stor erfaring med i all målestokke - uanset om det er til lokalt eller til en national kampagne målrettet TV, biograf, facebook, youtube, web og grafisk materiale.
Carsten Herholdt medvirkede i TV Avisen og P4 Nyhederne som branding-ekspert i deres direkte live-udsendelser
Fre. d. 10 juli 2020 medvirkede jeg som brandingekspert i både DR TV-Avisen, P4 Nyhederne Storkøbenhavn og P4 Morgen Østjylland. Alle udsendelserne var live og handlede om årets aflyste festivaller.
Flere af festivalerne har stablet små alternative ideer på banen. Men er det en god ide, og hvordan påvirker det deres brand? Det var nogle af de spørgsmål, jeg blev stillet.
Hør og se alle udsendelserne herunder:
Brandingekspert, Carsten Herholdt, der driver The Brand Agency i Aarhus, medvirkede i TV Avisen d. 10. juni kl 08.43 i et indslag omkring årets festivaller, der har lavet nye tiltag, da de ikke kan afholde den traditionelle festival. Hvad betyder det for deres brand og er det en god ide, lød nogle af spørgsmålene.
Radio: P4 Morgen Østjylland
Der kan gå få sek. inden afspilningen afspilles, når du har klikket..
Mine udtalelser starter ca. 40 sek. inde i indslaget.
Radio: P4 Nyhederne live Storkøbenhavn
Der kan gå få sek. inden afspilningen afspilles, når du har klikket..
Lidt hurtige billeder…
Nyhederne på dr.dk bragte denne artikel, hvor de havde interviewet mig om de aflyste musik festivaler.
Klik på billedet og gå til artiklen…
Aflyste musikfestivaler laver radio og intimkoncerter_Branding ekspert_ Carsten Herholdt _The Brand Agency.jpg
Udtalelserne fra artiklen kan læses løsrevet her:
Bliver i folks bevidsthed
Det er en god idé, at festivalerne holder sig aktuelle, fortæller branding-ekspert Carsten Herholdt, der ejer The Brand Agency.
- De har kun ting at vinde ved det her. De bliver i folks bevidsthed og får PR, som de kan bruge, når næste års festival skal promoveres, siger han.
- Vi skal huske på, at den årscyklus, hvor en stor oplevelse leder til et nyt salg, er blevet fuldstændigt smadret. Festivalpublikummer er generelt relativt loyale og gentager gerne deres billetkøb til næste års festival – baseret på indeværende års store oplevelse.
Mulighed for at skille sig ud
Dog skal festivalarrangørerne ikke være for nervøse, hvis deres tiltag flopper, eller hvis man slet ikke har fundet på noget, mener Carsten Herholdt.
- Jeg tror ikke, at der vil være nogen negativ konsekvens. Jeg tror, at der er en chance for at shine og skille sig positivt ud og virkelig vise, at man har fundet på en god idé. Men hvis man ikke gør noget, så har corona sat parentes om en lang række ting i år. Derfor bliver de også tilgivet af forbrugerne, vurderer han.
Hjulmands kommentar er ikke kun kontroversiel - den er stærk!
Danske Spil er blandt fodboldlandsholdets sponsorer, men står det til den nye landstræner Kasper Hjulmand, skal spilreklamer forbydes. Det siger han i et interview med Radio4 i sportsprogrammet "Fremkaldt". Det fik Ritzau til at kontakte mig for en vurdering af de PR- & marketingsmæssige implikationer .
Klik på billedet læs artiklen:
Bonusmateriale
Susan Fournier har forsket i sammenhængene imellem brands og forbrugere. Hun siger klokkeklart, at mennesker vælger livet, ikke brands! Brands skal tjene et aspekt i livet, og kan ikke være et mål i sig selv.
Jeg nævner det, fordi uanset om brandet er et "nationalt klenodie", som landsholdet, eller en simpel aftershave, så skal de tjene vores liv. Med det afsæt, lyder min analyse og opbakning til BT i dag om Hjulmand at:
"Det er kontroversielt, men hvis man stopper op, kan man også tænke, om det i virkeligheden ikke er forbilledligt med en landstræner, der er dedikeret sporten så meget, så han nægter at lade den blive inficeret med spil og betting, som har vist sig at kunne ødelægge mennesker.«
»Så hvis jeg tænker branding, reklame og pr, så tænker jeg, at her har vi en landstræner, der har noget på hjerte.«
»Men det er klart, at Danske Spil bliver udfordret her, da det er deres kerneprodukt, og det kan de ikke lave om på,« siger Herholdt."
En landstræner som gør op med konventionerne, fordi han fokuserer på “livet”, som Fournier kalder det, bliver positiv interessant at følge. Eller lad mig citere en af verden fremmeste eksperter på branding og innovation:
“The Genesis of cool is to lead culture, if you have to hunt it, you´re not cool.” Douglas D. Holt.
Erhvervsuddannelsernes største brandingproblem
Hvad er erhvervsuddannelsernes største brandingproblem, og hvad gør vi ved det?
Det spørgsmål fik jeg stillet af Vitus Robak. Han er vært på Radio Loud, der er hele Danmarks nye tale - og kulturradio - målrettet unge. Indslaget blev bragt man. d. 18 maj. kl. 12.00 - 13.00
Klik herunder og hør mit svar:
Svaret kommer efter ca. 30 sek. intro.
Vitus Robak er vært på radio LOUD og havde inviteret Anders Frost i studiet. Han er erhvervsuddannelsesordfører for erhvervsskolernes elevorganisation.
Snakken handlede meget om hvordan erhvervsskolerne klarer sig ift. de gymnasielle uddannelser. I den forbindelse, ønskede Vitus at betragte Erhvervsskolerne som et brand. Vitus ringede derfor til mig for at lave ovenstående båndede interview.
Jeg bringes ca. 30 min inde i interviewet imellem Vitus og Anders. Ønsker du at høre denne indledning henviser jeg til programmet, som du finder direkte hos Radio LOUD.
Nyt parti - autentisk eller uprofessionel?
Hvad tænker du om det her?
En af mine udtalelser til bt i denne artikel er, at vi danskere er ved at brække os over iscenesat, korrekt, karrierepolitik. Og i det lys kan det være en fordel, at det nye parti Fremad, vælger at lancere sig selv igennem deres lidt "småkiksede" webdesign. Det tror jeg, at mange vil være enige i, at det er.
Klik og læs artiklen hos bt her:
Jeg tror på, at noget ufærdigt eller "grimt" nogle gange er kommunikativt stærkere end det umiddelbart "smukke". Det kan nemlig skabe en følelse af noget ægte - passion, hjerteblod, græsrod! Derfor appellerer det stærkere til os vælgere eller forbrugere.
Det uperfekte og “grimme” taler endda særlig stærkt, når det ses sammen med det "perfekte". Her udstiller det nemlig (nogle gange) det "overfladiske" i det perfekte; og peger derved på sig selv som det autentiske, ærlige, troværdige og dermed vedkommende.
I det lys kan Fremads web medvirke til at positionere Simon Emil og Christina Egelund som et positivt modstykke til de andre "smukke" og velpolerede partier, der med dyre professionelle kommunikationsløsninger blot manifesterer, at autenticiteten og nærværet måske er røget sig en tur. Partiet Fremad bliver derved "ægte og vedkommende" i blå blok.
Well - det her holder i teorien. Og jeg har tit anvendt det i praksis. Men lige her har jeg en følelse af, at det er gået alt for stærkt for Simon Emil og Christina Egelund. Og med det referer jeg udelukkende til deres web. Kommunikationen i øvrigt har bt ikke bedt mig forholde mig til.
Jeg tror ikke engang, at man skal lægge noget særligt i deres valg af font og farver. Det hele er sket meget hurtigt. Logofonten giver alt andet end en følelse af en nem og ubesværet liberal frihed, da den er baseret på en kryptisk serif font, der ikke peger fremad men snarere tilbage i tiden. Og så undrer det mig, at vælge et navn, der så tydeligt associerer med Fremskridtspartiet. Den konnotation opstår udelukkende pga. valg af partinavn. Billedet på landingpagen tilpasser sig ikke ens skærmstørrelse. På min 27” Imac, kunne jeg ikke se ansigterne og indlæste siden flere gange, inden jeg forstod, at det var en ret kikset fejl. Farveforløb, logofont anvendt som tekstfont på deres portrætter, sammenknytning af foto og grafiske elementer….der er mange ting, at nævne. Men….
Hvad tænker du
Tilbage til dig. Vi oplever ting forskelligt. Hvordan oplever du det nye parties hjemmeside: Er den autentisk og vedkommende, uprofessionel eller er alle disse refleksioner om noget så snævert som deres web fuldstændig ligegyldig?
Dit SEO-bureau har brug for dit brand!
Dette er et gæsteblogindlæg fra SEO-konsulenten, Mark A.C. Andersen, som jeg har lært at kende gennem et lokalt erhvervsnetværk. Siden har vi hjulpet hinanden med forskellige ting, og vi spørger hinanden til råds angående SEO, branding, design og meget mere.
Mark er bl.a. ansvarlig for søgemaskineoptimering (SEO) hos Cosina, og i den forbindelse har han erfaret hvordan SEO og branding hænger sammen.
SEO-konsulenten, Mark A.C. Andersen, Foto: Carsten Herholdt
Er branding et fy-ord?
Mange SEO eksperter ser ”branding” som et fy-ord.
Branding er nemlig uhåndgribeligt, det er umuligt at måle værdien af, og så kræver det kreativitet og en del ressourcer.
Men branding er ved at få et comeback efter et årti, hvor vi mest har snakket om cost per click, ROAS, performance marketing og content marketing.
Det skyldes delvist at man ikke længere høster frugten som first mover inden for performance marketing disciplinerne. Selv små virksomheder er kommet med på vognen når vi snakker PPC, retargeting, SEO og content marketing. Konkurrencen om synlighed er altså spidset til på Google, Facebook og andre hjemmesider, og det gør det meget dyrere end tidligere.
Derudover, skyldes det også den måde Google er begyndt at ranke hjemmesider på. Brandet har nemlig stor indflydelse på hjemmesidens placeringer i Google, og det gælder både personlige brands og virksomheders brand.
Branding som ranking factor
For at forstå sammenhængen mellem branding og SEO, skal man vide lidt om hvordan Google bedømmer en websides kvalitet og relevans i forhold til andre.
Der findes en række forskellige ranking factors som er påvirket af brandet, og dermed kan et forbedret brand resultere i højere Google-placeringer. Lad os kigge på de tre vigtigste her.
Links fra andre hjemmesider
Links har altid været den vigtigste ranking factor, i hvert fald når man vil gøre en forskel på et konkurrencepræget søgeord. Og links, i hvert fald de gode af dem, er i høj grad et resultat af brandet.
Brands der er kendt i befolkningen har nemmere ved at få sine historier ud i medierne og dermed få værdifulde links og mentions. Her kan jeg nævne store folkekære brands som Vestas, Carlsberg og Lego. Men også mindre brands der har noget kant kan komme ud i medierne. For eksempel har Sinful gjort en aktiv indsats for bryde igennem i en tabubelagt branche og serieiværksætteren Martin Thorborgs personlige brand har været med til at skabe en masse omtale af bl.a. Dinero.
Hvis du jævnligt kommer ud i store nationale medier, vil du få et stort ranking-boost på Google, som dine konkurrenter med mindre kendte brands ikke gør.
Click-through-rate (klikrate)
Også kendt under forkortelsen CTR er klikraten en vigtig ranking factor på Google. Jo flere der klikker på dine søgeresultater i stedet for dine konkurrenters, jo mere relevant er din hjemmeside i Googles øjne, og derfor er det i Googles interesse at forbedre dine placeringer.
Alt andet lige, hvis Google for eksempel kan se, at 30% af alle søgninger på søgeord x resulterer i et klik på det øverste resultat, og at 35% resulterer i klik på dit søgeresultat som er nummer to på listen, vil Google naturligvis flytte din hjemmeside op som nummer ét i stedet for konkurrenten.
Klikraten er noget som du har stor mulighed for at påvirke, fordi du, til en hvis grad, kan bestemme hvad der skal stå i overskriften og beskrivelsen på dit søgeresultat. Og det er her dit brand spiller ind.
Som et kendt brand, vil du nemlig have en fordel frem for dine mindre kendte konkurrenter. Hvis du for eksempel søger efter best lasagna recipe, så ville du sikkert hellere klikke på det søgeresultat der har Jamie Oliver som afsender end det søgeresultat der kommer fra en ukendt bloggers hjemmeside.
Derfor skal du bruge dit brand aktivt i overskriften (title tag) og beskrivelsen (meta description) på dine landingssider, i hvert fald hvis du har det bedste brand inden for kategorien.
Brand-søgninger
Antallet af brandede søgninger er også med til at fortælle Google hvor populær du er i forhold til dine konkurrenter.
Hvis du for eksempel har en online lampebutik der hedder brightlight.dk, og 1000 personer googler brightlight.dk lamper hver måned, så vil Google vide at du er et kendt brand inden for kategorien lamper.
Hvis der så kun er 500 der søger efter dine konkurrenters brands + søgeordet lamper, vil du have meget bedre mulighed for at ligge #1 på søgeordet lamper.
Netop derfor kan man få stor SEO-værdi ud af en TV-kampagne og andre offline annoncer.
Boost dit brand og få bedre placeringer
Som du nok kan se, er der mange gode grunde til at arbejde på dit brand. Jo mere kendt det er, jo flere vil linke til din hjemmeside, omtale den, klikke ind til den og ikke mindst søge efter den på Google – alle vigtige faktorer for din synlighed. Derfor er dit SEO-bureau meget afhængig af dit brand.
Venligst, Mark A.C. Andersen
Tak Mark, for relevante pointer omkring SEO!
Jeg er i øvrigt sikker på, at Mark gerne vil hjælpe dig med SEO. Er du interesseret er hans mail: mark.andersen@macating.dk
Se også gerne mere på cosina.dk, som Mark er en del af.
Carsten Herholdt i TV2 Nyhederne som Branding Ekspert vedr. Niklas Bendtner
Nyheden om at Danmarks “fodbold-celebrity stjerne” NR 1, nu er skiftet til F.C.København har givet genlyd i medierne. I den forbindelse kontaktede både Tipsbladet og TV2 Nyhederne mig for at få en vurdering af de brandingmæssige implikationer. Både TV2 Nyhederne og Tipsbladet var klar over, at jeg ikke har beskæftiget mig med sport og viden derom. Men deres ærinde var et andet. TV2 kl. 19.00 Nyhederne ville anlægge et blik på Niklas Bendtner, som et brand. Og så var jeg pludselig på hjemmebane. Se indslaget herunder:
Brandingekspert Carsten Herholdt fra The Brand Agency deltog i TV2 Nyhederne 19.00 d. 4. sept. 2019 vedr. Niklas Bendtner, der er blevet rekkruteret til F.C. København.
Journalisten og tilrettelæggeren på TV2 Nyhederne havde en række spørgsmål. De gik meget grundigt til værks selvom selve indslaget med mig kun varede 15-20 sek. Er du derfor interesseret i flere af mine svar, kan du læse mine noter som forberedelse herunder:
Nicklas Bendtner er – udover sine fodboldkvaliteter – især kendt for sit blakkede ry. Hvad betyder det PR-mæssigt?
Det er faktisk det, der ER, PR-effekten. I den her reklamemæssige ”spam-kultur” vi lever i, er det kun det, der er relevant, eller det som skiller sig voldsom ud, der kaprer vores interesse. Bendtner skiller sig ud. Og her tjener alle sagerne et stærkt afsæt for PR. Alle reklamer som vi husker, er kendetegnet ved en ting - ”mental processing”. De får hjernen til “rotere”, fordi vi undres, standser op eller tænker ”what the fuck”. Kommunikation kan aldrig føre til at salg med mindre det starter med et attention. Det Attention er Bendtner en garanti for pga. det brand, har bygget op omkring hans navn.
Hvordan kan et blakket ry være en kæmpestor fordel?
Det moderne menneske er blevet indrammet i et ”gigantisk excel ark” fyldt med arbejde, indkøb og tøjvask. Celebrities og kendte bliver her den moderne hofnar, der underholder os.
Du kan se en serie, gå til en koncert eller blive underholdt, da Bendtners skulle betale 735.000 kr. for at flashe sine boxershorts som et PR-stunt. Opskriften på underholdningen indeholder de samme ingredienser.
Er Nicklas Bendtner stadig et godt brand?
Han er Gladiatoren i arenaen der kaprer publikums øjne med underholdning i verdensklasse. Og det spil mestrer Bendtner eksemplarisk set med PR-briller. Bendtner er et stærkt brand. Om det er godt afhænger af, hvad man vil opnå. Hvis det handler om synlighed er han et godt brand. Handler det om respekt og sunde værdier, er han måske et mindre godt brand.
Tipsbladet
Ligesom TV2 Nyhederne spurgte Tipsbladet mig om en vurdering af de PR-mæssige, og branding-mæssige, konsekvenser af Niklas Bendtners skifte til F.C. København. Du kan læse hele mit svar ved at klikke på billedet nedenfor.
En del af mit svar til journalisten lød:
“Bendtners lidt blakkede ry er en kæmpe, gigantisk fordel rent PR-mæssigt. Det er tæt på genialt, vil jeg sige. Han har what the fuck-effekten. Han er i stand til at skabe det, man i min branche omtaler som ”mental processing”. Husker man reklamer, er det, fordi de fik hjernen til at rotere. Nicklas Bendtner har lige præcis have den indvirkning.
Han vil helt sikkert kunne skabe en øget interesse til danske fodbold i form af et ”attention” - men ikke nødvendigvis i form af ”likeability”. Han bliver ugens underholdning. Han er Gladiatoren i arenaen, der kaprer publikums øjne med underholdning i verdensklasse. Bendtner spiller dette spil eksemplarisk set med PR-briller. Om han også er en god fodboldspiller, ved jeg ikke. Det må andre afgøre, siger Carsten Herholdt.”
JYSK er med i Miley Cyrus' nye musikvideo
Miley Cyrus har lavet en ny musikvideo til hendes sang, 'Nothing Breaks Like a Heart'. Ca. 2 min. og 54 sek. inde i sangen ses JYSK’ logo. Det interessante er, at videoen er renset for logoer og at videoen generelt er nedsattureret - på nær dette logo. BT bad mig give en vurdering af situationen set med reklame- & brandstrategiske øjne.
Herunder kan du læse artiklen, se musikvideoen og til slut kan du læse alle de kommentarer, jeg gav journalisten. Jeg kunne skrive meget mere, men han havde kun brug for et par få kommentarer.
HELE mit svar til journalisten
Der er tale om stort held. Intet andet.
Miley Cyrus er et gigantisk identitetsbrand. Musikvideoen er spækket med stærke seksuelle og nærmest pornofiserede billeder, homoseksuelle, kontroversielle politiske og religiøse referencer blandet med en portrættering af de dele af materialismen, som vi skammer os over. Det virker imidlertid effektivt i en musikvideo. Miley Cyrus har brug for kant; men for et produktbrand som JYSK, er det et farligt ”no-go-area.”
Miley Cyrus har ingen interesse i at blande et kønsløst brand ind i hendes produkter. Det skal ikke forstås som noget negativt ift. JYSK. Men når man kommer ind i JYSK, er der skabt et anonymt univers, hvor en markant og ekstrovert identitet ikke er det bærende princip. Det handler om produkter, pris og service - ikke andet. Det sidste JYSK ønsker er, at skræmme nogle forbrugere væk pga. specielle holdninger. Derfor er der heller ikke tale om product placement eller lign. I sådanne tilfælde skal der altid være en eller anden attraktiv win win effekt. Og JYSK kan ikke tilbyde en attraktiv identitet ift. det univers, som Miley Cyrus lever i. Ej, heller omvendt.
Jeg tror desværre heller ikke at effekten ville være nævneværdig på konsumer-niveau. Logoet kan kun ses i cirka 0,5 sekund i et meget lille udsnit af billedet. Og i så tætklippet en video, vil man typisk ikke nå at registrere et så lille element.
Det er dog alligevel interessant, at logoet overhovedet optræder i videoen. Videoen er nemlig renset for lign. consumer-logoer. Resten af videoen er colorgradet, så farverne er nedsattureret - men JYSK’ logo er ikke nedsattureret. Det står relativt skarpt. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det er en fejl; men en sjov en af slagsen!
Som brandingekspert producerer jeg også reklamefilm til både TV og social media. På sådanne optagelser kan der faktisk nemt snige sig elementer ind, som efterfølgende må retoucheres i postproduktionen. At det er sket, er derfor ikke utænkeligt. At det så ikke er fjernet efterfølgende er en dobbeltfejl – jeg har svært ved at se det anderledes.
Effekten for JYSK er det her! BT´s artikel og dette indlæg er i sig selv effekten. Bare det at vi taler om brandet, er med til at placere det i ”top of mind”, hvilket er forudsætningen for al salg. Men sammenlignet med al den omtale, som et tilsvarende beløb ville kunne have genereret i form af diverse SoMe aktiviteter, er det utænkeligt, at JYSK har købt sig til en placering i Miley Cyrus’ seneste musikvideo.
Branding ekspert: Dette kan redde Jensens Bøfhus
Klik på billedet og læs artiklen på BT eller læs alle mine kommentarer til journalisten under billedet
Ja, den nye situation kan være starten på en sund revitalisering af Jensens Bøfhus. Men den nye konstellation er samtidig også den eneste reelle mulighed for at skabe et ”turn around”. Med Palle Skov Jensens exit er der nemlig opstået et såkaldt ”strategic window”. De 8 nye ejere har pludselig mandat til at styre restauranten i den retning, de tror på. Grundlæggeren sidder ikke længere for bordenden og angiver kursen. På den måde er der åbnet et ”strategic window”. En gennemgribende justering af konceptet og brandet kan derfor gennemføres.
De 8 fynske ejere skal dog ”acte” forholdsvist hurtigt. De her vinduer har det nemlig med at lukke sig igen.
De otte rigmænd skal være sig bevidst, at forretningen sandsynligvis har brug for 3 til 5 år, før bøfhuset kan være tilbage på sporet. Det tager lang tid at genopbygge et brand og en forretning, så den igen er rentabel.
Samtidig er det afgørende at forstå, at forbrugerne er komplet ligeglade med opkøbet, Palle Skov Jensens afgang og de nye ejere. Det eneste der tæller for forbrugerne er konkurrenceparametrene: service, kvalitet, pris, koncept og restauranternes geografiske placering. Det er derfor her, de 8 erhvervsfolk skal sætte ind ASAP.
Ejerne bliver nødt til at tage et svært valg: enten skal de stå fast på deres oprindelige koncept, eller også skal de tilpasse deres koncept til markedet.
Det er en ny virkelighed, Jensens Bøfhus lever i sammenlignet med for bare 10 år siden. Folk spiser oftere ude, og de bruger flere penge. Der er opstået nye kulturelle traditioner og koncepter. Pludselig er det et hit med café burgere, og store madhaller som Street Food i Aarhus vinder indpas. Forbrugerne efterspørger derfor ikke den samme type Jensens Bøfhus, som tidligere. Skal bøfkæden derfor have en berettigelse, skal de revitaliseres.
Der er her to veje at gå. Enten finder Jensens Bøfhus tilbage til sit DNA, opdaterer det og vinder konkurrencen over andre lignende restauranter. Eller også genopfinder de deres koncept, så de tilbyder forbrugeren noget, som disse ikke kan få andet steds. Sidstnævnte kan umiddelbart virke som et sats. Det er altid tryggere, at gøre det man plejer. Men Jensens Bøfhus synes at være havnet i et red ”red ocean”. Her er markedet blodrødt og kampen svær at vinde. Men vælger Jensens Bøfhus at udvikle et helt nyt koncept, som selvfølgelig er forankret i afgørende dele af deres DNA, så får de muligheden for at svømme over i et ”blue ocean”, hvor sigtbarheden er langt bedre og konkurrencen mindre. For mig at se, er det den mest gangbare vej at gå.
Sådan devaluerer Bang og Olufsen sit brand
Kære Bang & Olufsen. Jeg besøgte jeres store butik i Aarhus centrum. Det første der mødte mig var tilbudsskiltet: “spar 100 kr.” Jeg var helt paf! Det er decideret pinligt. I jeres luksuskategori er en sådan salgsstrategi med til at underminere og devaluere jeres brand!
B&O, I har altid tilhørt en genre af digitale ekstraordinære luksusprodukter. I sælger ikke firkantede højtalere eller fjernsyn. I sælger design, interiør; ja, nærmest kunst proppet med merværdi! Tilfældigvis kommer der så lyd og billeder ud af jeres kunstværker, så de også får en visuel og auditiv brugsværdi. Men det er ikke bare højtalere og fjernsynsapparater, I sælger. I har skabt et unikt univers af merværdi, hvor prisen ikke er summen af komponenterne. I stedet handler det om ting som kultur, identitet, dannelse, god smag, æstetik, minimalisme og meget mere.
Når I så sætter jeres produkter på tilbud, underminerer I ovenstående. Pludselig bliver I placeret i et ”red ocean”, hvor I konkurrerer med almindelige producenter som Phillips, Sony, Samsung, LG og Prosonic mm. Dermed handler det om pris. Og det må det aldrig, aldrig, gøre i jeres niché. Aldrig! Jeres brand og produkter lever ”hinsides” penge. Lad mig fortælle hvorfor:
Ved at kommunikere tilbud, endda tåkrummende pinelige tilbud på sølle 100 kr., peger I på, at kunden skal beslutte sit køb ud fra helt almindelige kriterier som bl.a.: pris, størrelse, lysstyrke, frekvensområde mm. Og bang - merværdien er i fuld gang med at fordampe. Dermed placerer I jeres luksusbrand i en konkurrencesituation, der imagemæssigt trækker det ned - som hvis Michael Jackson havde sagt ja til at medvirke i X-factor”.
Jeg har tidligere været i Milano og Paris for udelukkende at observere hvordan det ikoniske og identitetsskabende luksusbrands, Louis Vuitton, skaber merværdi omkring sit brand. Jeg lagde bl.a. mærke til, at selve betalingssituationen aldrig var synlig i butikken. Hvorfor. Fordi penge blot peger på det fact, at selv Louis Vuittons produkter i sidste ende er et konsum. Pengene afslører, at deres produkter i sidste ende er menneskelige og helt almindelige. Derfor var der heller ikke synlige priser på deres labels. Og derfor var der aldrig en dynge T-shirts i alle størrelser. Der hang én! Og ofte i en montre, så forbrugeren blev distanceret. Distancering er nemlig enormt effektfuld – det at man ikke kan komme helt hen til et produkt, en celebrity eller lign., skaber nemlig myter, drømme og forestillinger. Produktet sublimeres og den brandmæssige og økonomiske værditilskrivning eksploderer. Det er derfor, at ”rekvisitter” som den røde løber, bodyguards, montre, overdrevne priser mm. er strategiske brandingtiltag. Visse high-end luksus brands producere nogle gange produkter, hvor prisen er så gigantisk, at salget er nærmest lig nul. Men målet er ikke at sælge produktet. Målet er at skabe en fortælling, der smitter af på alle de andre produkter. Når I sætter ting på tåkrummende tilbud, så smadrer i fuldstændig den distancering I har opbygget igennem mange år. Merværdien fordamper.
Luksusbrands anvender en marketingsstrategi, som er 180 grader omvendt al almindelig teori og sund fornuft. I skal aldrig konkurrere på pris og tilbud. Jeres produkt er nemlig unikt og transcenderet til noget, der langt overgår de almindelige fjernsyns- & højtalerproducenter. I skal heller ikke føje forbrugerne og lade dem diktere jeres designlinje. I er nemlig et brand med noget på hjerte. Derfor skal I gøre det, I tror på, uanset forbrugerefterspørgslen. Og det gør I! Dem der er enige med jer kan så blive ”disciple”, og dem der ikke er, må så shoppe et andet sted.
Tænk sig. For nogle år siden, fjernede Steve Jobs muligheden for, at afspille Flash på Iphones, da det bl.a. åd for meget batteri. Folk skreg! Pludselig kunne man ikke se vise animationer, videoer mm. Men han gjorde hvad han ville, fordi han fulgte sin overbevisning og viste vejen. Han gik foran i stedet for bagved. Det kræver mod, men det virker hvis man tør.
Jeres DNA og designs er dybt inspirerende og forbilledligt. I har også fordoblet overskuddet. Godt gået! Men hold for alt i verden op med at sætte jeres ekstraordinære og smukke produkter på tilbud med pinlige 100 kr. Det er en direkte hån mod jeres brand og vil på sigt devaluere den ikoniske brandværdi, som I trods alt stadig har.
JENSENS BØFHUS' NYE STRATEGI FEJLER
Ekstra Bladet havde brug for brandstrategiske øjne på det danske bøf-klenodie, og spurgte mig om en analyse af bøf-kædens seneste kampagne. Det ultrakorte svar er her, at strategien er god, men desværre eksekveret forkert.
Klik på billedet og gå til artiklen fra Ekstra Bladet eller læs hele mit svar under billedet.
Artikel bragt i Ekstrabladet juli 2018
Herunder kan du læse hele det svar, som jeg sendte ind til journalisten fra Ekstra Bladet
Jensens Bøfhus prøver med denne kampagne at anvende en strategi bygget op omkring autenticitet. I deres nuværende situation kan dette valg fungere ganske effektivt, hvis det gøres rigtigt.
Som forbrugere er det enormt befriende, når brands tør være hudløs ærlige. Vi er blevet så stopfodret af reklamer, at vi nærmest er blevet resistente. Vi gennemskuer det iscenesatte. Ærlighed skaber ”goodwill” og troværdighed; det er et godt afsæt for en re-positionering af Jensens Bøfhus. Derfor er det rigtig set, at Jensens Bøfhus nu står frem og åbent erkender, at noget ikke har været godt nok, og at det nu vil blive ændret. Tiltaget med ”God bøf eller gratis” bliver her beviset på, at det ikke bare er tom snak.
Problemet er bare, at selve reklamefilmen er konstrueret forkert – på alle planer!
Hvis Jensens Bøfhus vil træde frem og se danskerne i øjnene, så skal de også gøre det. Forbrugeren skal kunne mærke, at de mener det, at de har noget på spil, at det ikke bare er endnu et marketingstiltag. Man skal have samme følelse, som når et menneske står lige foran en og fortæller noget betydningsfuldt. Og her fejler de katastrofalt.
Se reklamefilmen her
Jensen Bøfhus virker nemlig ikke husløst ærlige i deres kommunikation. De går ikke hele vejen og stiller sig ikke op lige foran kunderne. I stedet anvender reklamefilmen samme opskrift, som alle andre konstruerede reklamefilm. Scenerne er opstillede, ”voice over” er tydeligvis ikke fra den administrerende direktør, men fra en professionel ”speaker”, og hele følelsen er så overdrejet ”smilende”, at den ikke virker autentisk. Strategi og form matcher ikke hinanden. Derfor mister budskabet om ”god bøf eller gratis” også sin effekt, som bevis for den genvundne passion for bøffer.
En anden vigtig ting er, at hvis Jensens Bøfhus ønsker at erklære deres passion for bøffer, så duer det ikke, at vise en startscene fra chefens kontor samt senere fra en kontorafdeling. Det fjerner fuldstændig lidenskaben og peger blot på, at Jensens Bøfhus i virkeligheden er en kommerciel virksomhed, hvor det handler om profit. Det samme gælder den blålige farvegrading, som ubevidst er med til at videoen fremstår som en coorporate video.
Det er i øjenfaldende, at videoen blot nævner, at Jensens Bøfhus vil gøre oplevelsen bedre; men det nævnes ikke hvordan. Derfor sidder man tilbage med følelsen af, at alt er ved det gamle – specielt når tallerkenen til slut fuldstændig ligner den, man kender fra de sidste år.
Rent brandstrategisk håber jeg, at de har nogle tiltag undervejs. Jensens Bøfhus har de seneste år fået stærk konkurrence fra andre Bøf-restauranter. Derfor bliver de nødt til at genopfinde deres koncept, så de stadig har en berettigelse. Her er et nyt logo eller menukort ikke nok – tiltag, som de tidligere har forsøgt sig med i år. En rebrandingsstrategi bliver nødt til at spille på flere strenge end fb, TV2-reklame og en ny visuel identitet.
Strategien fejler ikke noget – det gør eksekveringen desværre.
Den Kongelige Ballet på road trip
Jyllandsposten havde brug for en branding-ekspert og kontaktede mig i denne anledning. Det handlede om Den Kongelige Ballet, der nu er draget på road trip i Danmark. Journalisten bad mig vurdere dette tiltag set igennem brandstrategiske briller. Læs mit svar herunder eller klik og læs artiklen.
Det her handler ikke bare om at få flere danskere til at føle stolthed over balletten. Ønsket er i lige så høj grad at øge billetsalget; og det gøres så igennem eventbaseret og strategisk PR.
Barrieren ind til det elitære og finkulturelle skal væltes, hvis Hr. og Fru Danmark skal omdannes til potentielle kunder i butikken. Man kan jo ikke købe noget, man ikke overvejer at købe. Her er ballettens udfordring. En meget stor del af danskerne overvejer slet ikke balletten som en mulighed. Den kongelige Ballet popper simpelthen ikke op i bevidstheden, når næste oplevelse skal købes. Det mønster bryder balletfestivallen, utrolig gennemført, ved at trække Brøndby-drengene ind i det Kongelige Teater, slippe Nikolaj Hübbe løs i metroen eller til Spot Festivallen i Aarhus; det nedbryder distancen. Festivallen bliver en slags ambassade direkte ind i danskernes bevidsthed og agerer dermed fangarm ind til Det Kongelige Teater.
Strategien kan dog have en slagside. Det er netop det distancerende og elitære, som opretholder den magiske aura, som også er Ballettens berettigelse. Fjernes den devalueres brandet og magien fordamper til duften af fadøl og grillmad.
Folkeligheden kan simpelthen blive for stor. Vi kan se eksempler på dette med brandet Apple, og sandsynligvis er det også ved at ske for Kongehuset - ikke i det korte perspektiv. Her er der altid jubel, når institutionerne nedbryder deres barrierer. Men langsigtet kan en sådan kommunikationsstrategi skade det DNA, som netop er Den kongelige Ballets levebrød og identitet. Det betyder ikke at Den kongelige ballet så må dreje nøglen om. Det betyder bare, at det særlige, magiske og transcendente forlader scenen og Den kongelige Ballet.
Festivallen er dog kun en årlig tilbagevendende begivenhed. Derfor bliver en endegyldig forfladigelse af brandet ikke tilfældet. Effekten er blot at Den Kongelige Ballet sparkes ind i hjernen hos danskerne, hvilket er et nødvendigt for billetsalg.
Mads Christensen "you are so last year"
Art Direction & layout: The Brand Agency Billede: Hövding
Jeg har lige hørt historien om Mads Christensens "cykelhjelm-fobi" i TV2 News. Well - hvis jeg havde været cykelhjelmproducenten Hövdings reklamebureau, havde jeg udnyttet situationen og designet denne annonce, som jeg så ville fyre af i JP, Pol og på fb. ASAP
Den selvudnævnte feinschmecker, Mads Christensen, blev højaktuel fordi han sagde, at man "ligner en idiot med en cykelhjelm" og derfor aldrig selv villle bruge en. Men det der nok skabte mest røre var, da han sagde, at hans børn selv må bestemme, om de vil bruge cykelhjelm, så snart de er over 8 år.
Historien er siden mandag blevet bragt i bl.a. TV2 News, MetroXpress og kører nu i selvsving.
Agil kontekstbaseret reklame
Da jeg læste historien, tænkte jeg, at det måtte kunne udnyttes via "agil kontekstbaseret reklame".
Konceptet er enkelt. Man identificerer en historie, som har mediernes interesse. Det skal være en historie, der fanger an i ens egen målgruppe. Denne kontekst udnytter man så ved at snylte på historien. Det gør man ved at designe en reklame, som spiller bold op ad historien på en intelligent måde, som vækker målgruppen interesse, og som har en høj "attention" fordi reklamen er relevant ind i historien.
Jeg tænke, at det måtte være et perfekt afsæt for en producent af cykelhjelme. Og her kom jeg så i tanke om Hövding, der er et Svensk brand. De har opfundet en cykelhjelm, der virker ligesom en airbag. Den er placeret på halsen i form af en krave. Og ved hjælpe af bl.a. accelerometer og gyroskop, kan kraven yderst præcist registrere, når en ulykke er ved at ske, hvorefter airbaggen affyres og hele hovedet indkapsles i en luftboble, som er ca. 3 gange så meget stødabsoberende, som en almindelig cykelhjelm.
Hövding cykelhjelmen er positioneret som "fashion". Den taler så at sige direkte til Mads Christensen. Jeg så derefter nogle lækre fashionbilleder fra brandet og tænkte, at det kunne være sjovt hvis den selvudnævnte modeekspert blev dømt ude af den selvsamme produktkategori, som han kritiserede - og endda udkonkurreret i hans eget spil. Derfor fandt jeg på ideen med "Mads Christensen, you are so last year".
Reklamen ville tale direkte til det publikum som feinschmeckeren, Mads Christensen, har. Dette annonceeksempel ville jeg derfor fyre af i Jyllandsposten og Politikken som helsides annoncer. Da cykelhjelmen koster over 2000 kr. vurderer jeg pr. mavefornemmelse, at Hövding taler til en målgruppe, som værdisætter fashion og derfor er parat til at købe et premium produkt; ligesom Mads Christensens målgruppe.
Reklamesucces er ikke facebook-likes. Brug istedet disse 2 simple tricks.
En tendens: Bureauer udlægger mange facebook-views som kampagnesucces. Det er misvisende. Succes skabes i stedt via disse 2 tricks.
På facebook tæller et view, hvis du har set blot 0 - 3 sek af en video. Og da videoer autoplayes i nyhedsstrømmen, når man scroller ned over siden, er antal views derfor ikke nødvendigvis et tal for succes. Det er selvfølgelig fristende at udlægge det sådan, men det kan lige så god være et udtryk for: "hvad er det" + "kedeligt" + "klik videre" = 2 sek = ingen effekt.
Så hvis dit reklamebureau udlægger en kampagnesucces som antal views så spørg ind. Et interessant spørgsmål kunne fx være: "Hvor mange har set mere en 90 % af videoen? Det kan facebook nemlig også godt fortælle.
Byron Sharp, der er Professor of Marketing Science ved University of South Australia, refererer i denne kontekst til en meget stor undersøgelse fra Australien der viser, at kun 16% af TV-seerne kan huske en aktuel TV-reklame, som telefonisk bliver genfortalt for vedkommende. Og et stor antal af de der rent faktisk kan huske reklamen, vil ikke være i stand til at koble reklamen til det rette brand.
Kan man hverken huske reklamen eller brandet reklamen er koblet til, er effekten effektløs; eller i al fald yderst begrænset. Det er logisk. Men hvad er løsningen da?
Trick 1
Min er faring er, at en reklame først for alvor lykkes i ovenstående succeskriterier, hvis reklamen integreres meningsfuldt i den kontekst den kommunikerer i. Der er fx stor forskel på en passiv "product placement", som en pose chips på bordet i en TV-serie, og så en pose chips, der direkte og meningsfuldt er skrevet ind i fortællingen. Det kunne fx. være en scene som denne:
Person 1: "...hey dude....Kims er godt nok top-nærrige med hvidløgen, hva?!. Person 2: Det er fordi du spiser dem forkert. "Smask/bang" (posen springes af person 2 imellem hænderne og indholdet klaskes ud på person 1).
Denne integration er pludselig meningsgivende i konteksten og derfor langt nemmere at huske!
Trick 2
Trick nr 2 er, at reklamen skal skabe en mental proces i hjernen. Bare et eller andet som gør, at man stopper op og undrer sig, reflekterer eller tænker WTF. Jeg så engang en abribus-reklame (de der store reklamer i busskure) for Kodimagnyl hovedpinepiller. Man så et ansigt hvor panden var krøllet helt ned i øjnene. Jeg reflekterede straks at, at plakaten var faldet ned, og at det var sjovt og pudsigt. Det plejer de jo aldrig at gøre....indtil jeg så så, at det var hele ideen. Man kunne dels fornemme smerten og dermed "reason to buy", og dels huske reklamen, fordi den skabte en mental reflektion. Simpelt og godt tænkt.
Et andet godt eksempel er denne PR-happening. En korsmark med 16000 kors blev placeret ud til E45 som en kæmpe militærkirkegård. Medierne begyndte ligefrem at tale om trafiksikkerhed, fordi PR-happeningen åbenbart skabte så meget "mental bearbejdning", at den stjal evnen til at køre bil (eller også var budskabet politisk ukorrekt). Eneste "call to action" var et banner, der var placeret midt på marken. Her stod der: "16000.dk". Ja, og hvorfor? Well - I tell you! Der var mange besøgende på den hjemmeside. Og hvorfor?
Er du nysgerrig så bevis min pointe ved at klikke dig videre...:
Apple dør! Derfor! Og den brandstrategiske løsning!
Apple har et problem! Jeg kalder det for 10 års krisen. Der er nemlig en tendens; brands har momentum i ca. 10 år. Derefter falmer de. Deres aura forsvinder simpelthen og de går i et med de andre kedelige brands. Brandet dør ikke, det mister bare den stærke brandeffekt og sin tidligere ikoniske status.
Sagen er, at stærke ikoniske brands har et fælles særkende. De bliver et bindeled. På den ene side er vores kulturelle selvbillede. På den anden side er realiteterne. Det brand, som virkelig evner, at forbinde de 2 verdener tilskrives en helt særlig merværdi.
Disse brands indlejrer deres fortælling i forskellige produkter. Og når vi konsumerer produkterne får vi adgang til de selvfortællinger, som kan agere bindeled imellem virkelighed og det illusionsfyldte selvbillede. Her taler jeg ikke om den overfladiske "cool" faktor. Nej, disse brandfortællinger er langt mere dybe, kulturelle, specifikke og konkrete.
For ca. 8 år siden var Apples fortælling, at det var dedikeret kreativt. Det blev en stemme for at turde at tænke anderledes og bryde konventionerne. Det råbte "fuck" autoriteterne og turde konceptudvikle produkter, som modsvarede den almindelige kulturelle tænkning. Hus på, at denne årrække var endnu ikke præget af Hololens, Teslaer, Touchdisplays, google glases, notifikationer, smart TV etc.
Apple var risikovilligt, provokerende, modsattænkende, dedikeret, indædt kreativt, opsøgte stærk simpelhed istedet for alt og ingenting. Denne tænkning talte ind i den daværende kultur. Ja, det blev et udsyn, en løsning, en fremsynethed, der banede vejen, for en komplet ny møde at tænke design, innovation og it-udvikling på.
Det betød, at en kæmpe målgruppe af designere, art directorer, musikerer, fotografer og kreative i det hele taget, tog Apple til sig. Ikke bare på grund af produkterne. Nej, produkterne var faktisk ofte specifikationsmæssigt ikke på højde, med konkurrenterne. Men Apple kæmpede en anden kamp. Apple banede vejen og viste et nyt mindset. Og netop fordi dette mindset blev en art løsning, på den stilstand og krampe, som kunne identificeres, blev det en brobygger.
Målgruppen fik adgang til Apples kreative fortælling, der som kreativ var højt agtet og efterspurgt. Ligesom alle andre var det kreative segment også bange for at blive afsløret i at "man ingen ting vidste, kunne og dybest set bare var et flop". Ved at konsumere Apples produkter, kunne selvfortællingen om, at "jeg er kreativ, anderledes tænkende, rebel, lidenskabelig - og jeg evner faktisk at tænke nyt. - mm" opretholdes. Denne rygdækning var eftertragtet.
Brands som evner at stille den rigtige fortælling til rådighed for målgruppen oplever, at det ikke i samme omfang behøver at reklamere. Brandets værdi medfører, at de mest dedikerede og lidenskabelige kreative frivilligt bruger brandet. Her tænker jeg på dem, der ikke gør det for penge. Dem der lever drømmen og friviligt og ukommercielt bestiger Mount Everest, longboarder den igennem Tokyo eller stifter et sub-kultur. Dem ser vi som almindelige mennesker nemlig op til. De er autentiske og deres lidenskabelighed indiskutabelt. Det er her film, musik mm. har benzinen til de stærke fortællinger, som vi drømmer os ind i. Hvilket blot beviser pointen, at disse fortællinger er eftertragtet.
For ca. 8 år siden stillede Apple en narration til rådighed, som løste kulturens behov. Ovenstående lidenskabelig målgruppe positionerede sig derfor gratis via Apple. Og vi andre fulgte trop.
Men det der sker er imidlertid, at kulturen er i proces. Den flytter sig. Og flytter de enkeltes brands´fortællinger sig ikke samtidigt, bliver de uaktuelle. De lidenskabelige har ikke længere brug for den hidtidige fortælling. De har brug for en ny! I dag findes Hololens, Teslaer, Touchdisplays, google glases, notifikationer, smart TV etc. I dag har vi taget Apples oprindelige banebrydende mindset til os. Det er ikke længere Apple, der har patent på denne tænkning. Alle har taget tænkningen til sig.
Apple taler stadig om, at de tænker anderledes, at de udvikler produkter, som gør vores liv lettere. Det er den samme smøre, men ikke længere løsningen på den dissonans, som eksisterer imellem kulturen og vores udfordring ift. at se fremad. Hele kommunikationskonceptet er det samme som for 8 år siden. Jonathan Ive leverer stadig voice over til strømlinede produktvideoer. Og ja, hans stemme er forførende! Men fortællingen er den samme; og derefter ikke eftertragtet, da kulturens udfordringer ikke er den samme som for 8 år siden. Dødskramperne ses nu ved, at Apple køber og køber. Køber sig til omtale, endorcement via celebrities, køber sig til innovation, køber, køber, køber mm.
Mit råd til apple er derfor simpelt. Tro ikke, at I skal starte med at opfinde de nye produkter, som vi ikke ved, at vi har brug for; jf. det gamle kommunikationskoncept. Drop den gamle fortælling og identificer den nye brandfortælling, som anno 2017 er eftertragtet af målgruppen og kulturen; den der løser vores nuværende behov. Identificer den "contradiction" vi lever med; og løs den så. Ellers ender i med at opfylde brandstrateg, Davis Aakers, "trap": "the attribute fixation trap". En konkurrence på hurtighed, størrelse, tyndhed, fart mm. er en kamp, der placerer brandet i "the red oscean", og som devaluerer brandet, så den kulturelle brandværdi forsvinder og efterlader Apple på linje med Dell, HP og andre kedelige brands, hvis eneste fokus er disse såkaldte "attributes" som processorkraft, batterilevetid og skærmopløsning.
Så Apple. Glem jeres nuværende produkter. Identificer og fokuser på den nye fortælling, og vis så produktvejen til opfyldelsen deraf. Lev denne nye fortælling. Make it real. Også hvis det betyder, at næste produkt ikke er en "Iphone 8" eller en "Apple car", ja "so be it"! Måske lige netop derfor....