Jeg har udtænkt, filmet og produceret denne meeeeega BLÅÅÅÅÅÅÅ💙 biografreklame for BLÅ KORS GENBRUG 🎬❤️🎥 og den blå baggrund er naturligvis optaget i et gammelt "second hand" akvarie....fyldt med blå frugtfarve, vand og optaget i superslow som en "liquid reference" til det alkoholmisbrug, som Blå Kors Danmark har dedikeret meget af sit vigtige hjælpearbejde til. Det er deres kontekst og derfor spottets baggrund.
Mit mål har bl.a. været at forankre brandets værdier direkte i æstetikken...Der findes mange reklamer, som ender med at trække hele kategorien frem for det produkt, de egentlig skal reklamere for. Mit mål var, at man skulle kunne huske det BLÅ fra BLÅ KORS GENBRUG - det måtte ikke ende som et spot for en tilfældig genbrugsbutik.
Af samme årsag opfandt jeg det benspænd, at historien konsekvent bliver fortalt enten horisontalt eller vertikalt igennem logoets korsformation – et visuelt valg, der er muligt grundet biograflærredets store format. Det skaber høj impact og virker anderledes i rækken af øvrige reklamer.
Da Blå Kors som brand er høj på tillid, mening, værdi og autenticitet, anbefalede jeg en tilsvarende grad af autenticitet i spottets storyline.
Speak og medvirkende i biografspottet er derfor frivillige, ligesom historien er udviklet på baggrund af en række samtaler, workshops og ærlige hangouts med de mennesker, der faktisk udgør Blå Kors Genbrug. Det hele har jeg forenet i en story, som forener opfordringen om at blive frivillig med en dybere fortælling, der rammer ind i målgruppens søgen efter fællesskab, værdi og mening.
Voice over lyder derfor:
"Alle er mere værd end selve livet.
Også dig.
Vidste du det?
Værdi kan aldrig købes.
Det er noget, man giver.
Som frivillig i Blå Kors Genbrug, bliver du en del af et fællesskab
- et fællesskab, der skaber lys til de øjne, som er fanget i modløshed.
Gør en forskel
Bliv frivillig i Blå Kors Genbrug
Der er brug for dig"
Tak, du læste med :)
Og husk...
Du må ALTID ringe eller skriv, hvis du også lige står med en opgave, hvor noget værdifuldt ❤️ skal oversættes til video, film, content eller billede.