Journalist, Michael Særkjær, fra Kforum ringede for at interviewe mig som brandingekspert om det legendariske brand, NOMA, da New York Times netop har bragt en kritisk artikel om trusler mod de ansatte, som NOMA nok gerne havde været foruden.
Klik på billedet for at læse artiklen fra New York Times.
Journalisten var interesseret i NOMAs eftermæle, omdømme og om den nye pop up restaurant, som åbner d. 11 marts i Los Angeles, overhovedet kan tiltrække besøgende, når der ligefrem er anmeldt en demonstration, arrangeret af de tidligere NOMA-ansatte, som har været udsat for krænkelser af René Redzepi.
Min analyse er, at vi taler om et brand med ikonisk status som en af verdens bedste restauranter. De sælger jo ikke bare mad – de sælger kunst. Kunst på et lærred, som tilfældigvis kan spises. For 25 år siden var “NOMA” bare en lyd uden mening. I dag er det forbundet med stærke associationer omkring innovativ Nordisk mad selvom langt de fleste aldrig har smagt deres mad. Den status vælter ikke bare lige - der kan måske opstå en “bismag” i associationerne, men grundlæggende er NOMA brandet intakt.
En anden pointe er, at der i kunstens verden findes der noget kompromisløst og fandenivoldsk, som gør, at selvom historien på papiret er en ‘shitstorm’, så ændrer den ikke en tøddel ved restaurantens grundlæggende status som brand. de anmeldte demonstrationer, kommer i stedet til at fungere som PR og reklamesøjle under parolen: Noma er tilbage – lige kompromisløs og stadig lige besat af ekstravagant eksperimenteren.
Jeg tror derfor at folk vil stå i kø, gribe den unikke chance for deres midlertidige pop-up restaurant i Los Angeles alt imens de besøgende måske krydser fingre for, at medarbejderne har haft en ok dag på jobbet.
Du kan læse hele mit svar i artiklen fra KForum, ved at klikke på billedet herunder (artikel er bag betalingslink).
