Fotograf: Carsten Herholdt Kunde: Frøstruphave efterskole
Når vi taler om efterskoler, er de bedste billeder dem, der mixer nærvær, fashion og et element af crazyness. Dette uanset om anledningen som her er #efterskolernesdag eller almindelig SoMe promovering.
Why?
Når de unge surfer efterskoler, skal de rammes i hjertet. De skal mærke noget autentisk. Pæne institutionsbilleder er derfor et “no go” i min verden.
Når vi taler om interaktion med de unge, er æstetik og power altafgørende. Billedet skal have noget på hjerte. Det skal have kant, fordi “genren” bliver nødt til at være inspireret af elevernes eget SoMe-sprog fra fx Instagram.
Omvendt skal billederne opleves som “sikre og professionelle” – som en forlængelse af efterskolens trygge identitet.
Den balance er svær, og jeg er mega opmærksom på den.
Derfor gør jeg også vildt meget ud af interaktionen med de unge under photoshootet. Selvfølgelig har jeg en idé – mange faktisk – men de skal have ejerskab i billedet.
Øjeblikket skal være ægte.
Det kræver uddeling af utallige highfives og virkelig mange small talks med eleverne. Men så opstår de gyldne øjeblikke også.
Øjeblikke, der både afspejler efterskolens unikke DNA og samtidig er i øjenhøjde med elevernes livsverden.
Det er i hvert fald min opskrift på vedkommende billeder i efterskole-genren.
Billederne her er fra skønne Frøstruphave Efterskole. Yderst rart, trygt og bare hyggeligt at være der. ❤️