• Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • Blog om branding
Menu

The Brand Agency

Founded by Carsten Herholdt
  • Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • Blog om branding

BLOG OM BRANDING, REKLAME OG SOCIALE MEDIER

Alle blogindlæg er skrevet af Carsten Herholdt, der er brandingekspert, fotograf og stifter af branding- & reklamebureauet, The Brand Agency. Carsten Herholdt anvendes jævnligt som brandingekspert og er citeret i samtlige større danske nyhedsmedier.

 
  • Hør mig præsentere, hvad der kendetegner et stærkt brand, i denne live-transmitterede paneldebat på TV Midtvest under Skivemødet 2024.

    Jeg diskuterer PR, branding og kommunikation for yderkommuner, men min karakteristik af, hvad der skaber et stærkt brand, rækker bredere og gælder naturligvis også kommercielle virksomheder, organisationer, produkter m.m.

    Paneldebatten foregik i selskab med Lars Riis, grundlægger af modetøjsfirmaet ELSK, udviklingschef for VisitNordvestkysten, Mai Manaa, samt iværksætter Niels Sønderby, der fungerede som moderator.

Søg efter emner relateret til reklame, branding eller søg efter specifikke nyhedsmedier, jeg er citeret i.

Brandingekspert, Carsten Herholdt, medvirker i paneldebat om branding på Skivemødet 2024 live transmitteret af TV Midtvest.

 

Det er derfor...sådan undgår IKEA at blive opfattet som en kold fastfashion mastodont

February 13, 2025

Vi ser op til dem, der kæmper for en god sag. Denne tendens er synlig på de sociale medier. Det skal helst være kontroversielt - men også så ufarligt, at vi alle er enige i kampen og efterfølgende hepper på brandet, konsumerer deres produkter og deler deres kamp.

Et colab imellem IKEA og Lurtid er her verdens mest ufarlige kontroversielle kamp. Hvile er blevet angrebsstrategi i en revolution mod effektivisering og distancering af det nære; det, der betyder noget i verden. Derfor er IKEA og lurtids nye samarbejde den perfekte win win.

Lurtid

“ De lever af at putte voksne til lur - og ser det som en del af en revolution “ / Kilde: dr.dk

Maria Volf Jensen der er journalist på TV2 Kosmopol ringede for at spørge ind til ovenstående event i IKEA. Hun stillede det oplagte spørgsmål: “Er brandingstrategien ved at ændre sig? Er der mere fokus på at lave reklame/events, der evt. bliver delt på instagram, tiktok osv?”

Det her var mit svar:

Ikea skal positioneres som familiært, noget nært, ufarligt, blødt og trygt. Deres største frygt som multigigantisk superbrand er at blive stemplet som den kolde overproducerende fastfashion masteodont.

Derfor hiver Ikea menneskeligheden ind i alt, hvad de designer og foretager sig….derfor nu også lurtid. Og det er ikke bare en win-win. Det en win-win-win og en intelligent læsning af markedet som igen igen viser, at Ikea er verdensmestre i velplaceret og stærk kommunikation.

Lurtid modtager synlighed og kan udleve deres vision og kamp for en verden i balance. IKEA indskrives i denne ufarlige revolution, der kæmper for det nære, autentiske og sunde. Og forbrugerne - ja, de får muligheden at fortælle sig selv og opretholde deres eget brand. Og her er det interessant…

Kilde: TV2 Kosmopol interviewer Carsten Herholdt som brandingekspert om IKEA og Lurtids samarbejde

Kilde: Klik ind på artiklen fra TV2 Kosmopol som interviewer Carsten Herholdt som brandingekspert om IKEA og Lurtids samarbejde og brandingstrategi.

Reklame forstået som funklende ordstrømme og smukke produktlovprisninger, der bare skal sprayes i fjæset på modtagelige forbrugere - ja, den tid er forbi.

Forbrugerne er blevet resistente - de er selv blevet både forfattere og læsere af de selvsamme reklamebudskaber, de på en og samme tid både påvirkes af og nu selv er medforfattere af.

Rollerne er byttet rundt. Forbrugerne er blevet små minibrands, som selv har brug for små historier at fortælle sig selv igennem. Alle er underlagt SoMes nye tyngdekraft hvor de almægtige “Al-Gud-ritmer” definerer, hvad vi optages af.

IKEA er mestre i at aflæse sådanne kulturbærende trends. De ser bagom og aflæser vores behov. En stol, en reol eller muligheden for anerkendelse og at blive set. IKEA “stager” et event…en oplevelse. De serverer en SoMe snebold i perfekt højde - den rammer simpelthen tidsånden og giver forbrugerne mulighed for at smashe den og dermed få det, de selv efterspørger: en lavine - at blive set og få anerkendelse.

Det er denne bevidsthed og disse konstante kommunikative modsvar i ord og handling der gør, at IKEA ikke er endt som en kold fastfashion mastodont. Det ligger ellers til højrebenet. Og indimellem popper forsøget også op. Men forsøgene preller af, fordi IKEA rent faktisk udlever deres kommunikation i ord og handling og har et konstant innovativt nysgerrigt blik på kulturens mikrokulturelle tegn, som de effektivt aflæser og modsvarer - fx med et event hvor Lurtid afholder søvnsessions i IKEAs sengeafdeling.

læs bagom artiklen fra TV2 Kosmopol // Hvem er “brandingekspert Carsten Herholdt” // Hvad er opskriften i “The Brand Agencys” anderledes tilgang til branding, kommunikation og reklame, som igen og igen oversætter virksomheder til brands
Tags Lurtid, Brandingekspert, TV2 Kosmopol, IKEA, Intelligent brandinsstrategi, fastfashion
Comment