Strategisk PR-fif: Tænk som en parasit!

Vidste du, at der hvert sekund bliver uploadet 1 times video til Youtube. Woaw! Støjen du er oppe imod er øredøvende. I dag bliver der faktisk genereret lige så meget information på bare 2 dage, som der blev genereret fra ”begyndelsen” og indtil 2013 (E. Schmidt). Det betyder, at hvis du skal lykkes med at promovere dit budskab, brand eller virksomhed, bliver du nødt til at være særdeles strategisk i din kommunikation. Lad mig derfor servere dagens PR-fif: Tænk som en parasit!

Forestil dig, at du er en parasit. I stedet for selv at generere blod, suger du dig fast på de større dyr, som i forvejen har masser af blod. Overfør så denne metode til det produkt, brand eller virksomhed, som du skal have promoveret.

I stedet for selv at forsøge at skabe avisoverskrifter, snylter du på de temaer, som har mediernes opmærksomhed. De eneste 2 faktorer, som så skal opfyldes for at lykkes med denne strategi er timing samt, at du vinkler din fortælling, så den bliver relevant. Din historie skal simpelthen spille bold op ad de nyhedshistorier, som i forvejen har mediernes interesse.

Lad mig give dig et eksempel. I 2010 var Toyota igennem en shitstorm, da de blev nødt til at tilbagekalde hele 10 millioner biler world wide, fordi bilernes bremsesystem kunne svigte. Reklamebureauet, JWT Copenhagen udnyttede forbilledligt den aktuelle medieinteresse for Toyota, med en perfekt vinkling af deres kundes produkt. Resultatet så sådan ud:

Made By: JWT Copenhagen

Made By: JWT Copenhagen

Ved hjælp af humor udnyttede bureauet anledningen til at promoverede DPT-garagedøre. Alle uheldige Toyota-ejere, som havde oplevet svigtende bremser, kunne spare 20% på en ny Garagedør. That´s funny og pointen går rent hjem!

Kampagnen var timet, humoristisk og vinklede garagedørene perfekt ind i den aktuelle Toyota-skandale. Og ja, naturligvis har det krævet mod. Kampagnen kunne have backfiret voldsomt, hvis en Toyotaejer fx blev dræbt pga. svigtende bremser. Det skete heldigvis ikke, og kampagnen blev en kæmpe succes. Derfor: udnyt timingen, handl hurtigt og vinkle dit produkt, så det udnytter anledningen og snylter på den opmærksomhed, som en mediebegivenhed i forvejen har skabt.

Herunder kan du læse omkring 2 kampagner, som blev skabt her på bureauet, og som udnyttede ovenstående strategi. Begge eksempler lykkedes i øvrigt med at kapre mediernes overskrifter i en grad, så kampagnen gik fra at være en "parasit" til at blive selve værtsdyret!

Shut the fuck up - en PR genistreg!

Tjek lige bannerteksten: Museums are awesome because everyone shuts the fuck up. 

Set på gavlen til Kvindemuseet i Aarhus.

Set på gavlen til Kvindemuseet i Aarhus.

Rent PR- & brandingmæssigt er banneret dybt inspirerende. Det vidner om et museum, som er særdeles bevidst omkring deres udfordringer, produkt, kategoriudfordringer samt den målgruppe, som de ønsker at kommunikere til.

For lad os være ærlige! Navnet "Kvindemuseet" klinger for de fleste af grå montre med lange tætskrevne erindringer forfattet på ældgamle skrivemaskiner fra et fjernt fjernt århundrede. Gangene må lugte fælt af genbrugsbutik, og museet må være proppet med ligegyldige billeder, kuglepenne, sengetøj, garnruller og indtørret leverpostej - right?

Derfor er dette banner også en brand-strategisk genistreg. Teksten lykkes både PR-mæssigt, samtidig med, at banneret i den grad også er med til at re-positionere museet som nutidigt, overraskende og ungdommeligt aktuelt.

Shuts the fuck up skaber "attention", fordi det skriger imod den arkitektoniske kontekst og de mange image-fordomme. Og lad mig slå fast. Attention er ALTID første kommunikative step ift. PR og øget salg. Attention kan simpelthen ikke undervurderes! Grunden er, at vi kun kan købe de produkter, som "popper" op i vores hoveder. Naturligvis! Derfor er beslutningen om at bruge en fluorescerende mintgrøn font-farve også velvalgt, da det tiltrækker øjets opmærksomhed, fordi det kontrasterer den murstensgrå kontekst. Sætningens proklamation Shuts the fuck up gennemhuller dertil de image-fordomme, som museet target market har. Derfor lykkes banneret også ift. en re-positionering, der bryder med de mange image-fordomme; - både fordommene ift. kvindemuseet men også fordommene ift. selve kategorien, museum.

Naturligvis kan budskabet så også provokere dele af museets målgruppe; og måske nærmest hindre salget til disse. Hertil må overvejelsen være, at de positive salgs-konsekvenser langt overstiger disse uønskede sidekonsekvenser. Min erfaring er her, at virksomheder, produkter og brands altid skal være opmærksomme mod, ikke at grow old with the wrong target market. Det er nemlig den visse stille død! Derfor er valget omkring kommunikationsdiskursen også velvalgt.

Så...stærkt arbejde, Kvindemuseet!!! Og husk nu, at kommentarer altid er værdsat, hvis de dufter af brandstrategisk opmærksomhed.