JYSK er med i Miley Cyrus' nye musikvideo

Miley Cyrus har lavet en ny musikvideo til hendes sang, 'Nothing Breaks Like a Heart'. Ca. 2 min. og 54 sek. inde i sangen ses JYSK’ logo. Det interessante er, at videoen er renset for logoer og at videoen generelt er nedsattureret - på nær dette logo. BT bad mig give en vurdering af situationen set med reklame- & brandstrategiske øjne.

Carsten Herholdt_The Brand Agency_JYSK_BT_Miley Cyrus_v1.jpg

Herunder kan du læse artiklen, se musikvideoen og til slut kan du læse alle de kommentarer, jeg gav journalisten. Jeg kunne skrive meget mere, men han havde kun brug for et par få kommentarer.

HELE mit svar til journalisten

Der er tale om stort held. Intet andet.

Miley Cyrus er et gigantisk identitetsbrand. Musikvideoen er spækket med stærke seksuelle og nærmest pornofiserede billeder, homoseksuelle, kontroversielle politiske og religiøse referencer blandet med en portrættering af de dele af materialismen, som vi skammer os over. Det virker imidlertid effektivt i en musikvideo. Miley Cyrus har brug for kant; men for et produktbrand som JYSK, er det et farligt ”no-go-area.”

Miley Cyrus har ingen interesse i at blande et kønsløst brand ind i hendes produkter. Det skal ikke forstås som noget negativt ift. JYSK. Men når man kommer ind i JYSK, er der skabt et anonymt univers, hvor en markant og ekstrovert identitet ikke er det bærende princip. Det handler om produkter, pris og service - ikke andet. Det sidste JYSK ønsker er, at skræmme nogle forbrugere væk pga. specielle holdninger. Derfor er der heller ikke tale om product placement eller lign. I sådanne tilfælde skal der altid være en eller anden attraktiv win win effekt. Og JYSK kan ikke tilbyde en attraktiv identitet ift. det univers, som Miley Cyrus lever i. Ej, heller omvendt.

Jeg tror desværre heller ikke at effekten ville være nævneværdig på konsumer-niveau. Logoet kan kun ses i cirka 0,5 sekund i et meget lille udsnit af billedet. Og i så tætklippet en video, vil man typisk ikke nå at registrere et så lille element.

Carsten Herholdt_The Brand Agency_JYSK_BT_Miley Cyrus_v2.jpg

Det er dog alligevel interessant, at logoet overhovedet optræder i videoen. Videoen er nemlig renset for lign. consumer-logoer. Resten af videoen er colorgradet, så farverne er nedsattureret - men JYSK’ logo er ikke nedsattureret. Det står relativt skarpt. Alligevel er jeg ikke i tvivl om, at det er en fejl; men en sjov en af slagsen!

Som brandingekspert producerer jeg også reklamefilm til både TV og social media. På sådanne optagelser kan der faktisk nemt snige sig elementer ind, som efterfølgende må retoucheres i postproduktionen. At det er sket, er derfor ikke utænkeligt. At det så ikke er fjernet efterfølgende er en dobbeltfejl – jeg har svært ved at se det anderledes.

Effekten for JYSK er det her! BT´s artikel og dette indlæg er i sig selv effekten. Bare det at vi taler om brandet, er med til at placere det i ”top of mind”, hvilket er forudsætningen for al salg. Men sammenlignet med al den omtale, som et tilsvarende beløb ville kunne have genereret i form af diverse SoMe aktiviteter, er det utænkeligt, at JYSK har købt sig til en placering i Miley Cyrus’ seneste musikvideo.

Branding ekspert: Dette kan redde Jensens Bøfhus

Klik på billedet og læs artiklen på BT eller læs alle mine kommentarer til journalisten under billedet

Ja, den nye situation kan være starten på en sund revitalisering af Jensens Bøfhus. Men den nye konstellation er samtidig også den eneste reelle mulighed for at skabe et ”turn around”. Med Palle Skov Jensens exit er der nemlig opstået et såkaldt ”strategic window”. De 8 nye ejere har pludselig mandat til at styre restauranten i den retning, de tror på. Grundlæggeren sidder ikke længere for bordenden og angiver kursen. På den måde er der åbnet et ”strategic window”. En gennemgribende justering af konceptet og brandet kan derfor gennemføres. 

De 8 fynske ejere skal dog ”acte” forholdsvist hurtigt. De her vinduer har det nemlig med at lukke sig igen.  

De otte rigmænd skal være sig bevidst, at forretningen sandsynligvis har brug for 3 til 5 år, før bøfhuset kan være tilbage på sporet. Det tager lang tid at genopbygge et brand og en forretning, så den igen er rentabel. 

Samtidig er det afgørende at forstå, at forbrugerne er komplet ligeglade med opkøbet, Palle Skov Jensens afgang og de nye ejere. Det eneste der tæller for forbrugerne er konkurrenceparametrene: service, kvalitet, pris, koncept og restauranternes geografiske placering. Det er derfor her, de 8 erhvervsfolk skal sætte ind ASAP.

Ejerne bliver nødt til at tage et svært valg: enten skal de stå fast på deres oprindelige koncept, eller også skal de tilpasse deres koncept til markedet.

Det er en ny virkelighed, Jensens Bøfhus lever i sammenlignet med for bare 10 år siden. Folk spiser oftere ude, og de bruger flere penge. Der er opstået nye kulturelle traditioner og koncepter. Pludselig er det et hit med café burgere, og store madhaller som Street Food i Aarhus vinder indpas. Forbrugerne efterspørger derfor ikke den samme type Jensens Bøfhus, som tidligere. Skal bøfkæden derfor have en berettigelse, skal de revitaliseres. 

Der er her to veje at gå. Enten finder Jensens Bøfhus tilbage til sit DNA, opdaterer det og vinder konkurrencen over andre lignende restauranter. Eller også genopfinder de deres koncept, så de tilbyder forbrugeren noget, som disse ikke kan få andet steds. Sidstnævnte kan umiddelbart virke som et sats. Det er altid tryggere, at gøre det man plejer. Men Jensens Bøfhus synes at være havnet i et red ”red ocean”. Her er markedet blodrødt og kampen svær at vinde. Men vælger Jensens Bøfhus at udvikle et helt nyt koncept, som selvfølgelig er forankret i afgørende dele af deres DNA, så får de muligheden for at svømme over i et ”blue ocean”, hvor sigtbarheden er langt bedre og konkurrencen mindre. For mig at se, er det den mest gangbare vej at gå.  

JENSENS BØFHUS' NYE STRATEGI FEJLER

Ekstra Bladet havde brug for brandstrategiske øjne på det danske bøf-klenodie, og spurgte mig om en analyse af bøf-kædens seneste kampagne. Det ultrakorte svar er her, at strategien er god, men desværre eksekveret forkert.

Klik på billedet og gå til artiklen fra Ekstra Bladet eller læs hele mit svar under billedet.

 Artikel bragt i Ekstrabladet juli 2018 

Artikel bragt i Ekstrabladet juli 2018 

Herunder kan du læse hele det svar, som jeg sendte ind til journalisten fra Ekstra Bladet

Jensens Bøfhus prøver med denne kampagne at anvende en strategi bygget op omkring autenticitet. I deres nuværende situation kan dette valg fungere ganske effektivt, hvis det gøres rigtigt. 

Som forbrugere er det enormt befriende, når brands tør være hudløs ærlige. Vi er blevet så stopfodret af reklamer, at vi nærmest er blevet resistente. Vi gennemskuer det iscenesatte. Ærlighed skaber ”goodwill” og troværdighed; det er et godt afsæt for en re-positionering af Jensens Bøfhus. Derfor er det rigtig set, at Jensens Bøfhus nu står frem og åbent erkender, at noget ikke har været godt nok, og at det nu vil blive ændret. Tiltaget med ”God bøf eller gratis” bliver her beviset på, at det ikke bare er tom snak.

Problemet er bare, at selve reklamefilmen er konstrueret forkert – på alle planer! 

Hvis Jensens Bøfhus vil træde frem og se danskerne i øjnene, så skal de også gøre det. Forbrugeren skal kunne mærke, at de mener det, at de har noget på spil, at det ikke bare er endnu et marketingstiltag. Man skal have samme følelse, som når et menneske står lige foran en og fortæller noget betydningsfuldt. Og her fejler de katastrofalt. 

Se reklamefilmen her

Jensen Bøfhus virker nemlig ikke husløst ærlige i deres kommunikation. De går ikke hele vejen og stiller sig ikke op lige foran kunderne. I stedet anvender reklamefilmen samme opskrift, som alle andre konstruerede reklamefilm. Scenerne er opstillede, ”voice over” er tydeligvis ikke fra den administrerende direktør, men fra en professionel ”speaker”, og hele følelsen er så overdrejet ”smilende”, at den ikke virker autentisk. Strategi og form matcher ikke hinanden. Derfor mister budskabet om ”god bøf eller gratis” også sin effekt, som bevis for den genvundne passion for bøffer.

En anden vigtig ting er, at hvis Jensens Bøfhus ønsker at erklære deres passion for bøffer, så duer det ikke, at vise en startscene fra chefens kontor samt senere fra en kontorafdeling. Det fjerner fuldstændig lidenskaben og peger blot på, at Jensens Bøfhus i virkeligheden er en kommerciel virksomhed, hvor det handler om profit. Det samme gælder den blålige farvegrading, som ubevidst er med til at videoen fremstår som en coorporate video.

Det er i øjenfaldende, at videoen blot nævner, at Jensens Bøfhus vil gøre oplevelsen bedre; men det nævnes ikke hvordan. Derfor sidder man tilbage med følelsen af, at alt er ved det gamle – specielt når tallerkenen til slut fuldstændig ligner den, man kender fra de sidste år. 

Rent brandstrategisk håber jeg, at de har nogle tiltag undervejs. Jensens Bøfhus har de seneste år fået stærk konkurrence fra andre Bøf-restauranter. Derfor bliver de nødt til at genopfinde deres koncept, så de stadig har en berettigelse. Her er et nyt logo eller menukort ikke nok – tiltag, som de tidligere har forsøgt sig med i år. En rebrandingsstrategi bliver nødt til at spille på flere strenge end fb, TV2-reklame og en ny visuel identitet.

Strategien fejler ikke noget – det gør eksekveringen desværre.  

Den Kongelige Ballet på road trip

Jyllandsposten havde brug for en branding-ekspert og kontaktede mig i denne anledning. Det handlede om Den Kongelige Ballet, der nu er draget på road trip i Danmark. Journalisten bad mig vurdere dette tiltag set igennem brandstrategiske briller. Læs mit svar herunder eller klik og læs artiklen. 

Det her handler ikke bare om at få flere danskere til at føle stolthed over balletten. Ønsket er i lige så høj grad at øge billetsalget; og det gøres så igennem eventbaseret og strategisk PR.

Barrieren ind til det elitære og finkulturelle skal væltes, hvis Hr. og Fru Danmark skal omdannes til potentielle kunder i butikken. Man kan jo ikke købe noget, man ikke overvejer at købe. Her er ballettens udfordring. En meget stor del af danskerne overvejer slet ikke balletten som en mulighed. Den kongelige Ballet popper simpelthen ikke op i bevidstheden, når næste oplevelse skal købes. Det mønster bryder balletfestivallen, utrolig gennemført, ved at trække Brøndby-drengene ind i det Kongelige Teater, slippe Nikolaj Hübbe løs i metroen eller til Spot Festivallen i Aarhus; det nedbryder distancen. Festivallen bliver en slags ambassade direkte ind i danskernes bevidsthed og agerer dermed fangarm ind til Det Kongelige Teater.

Strategien kan dog have en slagside. Det er netop det distancerende og elitære, som opretholder den magiske aura, som også er Ballettens berettigelse. Fjernes den devalueres brandet og magien fordamper til duften af fadøl og grillmad.

Folkeligheden kan simpelthen blive for stor. Vi kan se eksempler på dette med brandet Apple, og sandsynligvis er det også ved at ske for Kongehuset -  ikke i det korte perspektiv. Her er der altid jubel, når institutionerne nedbryder deres barrierer. Men langsigtet kan en sådan kommunikationsstrategi skade det DNA, som netop er Den kongelige Ballets levebrød og identitet. Det betyder ikke at Den kongelige ballet så må dreje nøglen om. Det betyder bare, at det særlige, magiske og transcendente forlader scenen og Den kongelige Ballet.

Festivallen er dog kun en årlig tilbagevendende begivenhed. Derfor bliver en endegyldig forfladigelse af brandet ikke tilfældet. Effekten er blot at Den Kongelige Ballet sparkes ind i hjernen hos danskerne, hvilket er et nødvendigt for billetsalg.

Mads Christensen "you are so last year"

 Art Direction & layout: The Brand Agency Billede: Hövding

Art Direction & layout: The Brand Agency Billede: Hövding

Jeg har lige hørt historien om Mads Christensens "cykelhjelm-fobi" i TV2 News. Well - hvis jeg havde været cykelhjelmproducenten Hövdings reklamebureau, havde jeg udnyttet situationen og designet denne annonce, som jeg så ville fyre af i JP, Pol og på fb. ASAP

Den selvudnævnte feinschmecker, Mads Christensen, blev højaktuel fordi han sagde, at man "ligner en idiot med en cykelhjelm" og derfor aldrig selv villle bruge en. Men det der nok skabte mest røre var, da han sagde, at hans børn selv må bestemme, om de vil bruge cykelhjelm, så snart de er over 8 år. 

Historien er siden mandag blevet bragt i bl.a. TV2 News, MetroXpress og kører nu i selvsving.

Agil kontekstbaseret reklame

Da jeg læste historien, tænkte jeg, at det måtte kunne udnyttes via "agil kontekstbaseret reklame".

Konceptet er enkelt. Man identificerer en historie, som har mediernes interesse. Det skal være en historie, der fanger an i ens egen målgruppe. Denne kontekst udnytter man så ved at snylte på historien. Det gør man ved at designe en reklame, som spiller bold op ad historien på en intelligent måde, som vækker målgruppen interesse, og som har en høj "attention" fordi reklamen er relevant ind i historien.

Jeg tænke, at det måtte være et perfekt afsæt for en producent af cykelhjelme. Og her kom jeg så i tanke om Hövding, der er et Svensk brand. De har opfundet en cykelhjelm, der virker ligesom en airbag. Den er placeret på halsen i form af en krave. Og ved hjælpe af bl.a. accelerometer og gyroskop, kan kraven yderst præcist registrere, når en ulykke er ved at ske, hvorefter airbaggen affyres og hele hovedet indkapsles i en luftboble, som er ca. 3 gange så meget stødabsoberende, som en almindelig cykelhjelm.

Hövding cykelhjelmen er positioneret som "fashion". Den taler så at sige direkte til Mads Christensen. Jeg så derefter nogle lækre fashionbilleder fra brandet og tænkte, at det kunne være sjovt hvis den selvudnævnte modeekspert blev dømt ude af den selvsamme produktkategori, som han kritiserede - og endda udkonkurreret i hans eget spil. Derfor fandt jeg på ideen med "Mads Christensen, you are so last year".

Reklamen ville tale direkte til det publikum som feinschmeckeren, Mads Christensen, har. Dette annonceeksempel ville jeg derfor fyre af i Jyllandsposten og Politikken som helsides annoncer. Da cykelhjelmen koster over 2000 kr. vurderer jeg pr. mavefornemmelse, at Hövding taler til en målgruppe, som værdisætter fashion og derfor er parat til at købe et premium produkt; ligesom Mads Christensens målgruppe.

Reklamesucces er ikke facebook-likes. Brug istedet disse 2 simple tricks.

En tendens: Bureauer udlægger mange facebook-views som kampagnesucces. Det er misvisende. Succes skabes i stedt via disse 2 tricks.

På facebook tæller et view, hvis du har set blot 0 - 3 sek af en video. Og da videoer autoplayes i nyhedsstrømmen, når man scroller ned over siden, er antal views derfor ikke nødvendigvis et tal for succes. Det er selvfølgelig fristende at udlægge det sådan, men det kan lige så god være et udtryk for: "hvad er det" + "kedeligt" + "klik videre" = 2 sek = ingen effekt. 

Så hvis dit reklamebureau udlægger en kampagnesucces som antal views så spørg ind. Et interessant spørgsmål kunne fx være: "Hvor mange har set mere en 90 % af videoen? Det kan facebook nemlig også godt fortælle.

Byron Sharp, der er Professor of Marketing Science ved University of South Australia, refererer i denne kontekst til en meget stor undersøgelse fra Australien der viser, at kun 16% af TV-seerne kan huske en aktuel TV-reklame, som telefonisk bliver genfortalt for vedkommende. Og et stor antal af de der rent faktisk kan huske reklamen, vil ikke være i stand til at koble reklamen til det rette brand.

Kan man hverken huske reklamen eller brandet reklamen er koblet til, er effekten effektløs; eller i al fald yderst begrænset. Det er logisk. Men hvad er løsningen da?

Trick 1

Min er faring er, at en reklame først for alvor lykkes i ovenstående succeskriterier, hvis reklamen integreres meningsfuldt i den kontekst den kommunikerer i. Der er fx stor forskel på en passiv "product placement", som en pose chips på bordet i en TV-serie, og så en pose chips, der direkte og meningsfuldt er skrevet ind i fortællingen. Det kunne fx. være en scene som denne:

Person 1: "...hey dude....Kims er godt nok top-nærrige med hvidløgen, hva?!. Person 2: Det er fordi du spiser dem forkert. "Smask/bang" (posen springes af person 2 imellem hænderne og indholdet klaskes ud på person 1).

Denne integration er pludselig meningsgivende i konteksten og derfor langt nemmere at huske!  

Trick 2

Trick nr 2 er, at reklamen skal skabe en mental proces i hjernen. Bare et eller andet som gør, at man stopper op og undrer sig, reflekterer eller tænker WTF. Jeg så engang en abribus-reklame (de der store reklamer i busskure) for Kodimagnyl hovedpinepiller. Man så et ansigt hvor panden var krøllet helt ned i øjnene. Jeg reflekterede straks at, at plakaten var faldet ned, og at det var sjovt og pudsigt. Det plejer de jo aldrig at gøre....indtil jeg så så, at det var hele ideen. Man kunne dels fornemme smerten og dermed "reason to buy", og dels huske reklamen, fordi den skabte en mental reflektion. Simpelt og godt tænkt.

Et andet godt eksempel er denne PR-happening. En korsmark med 16000 kors blev placeret ud til E45 som en kæmpe militærkirkegård. Medierne begyndte ligefrem at tale om trafiksikkerhed, fordi PR-happeningen åbenbart skabte så meget "mental bearbejdning", at den stjal evnen til at køre bil (eller også var budskabet politisk ukorrekt). Eneste "call to action" var et banner, der var placeret midt på marken. Her stod der: "16000.dk". Ja, og hvorfor? Well - I tell you! Der var mange besøgende på den hjemmeside. Og hvorfor?

Er du nysgerrig så bevis min pointe ved at klikke dig videre...:

IKKE FLERE KLICHEER, TAK!

THE BRAND MANIFEST

Det handler alt sammen om at blive set og komme i betragtning. Hvis du skal sælge dit produkt, skal du lykkes at trænge igennem overklistrede reklameblokke, modeblade, instagramprofiler og tusindvis af stressede forbrugerhjerner. 

Det er her, du skal hen, hvis du vil lykkes at sælge dit produkt! Du skal ind i epicentret af forbrugernes vindblæste virkelighed. Orkanens midte er din endedestination, for her bliver du sanset, set og lyttet til - alt sammen en forudsætning for salg. Men vejen er ikke ”the highway”. Stærk kommunikation og effektive kampagner har altid et element af ukendthed og "off road" over sig. Det er nemlig det, der har styrken til at forføre din målgruppe og skabe et eftertragtet: ”WOW....I´ve-never-seen-that-before”!  Derfor - ikke flere klicheer, tak! Jeg tror simpelthen Ikke på intetsigende copy-paste-løsninger. Det er min reklamefilosofi - it´s all about the idea; altid! Kommunikation er evnen til at hijacke ens målgruppe igennem vedkommende og nytænkende PR-løsninger - og det er min berettigelse. Tjek gerne mine cases og oplev PR der gik en omvej, for at gå den lige vej til de største nationale nyhedsstationer.

Carsten Herholdt, The Brand Agency

10 STEPS TO SUCCES!

Anbefalinger til en skarp brandingstrategi!

 By Carsten Herholdt & The Brand Agency

By Carsten Herholdt & The Brand Agency

1) Bliv set! Forbrugerne kan nemlig ikke købe noget, som de ikke ved eksisterer!

2) Vær lækker! Anvend "smooth", "crisp" og smækker-lækkert design! Ingen gider købe noget, som de ikke tiltrækkes af; i hvert fald ikke hvis der er tale om et identitetsbrand. Og handler det om B2B, så vær lækker alligevel - i det mindste som en "ad on" ift. den "hard core" økonomi, som ofte bestemmer udfaldet i denne branche. Det letter kommunikationen, og får dig ofte til at få større synlighed og rækkevidde. Hvorfor? Fordi øjet altid tiltrækkes af det smukke. Nå ja, og så skaber det intern stolthed i virksomheden! Trust me - I´we seen it again and again!

3) Bliv forstået! Sikr at din produkt-arkitektur er let at afkode. Alt for mange virksomheder tilbyder produkter og gode serviceydelser, som uden tvivl har en berettigelse, men som simpelthen ikke formidles godt nok. Det betyder, at køb udebliver. Tænk gerne konceptuelt - det letter ofte kommunikationen.

4) Skab mental bearbejdning; så bliver du nemlig husket! Så snart du får forbrugernes hjerne til at rotere i sammenstødet med dine marketingsaktiviteter er konsekvensen, at du huskes. Specielt denne opfordring har potentiale, fordi markedet er propfyldt med kommunikative budskaber, som ikke har et stærkt "hook", og derfor nemt passerer nethinden uden adgang til hjernen; og dermed hukommelsen. en Australsk undersøgelse viste, at der inden for TV-reklamer var 84% spild. Ca 40% af de adspurgte kunne ikke huske en given reklame. Og af de, der rent faktisk kunne huske reklamen (fordi hjerneaktivitet ikke blev aktiveret), var det kun 40%, der formåede at forbinde reklamen med det rigtige brand. Alt i alt betød det, at der var 84% spild. Derfor er det ikke nok at betale for reklameplads. Dit "content" er altafgørrende! Vær kreativ.

5) Fokuser på de "lette forbrugere", altså dem der køber mindst. Her er potentialet størst! Men hvad så med Paretos regl om at 20% af forbrugerne står for 80 % af salget? Beklager - det lyder smukt, men passer ikke ind ift. marketing. Virkeligheden, inden for salg af letomsættelige forbrugervare, er snarere, at 30-50% af forbrugerne står for 80% af salget. Og her er sandheden igen, at disse "tunge" forbrugere i forvejen køber dit produkt højfrekvent - du er altså i forvejen i "top of mind". Så hvorfor så bruge energi på af fastholde dem? Potentialet hos lette forbrugere er beviseligt større. (naturligvis afhængig af produkttype).

6) Skab mental og fysisk synlighed; samt tilstedeværelse. I et klassisk større varehus, er der ca. 30.000 produkter. Hvis ikke du "popper" op på nethinden, fordi du er i "top of mind", kan du godt droppe dine forhåbninger om at blive købt. Og hvis end ikke du er tilstede i distributionsnetværket ja, så bliver du stensikkert ikke købt - i hvert fald ikke hvis du tilhører kategorien af let-omsættelige varer, som shampoo, tændstikker og vaskepulver.

7) Opbyg hukommelsesstrukturer, så "sociale anledninger" bliver et "cue" til køb. Hvis dit produkt ikke bare svæver alene, men er brandet på en måde, så det har nogle stærke links til forbrugernes livsverden, så bliver du nemmere købt. For hvad er en pizza uden en cola, sushi uden hvidvin eller en biograf uden popcorn?

8) Glem din besættelse af target markets. En stor undersøgelse af forskellen på Fords og Chevrolets kunder viste fx., at forskellen var ikke-eksisterende. Og tænker du efter, så ved du det også godt: at McDonalds' forbrugere ikke er anderledes end Burger Kings! Hele kategorien er din kampplads. Udvid dine kampagner til at omfatte hele kategorien i stedet for at tro, at du kan spare penge ved at kommunikere til et meget præcist defineret "target market" inden for din kategori. Det er nonsens og en myte, som lyder godt, men som ikke er dokumenteret. McDonalds' forbrugere kan tilgengæld godt være anderledes end de besøgende på Noma. Men her er der tale om forskellen på kategorien af fastfood og kategorien af luksusoplevelser inden for mad.

9) Lad være med at panikke når du opdager, at du ikke er differentieret i markedet. Det er volapyk, at der kun er plads til unikke brands. Differentiate or die! Ja, det lyder catchy, men er ikke 100% sandt. I såfald burde vi ikke kunne finde "Shell" på landkortet, ej heller "Coop remulade" eller de 10.000 af andre pizzeriaer, som flyder på ethvert gadehjørne. Vær i stedet optaget af at være distinkt! Vær tydelig, let at se og nem at forstå og finde! Glem ikke vigtigheden af den oprindelige definition af et brand, bare fordi begrebet tilhører marketingens vugge. Den klassiske definition af et brand fra The American Marketing Association lyder: ”A brand is a distinguished name or symbol (such as a logo, trademark, or package design) intended to identify the goods or services of either one seller or a group and to differentiate those goods or services from those of competitors". Differentiering indgår nok som et ønske og et mål, men er ikke et "must". Der er en plads i markedet - også til dig, hvis du griber det rigtigt an.

10) Fokuser på at udvide dit kundegrundlag, i stedet for at brænde al energien af på at fastholde dine nuværende kunder. Jamen, koster det ikke 5 gang så meget at få fat i nye kunder, som at fastholde de eksisterende kunder. Nej! Primært fordi markedet for "lette" forbrugere er "enormt". Du kan kæmpe røven ud af bukserne for at fastholde dine nuværende forbrugere - og hvis du er heldig kan din markesandel stige med et procentpoint. Men hvis du i stedet fokuserer på de ca 50-70% af "switchere", som de fleste letomsættelige forbrugerbrands rummer, og som derfor også indgår i dit konkurrencebillede, ja så er mulighederne selvsagt langt mere gunstige end en strategi, der brænder al krudtet af på at skabe vækst ved af fastholde det eksisterende kundegrundlag. Accepter i stedet, at også du har mange "switchere" som kunder - og omfavn istedet mulighederne i de konkurrerende brands "switchere".

Nå ja...og 11) Det er klart, at det ikke giver mening at lave en generalisering, som jeg dog netop har gjort. Naturligvis skal en brandstrategi indtænke din konkrete branche og dine unikke udfordringer. Alligevel har jeg observeret nogle tendenser. Værsgo! Tænk over dem! Og endnu bedre, kontakt The Brand Agency, hvis du ønsker hjælp til at optimere dit brand og din omsætning. Så syretester vi dit brand, og optimerer det langt ind i fremtiden! You´ll gonna love it!

Strategisk PR-fif: Tænk som en parasit!

Vidste du, at der hvert sekund bliver uploadet 1 times video til Youtube. Woaw! Støjen du er oppe imod er øredøvende. I dag bliver der faktisk genereret lige så meget information på bare 2 dage, som der blev genereret fra ”begyndelsen” og indtil 2013 (E. Schmidt). Det betyder, at hvis du skal lykkes med at promovere dit budskab, brand eller virksomhed, bliver du nødt til at være særdeles strategisk i din kommunikation. Lad mig derfor servere dagens PR-fif: Tænk som en parasit!

Forestil dig, at du er en parasit. I stedet for selv at generere blod, suger du dig fast på de større dyr, som i forvejen har masser af blod. Overfør så denne metode til det produkt, brand eller virksomhed, som du skal have promoveret.

I stedet for selv at forsøge at skabe avisoverskrifter, snylter du på de temaer, som har mediernes opmærksomhed. De eneste 2 faktorer, som så skal opfyldes for at lykkes med denne strategi er timing samt, at du vinkler din fortælling, så den bliver relevant. Din historie skal simpelthen spille bold op ad de nyhedshistorier, som i forvejen har mediernes interesse.

Lad mig give dig et eksempel. I 2010 var Toyota igennem en shitstorm, da de blev nødt til at tilbagekalde hele 10 millioner biler world wide, fordi bilernes bremsesystem kunne svigte. Reklamebureauet, JWT Copenhagen udnyttede forbilledligt den aktuelle medieinteresse for Toyota, med en perfekt vinkling af deres kundes produkt. Resultatet så sådan ud:

 Made By: JWT Copenhagen

Made By: JWT Copenhagen

Ved hjælp af humor udnyttede bureauet anledningen til at promoverede DPT-garagedøre. Alle uheldige Toyota-ejere, som havde oplevet svigtende bremser, kunne spare 20% på en ny Garagedør. That´s funny og pointen går rent hjem!

Kampagnen var timet, humoristisk og vinklede garagedørene perfekt ind i den aktuelle Toyota-skandale. Og ja, naturligvis har det krævet mod. Kampagnen kunne have backfiret voldsomt, hvis en Toyotaejer fx blev dræbt pga. svigtende bremser. Det skete heldigvis ikke, og kampagnen blev en kæmpe succes. Derfor: udnyt timingen, handl hurtigt og vinkle dit produkt, så det udnytter anledningen og snylter på den opmærksomhed, som en mediebegivenhed i forvejen har skabt.

Herunder kan du læse omkring 2 kampagner, som blev skabt her på bureauet, og som udnyttede ovenstående strategi. Begge eksempler lykkedes i øvrigt med at kapre mediernes overskrifter i en grad, så kampagnen gik fra at være en "parasit" til at blive selve værtsdyret!

Shut the fuck up - en PR genistreg!

Tjek lige bannerteksten: Museums are awesome because everyone shuts the fuck up. 

 Set på gavlen til Kvindemuseet i Aarhus.

Set på gavlen til Kvindemuseet i Aarhus.

Rent PR- & brandingmæssigt er banneret dybt inspirerende. Det vidner om et museum, som er særdeles bevidst omkring deres udfordringer, produkt, kategoriudfordringer samt den målgruppe, som de ønsker at kommunikere til.

For lad os være ærlige! Navnet "Kvindemuseet" klinger for de fleste af grå montre med lange tætskrevne erindringer forfattet på ældgamle skrivemaskiner fra et fjernt fjernt århundrede. Gangene må lugte fælt af genbrugsbutik, og museet må være proppet med ligegyldige billeder, kuglepenne, sengetøj, garnruller og indtørret leverpostej - right?

Derfor er dette banner også en brand-strategisk genistreg. Teksten lykkes både PR-mæssigt, samtidig med, at banneret i den grad også er med til at re-positionere museet som nutidigt, overraskende og ungdommeligt aktuelt.

Shuts the fuck up skaber "attention", fordi det skriger imod den arkitektoniske kontekst og de mange image-fordomme. Og lad mig slå fast. Attention er ALTID første kommunikative step ift. PR og øget salg. Attention kan simpelthen ikke undervurderes! Grunden er, at vi kun kan købe de produkter, som "popper" op i vores hoveder. Naturligvis! Derfor er beslutningen om at bruge en fluorescerende mintgrøn font-farve også velvalgt, da det tiltrækker øjets opmærksomhed, fordi det kontrasterer den murstensgrå kontekst. Sætningens proklamation Shuts the fuck up gennemhuller dertil de image-fordomme, som museet target market har. Derfor lykkes banneret også ift. en re-positionering, der bryder med de mange image-fordomme; - både fordommene ift. kvindemuseet men også fordommene ift. selve kategorien, museum.

Naturligvis kan budskabet så også provokere dele af museets målgruppe; og måske nærmest hindre salget til disse. Hertil må overvejelsen være, at de positive salgs-konsekvenser langt overstiger disse uønskede sidekonsekvenser. Min erfaring er her, at virksomheder, produkter og brands altid skal være opmærksomme mod, ikke at grow old with the wrong target market. Det er nemlig den visse stille død! Derfor er valget omkring kommunikationsdiskursen også velvalgt.

Så...stærkt arbejde, Kvindemuseet!!! Og husk nu, at kommentarer altid er værdsat, hvis de dufter af brandstrategisk opmærksomhed.