• Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • The Brand Blog
Menu

The Brand Agency

Translating companies into brands
  • Om
  • Cases
  • Anbefalinger
  • Kontakt
  • The Brand Blog

BLOG OM BRANDING OG VISUEL KOMMUNIKATION

Alle blogindlæg er skrevet af Carsten Herholdt, der er brandingekspert, fotograf og stifter af branding- & reklamebureauet, The Brand Agency. Carsten Herholdt anvendes jævnligt som brandingekspert og er citeret i samtlige større danske nyhedsmedier.

 
  • Hør mig præsentere, hvad der kendetegner et stærkt brand, i denne live-transmitterede paneldebat på TV Midtvest under Skivemødet 2024.

    Jeg diskuterer PR, branding og kommunikation for yderkommuner, men min karakteristik af, hvad der skaber et stærkt brand, rækker bredere og gælder naturligvis også kommercielle virksomheder, organisationer, produkter m.m.

    Paneldebatten foregik i selskab med Lars Riis, grundlægger af modetøjsfirmaet ELSK, udviklingschef for VisitNordvestkysten, Mai Manaa, samt iværksætter Niels Sønderby, der fungerede som moderator.

No results found

Søg efter emner relateret til reklame, branding eller søg efter specifikke nyhedsmedier, jeg er citeret i.

Brandingekspert, Carsten Herholdt, medvirker i paneldebat om branding på Skivemødet 2024 live transmitteret af TV Midtvest.

 

JP.dk kalder ECCO Putinister - P4 spørger mig om konsekvensen

April 4, 2022

DR P4 Syd kontaktede mig i dag. Emnet var sko-giganten ECCO, der som bekendt ikke ønsker at stoppe deres engagement i Rusland. Med dette afsæt langede Jyllandsposten i dagens leder ud efter ECCO, som de kalder “Erhvervslivets putinister”. P4 ønskede at høre til de brandmæssige aspekter. I en direkte udsendelse lød min kommentar som følge:

ECCO bliver i Rusland: Konsekvensen for deres brand?
DR P4 syd man. d. 4. april. kl 17.15

Journalisten fra DR P4 var ikke klar over følgende, da han kontaktede mig. Men allerede d. 26 marts 2022 kontaktede jeg på eget initiativ ECCO. Jeg forstod ikke hvordan virksomheden kunne forsvare at fastholde deres forretning i Rusland, og ønskede at påvirke deres beslutning. P4 kunne ikke få svar fra ECCO. Jeg mener derfor, at det er relevant dels at publicere min henvendelse til ECCO, dels at lade deres svar stå frem.


Kære Ecco

Jeg arbejder som brandingekspert og citeres jævnligt i de allerstørste danske nyhedsmedier. Inden jeg sikkerts får et standardsvar på min mail, at I ikke diskuterer bandets strategi med udenforstående, så håber jeg, at I sender mailen videre til ledelsen og bestyrelsen.

Jeg forstår ikke, at Ecco, med sine gode værdier, kan retfærdiggøre at blive i Rusland. Det er der mange, der ikke gør. Argumentet er måske hensynet til de ansatte, som jo er uskyldige i denne sag. True! Men med det “mind-set” ville det ikke have været muligt at gennemføre en eneste sanktion for at lægge pres på Rusland.

Hvor er det vigtigt, at vi står sammen. Kun derved kan vi lægge pres på Kreml igennem befolkningens utilfredshed. Med situationen i Ukraine er neutralitet ikke længere en mulighed - det er at stikke hovedet i jorden.

Jeg har altid været stolt af Ecco, når jeg rejste rundt i verden. Nu mærker jeg, at faktisk ikke længere kan, eller vil, støtte jeres brand. Jeg ved om nogen hvor meget flid og ressourcer, der er blevet kastet efter et brand af jeres størrelse. Det kommer ikke uden stærkt arbejde. Billede for billede, association for association - sådan skaber vi brands. Men nogle billeder kan ikke vaskes af nethinden. Nogle oplevelser er så hårde, at man aldrig glemmer dem.

Jeres beslutning om at blive i Rusland, er et sådant billede. Det vil ikke blive vasket af forbrugernes nethinde. I har stadig en muligheden - nemlig at lægge jer fladt ned. Smid stoltheden overbord. Jeres utallige relationer til skønne mennesker i Rusland kan naturligvis gøre, at I vurderede forkert af et godt hjerte. I kan evt. bruge Bidens tale fra Polen i aften om at stå sammen, som et afsæt til at skifte kurs.

Ønsket om at passe på medarbejderne er jo i udgangspunktet stærkt, selvom de fleste nok tror, at det nok snarere handler om økonomi og om at sikre sig en god "efter-position” i Rusland. Men - hensynet til et sønderbombet land overruler ethvert aspekt til hensynet af nogle medarbejderne. En bombet og splittet familie i den ene hånd og hensynet til en god arbejders løn i den anden. I står med en sag, hvor den moralske forpligtelse ikke er at tage fejl af. Lad ikke et dårligt billede brænde sig fast på nethinden - det kan ikke slettes.

Rigtig god aften

Carsten

Gå til: OM The Brand Agency
← Derfor gør det ondt, at ECCO ikke går foran.Ekstra Bladet bruger Carsten Herholdt som branding-ekspert om Nadia Nadim →